Indsatsleder ved markbrand

Foto: Colourbox.

Indberetningen til Beredskabsstyrelsen sker på en af to måder. Enten taster du informationer om udrykningen ind i ODIN. Ellers taster du informationer om udrykningen ind i et andet, eksternt system, hvorfra de overføres til ODIN.

Der er flere forskellige grunde til, at det er vigtigt at indtaste korrekte informationer i ODIN. Data bliver brugt i mange sammenhænge, og skal derfor have en høj kvalitet - læs mere her.


Log på ODIN kommunale beredskaber

 

Der er planlagt servicevindue med opdatering af server fredag d. 2. august på ODIN QA og tirsdag d.6. august 2024 på ODIN produktion
Servicevinduet er fra 8.00 til 10.00, hvorfor der i dette tidsrum kan opleves driftsforstyrrelser og kortere perioder med manglende adgang til ODIN.

Ved spørgsmål i relation til dette kan ODIN helpdesk kontaktes på helpdesk@odin.dk.

Vh. Viden og Analyse

 

Der arbejdes sideløbende med PDF-fejlen af udskrifter, hvor der er tilkoblet ekstra konsulenthjælp for at få sagen løst.

Driftsinformationen handler om ODIN og 112 Puls. Kontakt ODIN helpdesk ved spørgsmål til driften.


Datoer for opdatering af server

ODIN og 112 Puls kan være berørt af planlagte serveropdateringer på følgende datoer :

17-18/1 2024
21-22/2 2024
20-21/3 2024
17-18/4 2024
22-23/5 2024
19-20/6 2024
05-06/8 2024
 
 



ODIN helpdesk

Du kan kontakte Beredskabsstyrelsens ODIN helpdesk på helpdesk@odin.dk, hvis du ønsker at indrapportere fejl eller mangler i ODIN, eller har spørgsmål til systemet. Henvendelser skal ske skriftligt, og du får en kvittering for modtagelsen af din mail, når du henvender dig. 

Har du ønsker eller ideer til programmer og datagrundlag, kan du sende også dem til ODIN helpdesk. Ønskerne bliver samlet på en liste, der vil blive prioriteret efter høring af de kommunale beredskaber og forelagt Koncernfælles IT. Gennemførsel af ikke-kritiske ændringer samles og implementeres 2 gange årligt for at sikre mest mulig oppetid af systemerne.

Hjælp til ODIN

Dokumenterne er både til lokale administratorer af ODIN i de respektive redningsberedskaber og eksterne dataleverandører, der skal benytte webservice.

Dit lokale redningsberedskab har (mindst) en lokal administrator af ODIN, der er oprettet i systemet af Beredskabsstyrelsen ved at indsende en blanket med bl.a. RID-nummer på vedkommende. Den lokale administrator skal derefter selv tildele rettigheder til de øvrige brugere i redningsberedskabet.

 

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet vejledninger til, når du eller din lokale administrator skal oprette en bruger mv. samt et skema over de forskellige brugertyper i ODIN og deres rettigheder i systemet.

Vejledningen beskriver, hvordan du kan søge efter rapporter ved fritekstsøgning, avanceret søgning, filtrere og sortere i søgeresultatet og gemme en søgning.

Det er muligt lave en opsætning i ODIN, så udvalgte emailadresser får en notifikation pr. mail, når det relevante redningsberedskab får oprettet en ny rapportkladde med data fra Rigspolitiets 1-1-2-alarm eller en ekstern dataleverandør fx Falck A/S, eller en rapportkladde afsluttes og sendes til godkendelse.

Som bruger skal du overholde nogle bestemte regler, når du har adgang til og benytter dig af ODIN. Reglerne gælder både for alle redningsberedskaber og for hver enkelt bruger af systemet. Som ODIN-bruger har du pligt til at kende og følge de gældende retningslinjer for brug af systemet. Det handler bl.a. om beskyttelse af personoplysninger.

Brugere af ODIN skal følge procedurer for adgangsstyring for at værne om informationernes sikkerhed i ODIN og Statistikbank. Chefen for det lokale redningsberedskab har ansvar for adgangsstyring, mens den lokale administrator i praksis holder styr på brugerkonti. Procedurer for adgangsstyring gælder for alle redningsberedskaber, der benytter sig af ODIN: kommunale, statslige beredskabscentre og ekspertberedskaber.

Hvis du er lokal administrator af ODIN, skal du revidere brugerkonti - senest 31. januar og 31. juli hvert år. Blanketten med revision af brugerkonti skal sendes til ODIN helpdesk på helpdesk@odin.dk.

Der er også regler for, hvordan personale og køretøjer skal registreres i ODIN. Personale skal registreres med CPR-nummer. Køretøjer skal registreres med stelnummer.

Er du i tvivl om reglerne for brug af ODIN eller brugeroprettelse, kan du kontakte os på helpdesk@odin.dk.

ODIN er programmeret til at automatisk at udveksle data med eksterne dataleverandører via webservices. Webservices er et program, der er tilgængeligt i ODIN og kan anvendes via internettet.

Hvis du ønsker at benytte ODIN webservice, skal du have en DMZ AD-konto, før du kan få adgangsrettigheder til ODIN af dit lokale redningsberedskab. Du får en DMZ AD-konto ved at udfylde og indsende en blanket til oprettelse og sletning af DMZ AD-konto til Beredskabsstyrelsen. Du skal også udfylde en blanket til brugeroprettelse og -ændring, og sende den til chefen i det lokale redningsberedskab.

Desuden har du pligt til at kende og følge de gældende retningslinjer for brug af ODIN.

Kontakt ODIN helpdesk på helpdesk@odin.dk, hvis du har spørgsmål til webservice.

Der findes en version af ODIN til test og øvelse. Log på test-ODIN.


Vi arbejder løbende på videovejledninger. Vejledningerne handler om udvalgte hændelses-, indsats-, materieltyper mv. Nedenstående videoer kan hjælpe dig med at registrere indsatser i ODIN, hvor der ikke har været en udrykning. Find flere videovejledninger her


ODIN brugerrepræsentanter og brugergruppe

I hvert kommunalt redningsberedskab er der en brugerrepræsentant, der fungerer som Beredskabsstyrelsens kontaktperson i tilfælde af spørgsmål til de indberettede oplysninger. Det gælder både indberetning via ODIN eller et eksternt system.

Brugerrepræsentanten repræsenterer også sit lokale redningsberedskab i ODIN-brugergruppen, der drives og ledes af Beredskabsstyrelsen. Brugergruppen er et fælles dialogforum for drøftelse af spørgsmål, udfordringer og konkrete ændringer i ODIN. I brugergruppen sidder også en repræsentant for Kommunernes Landsforening. Brugergruppen mødes 1-2 gange årligt eller efter behov.

Der er også brugerrepræsentanter ved Beredskabsstyrelsens centre og de to ekspertberedskaber – det vil sige kemisk beredskab og nukleart beredskab. De er repræsenteret i en brugergruppe for statslige brugerrepræsentanter.

Vil du vide, hvem der er brugerrepræsentant i dit eller et andet beredskab, kan du kontakte ODIN helpdesk på helpdesk@odin.dk eller skrive direkte til det konkrete beredskab.

Et strategisk udvalg fungerer som et forum, hvor ønsker til den overordnede udvikling og ændring af systemer og datagrundlag drøftes mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber.

Ændringer i ODIN

Når noget skal ændres eller udvikles i ODIN-systemet, sker det i forbindelse med en af ca. fire årlige releases. Indholdet baseres på indmeldinger fra strategisk brugergruppe, ODIN-brugergrupper, indmeldinger til ODIN helpdesk og Beredskabsstyrelsens erfaringer fx fra arbejdet med datakvalitet.


ODIN-temadage

Der afholdes temadage for de kommunale redningsberedskaber i emner som ODIN, statistik eller GIS. Brugergruppen arrangerer temadagen, mens Beredskabsstyrelsen står for oplægsholder. Temadage afholdes efter behov og i gennemsnit en gang om året.

 

ODIN's baggrund

ODIN skal:

  • Effektiv og brugervenlig indsamling af data om redningsberedskabet
  • Imødekomme skiftende forretningsbehov med høj fleksibilitet og kort responstid indenfor godkendte performancekrav
  • Understøtte forretningsgange i Beredskabsstyrelsen og beredskaberne, så der sikres overholdelse af den til en hvert tid gældende lovgivning, herunder GDPR
  • 2005: Redningsberedskabet begyndte at anvende ODIN til indberetning af udrykningsaktiviteter mv.
  • 2013: Beredskabsstyrelsen igangsatte arbejdet med at etableret et nyt ODIN-system. Kommunale repræsentanter fra Foreningen af Kommunale Beredskaber blev inddraget.
  • 2015: Lancering af det nuværende ODIN-system
  • 2022: Beredskabsstyrelsen er påbegyndt udvikling af en ny version af ODIN i samarbejde med de kommunale redningsberedskab

Det er obligatorisk for de kommunale redningsberedskaber at indberette udrykningsaktiviteter til Beredskabsstyrelsen.

Det fremgår af cirkulære 9111 af 3. marts 2015, hvori der også står, hvilke oplysninger skal indberettes.

Den fulde titel er: Cirkulære om elektronisk registrering og indberetning af redningsberedskabets udrykningsaktiviteter.

Mere om login

Som medarbejder i et kommunale redningsberedskab kan du få adgang til at registrere i ODIN. Her kan du finde brugerblanket til oprettelse med MITID. Brugerblanketten skal fremsendes til dit lokale beredskab, som vil stå for oprettelsen.

Beredskabsstyrelsen har omlagt adgang til ODIN fra NEMID til MITID.

Så længe Digitaliseringsstyrelsen tillader brugen af NEMID kan denne løsning også anvendes.

Du skal som ODIN-bruger i et kommunalt redningsberedskab logge på ODIN med MITID. Det er for at holde et højt sikkerhedsniveau. Det er det enkelte beredskab, som i samarbejde med sin MITID-administrator vælger hvilken MIT-ID-løsning beredskabet skal anvende.

Vil du have mere generel information om MIT-ID, kan du finde det her på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Dit MITID har et ID-nummer, som du skal bruge ved tildeling af rettigheder i ODIN. Det skal du oplyse på blanketten til brugeroprettelse. Blanketten skal sendes til den myndighed, som skal tildele rettigheden – Beredskabsstyrelsen eller den lokale administrator i kommunen. Læs mere under afsnittet "skal du oprette , ændre eller afmelde en bruger" midt på siden.

Sidst opdateret 1. august, 2024 - Kl. 10.04