Nukleart Beredskab

Nukleart Beredskab igang med målinger

Myndighedernes arbejde ved en ulykke

Der er ikke kernekraftværker i Danmark eller i Grønland, men Danmark og Grønland er omgivet af lande med store nukleare anlæg, og en hændelse på et af disse kan direkte og omfattende påvirke Danmark og Grønland. En sådan hændelse på et nukleart anlæg kan føre til spredning af radioaktivt materiale over meget store afstande og områder. Nedfald af radioaktivt materiale kan medføre sundhedsrisici for befolkningen og dyr og kan påvirke miljø og produktionen af fødevarer. Selv om en hændelse ikke direkte fører til nedfald over dansk eller grønlandsk område, kan der opstå usikkerhed i offentligheden og være stort behov for information og rådgivning til borgere i såvel Danmark og Grønland som i udlandet.

 

Hvis der sker et udslip med radioaktive stoffer, eksempelvis fra et kernekraftværk i udlandet, arbejder en lang række myndigheder sammen for at beskytte befolkningen og begrænse følgerne af udslippet herhjemme. Det samme gælder, hvis et udslip af radioaktive stoffer i udlandet kan få konsekvenser for danskere i det uheldsramte land.

 

Beredskabsstyrelsen er internationalt kontaktpunkt for det danske nukleare beredskab og leder det operative beredskab. Beredskabsstyrelsen er bemandet døgnet rundt.

 

Hvis Beredskabsstyrelsen modtager en melding om en ulykke på et nukleart anlæg i udlandet, alarmeres den nukleare beredskabsvagt, som træffer beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang det nukleare beredskab skal aktiveres.

 

I medfør af sektoransvarsprincippet har en række myndigheder opgaver i forbindelse med en nuklear hændelse eller ulykke: De opgaver, som en myndighed har ansvar for at løse til daglig, skal de også løse under en krise. I tilfælde af et udslip af radioaktive stoffer vil myndighederne derfor varetage de opgaver, der ligger i naturlig forlængelse af deres myndighedsområde til daglig.

 

Nedenstående liste anskueliggør opgaverne og arbejdsdelingen mellem nogle myndigheder i tilfælde af et udslip af radioaktive stoffer. I det konkrete tilfælde kan færre eller flere myndigheder være involveret med andre arbejdsopgaver end de, der fremgår nedenfor. Der er altså ikke tale om en udtømmende oversigt. Eksempelvis kan der også opstå konkrete beredskabsopgaver angående landbrug, vandforsyning og miljø.

 

I tilfælde af en ulykke vil informationer fra myndighederne om situationen og adfærdsregulerende informationer blive udsendt via beredskabsmeddelelser til pressen.

 

De danske myndigheder rådgiver desuden myndighederne i Grønland og på Færøerne.

 

Myndighed

Ansvarsområde

Eksempler på arbejdsopgaver

Beredskabsstyrelsen

Nukleare anlæg

Kommunikation om situationen på et havareret kernekraftværk til befolkningen og pressen

Måling af strålingsniveauer i Danmark og Grønland

Prognoser for spredning af radioaktive stoffer

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse

Stråling og strålingsfare

Kommunikation om strålingsfare til befolkningen og pressen

Rådgivning til myndigheder, virksomheder og befolkningen om beskyttelsesforanstaltninger mod stråling

Fødevarestyrelsen

Fødevaresikkerhed

Kommunikation om fødevaresikkerhed til befolkningen og pressen

Indførelse af importrestriktioner på fødevarer, som er forurenet med radioaktive partikler

Politiet

Tryghed, sikkerhed, fred og orden

Koordinerende ledelse for det nukleare beredskab

Udenrigsministeriet

Tryghed og sikkerhed for danskere i udlandet

Kommunikation om og gennemførelse af evakueringer af danskere i udlandet

De nordiske myndigheder udgiver en nordisk beredskabsmanual om samarbejdet mellem myndighederne i tilfælde af atomulykker og andre radiologiske hændelser. Manualen kaldes The Nordic Manual eller blot NORMAN og beskriver praktiske aftaler om kommunikation og informationsudveksling i tilfælde af nukleare ulykker eller andre radiologiske hændelser.

 

Spredningsprognoser

Hvis der sker et udslip af radioaktive stoffer i luften, er mængden og egenskaberne af de radioaktive stoffer samt vindforhold og nedbør afgørende for, hvor stofferne bevæger sig hen, og for udslippets effekt på mennesker og miljø. Nukleart Beredskab har en række specialiserede IT-baserede systemer til rådighed til detaljerede prognoseberegninger og beslutningsstøtte.

 

Beredskabsstyrelsen anvender computerprogrammet ARGOS til at beregne spredningen af radioaktive stoffer i atmosfæren. ARGOS kan beregne prognoser for spredning af en radioaktiv forurening i både lokal og global skala, analysere og visualisere måledata samt beregne strålingsdoser efter en given forurening. Det giver myndighederne mulighed for at rådgive borgere og erhverv om modforanstaltninger efter et eventuelt udslip. 

 

I det daglige udregner ARGOS flere gange i døgnet automatiske prognoser for potentielle udslip fra de kernekraftværker, der ligger tættest på Danmark.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) leverer vejrdata til systemet.

Brokdorf isokurve spredningsprognose

ARGOS spredningsprognose fra Brokdorf

Brokdorf isokurve spredningsprognose

ARGOS spredningsprognose (tid til ankomst) fra Brokdorf

 

Måleberedskab

Hvis der sker et udslip med radioaktive stoffer, kan det være farligt for mennesker og miljø. Det afhænger af, hvilken strålingsdosis man udsættes for, hvor længe man udsættes for den og hvilke dele af kroppen, strålingen påvirker. Jo højere dosis er, desto større sundhedsskadelig effekt har den.

 

Menneskets sanser kan ikke registrere stråling fra radioaktive materialer. Men radioaktivitet er normalt let at måle. Nukleart Beredskab råder over en række kapaciteter til brug for det operative nukleare beredskab. Strålingsovervågning i Danmark og Grønland varetages og der foretages løbende måling af strålingsniveauet med henblik på at konstatere forhøjet stråling fra radioaktive stoffer i luften, der kan stamme fra uheld eller ulykker på eksempelvis kernekraftværker. Nukleart Beredskab kan også foretage målinger af eventuelt nedfald ved udsendelse af målehold, ligesom radioaktiv forurening efter nedfald kan kortlægges meget nøjagtigt af specialmålehold. 

 

For at kunne finde og kortlægge en eventuel radioaktiv forurening opretholdes til dagligt et måleberedskab bestående af følgende elementer:

 

Måleberedskab

Strålingsniveauet i Danmark bliver målt løbende ved 11 permanente målestationer. En eventuel forhøjelse af strålingsniveauet vil udløse en alarmering af den nukleare beredskabsvagt i Beredskabsstyrelsen. Danmark er med i det europæiske netværk for udveksling af måledata, EURDEP. Måledata fra de permanente målestationer sendes til EURDEP hvorfra Beredskabsstyrelsen også har adgang til data målt i de øvrige medlemslande.

Fra Beredskabsstyrelsens beredskabscentre kan aktiveres 60 landmobile målehold med meget kort varsel. Disse målehold kører på fastlagte ruter og måler strålingsniveauet i målepunkter med 4-7 kilometers mellemrum. 

I Danmark er der to luftfilterstationer. Stationerne blæser luft gennem et filter, der analyseres i et laboratorium hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Denne metode kan påvise meget små mængder af radioaktivt materiale. Luftfilterstationerne kan herudover måle, hvilke radioaktive isotoper en given forurening består af.

Til nærmere opmåling af forurening bruges et særligt følsomt måleudstyr. Dette kan monteres på en helikopter, og på den måde kan der hurtigt dannes et overblik over forureningens spredning over større dele af landet. Beredskabsstyrelsen har også to biler med særligt følsomt måleudstyr monteret. Disse benyttes bl.a. til at foretage en nærmere undersøgelse af en lokal forurening, eller til at lave bedre opmåling af forurening i byer, end hvad der er muligt fra luften.

Til kortlægning af eventuelle ”hotspots” (områder med så høj stråling, at det kan være nødvendigt at beslutte tiltag, der kan reducere risikoen fra strålingen) har Beredskabsstyrelsen oprettet og uddannet specialmålehold. Specialmåleholdene benytter særligt følsomme håndholdte instrumenter. Specialmåleholdene aktiveres fra Beredskabsstyrelsens beredskabscentre.

I Grønland har Beredskabsstyrelsen opstillet 3 permanente målestationer. De er placeret i Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq. I Tasiilaq er der desuden placeret en semipermanent målestation. Grønlands Politi råder desuden over målehold, der kan måle strålingsniveauet i byerne og bygderne. Grønlands Politi varetager det mobile måleberedskab i Grønland for Beredskabsstyrelsen.

Målebil

Målebil

Målebil

Målestationer i Grønland

 

Hvis man befinder sig i udlandet?

Hvis man befinder sig i udlandet, og der sker en ulykke på et kernekraftværk i nærheden af området, man befinder sig i, skal man orientere sig i medierne samt følge myndighedernes anvisninger og Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

 

Det samme gælder, hvis man påtænker at rejse til et land, hvor der er sket et udslip af radioaktive stoffer.

 

Afhængigt af udslippets størrelse og karakter kan myndighederne vælge at indføre evakueringszoner omkring det sted, hvor udslippet er sket.

 

Ofte stillede spørgsmål til

Hvordan skal jeg forholde mig?

Du skal holde dig orienteret om situationens udvikling via pålidelige kilder i pressen og følge de anbefalinger, som myndighederne kommer med. Der kan også ofte findes information på myndighedernes hjemmesider og myndighedernes evt. profiler på sociale medier. 

 

Hvilke generelle forholdsregler kan man tage i tilfælde af et udslip?

Hvis der sker et udslip, kan man begrænse at blive udsat for stråling betydeligt i den tidlige fase, ved at man ved at opholder sig indendørs, lukker vinduer og døre og slukker for ventilationen.

 

Hvad skal man gøre, hvis man befinder sig i landet, hvor ulykken er fundet sted?

Du skal følge forholdsreglerne fra myndighederne i det land, hvor du befinder dig, og holde dig orienteret om situationens udvikling via anvisninger fra de lokale myndigheder. Vær især opmærksom på, om man skal søge væk fra det sted, hvor du opholder dig. Herudover skal du holde øje med Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Det samme gælder, hvis du påtænker at rejse til landet, hvor der er sket en ulykke.

 

Hvor stort et område vil blive påvirket af et eventuelt udslip?

Det er svært at svare på. Det afhænger af, hvor meget radioaktivt materiale der slipper ud, hvor højt op i luften det kommer, hvilken vindretning der er tale om, og om det regner, når en eventuel sky passerer. 

 

Vil et eventuelt udslip kunne få følgevirkninger i Danmark, Grønland eller Færøerne?

Hvis der sker et udslip fra et kernekraftværk i udlandet, behøver det ikke at medføre umiddelbare risici for mennesker og miljø i Danmark, Grønland eller Færøerne. Risikoen er størst i nærheden af udslippet. Herudover afhænger det af, hvor stort udslippet er, hvor højt op i luften det kommer og vejrforhold, jf. besvarelsen af foregående spørgsmål. 

 

Hvad gør de danske myndigheder i forhold til situationen?

De danske myndigheder følger nøje med i situationen og modtager informationer fra det ulykkesramte lands myndigheder samt Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Danske myndigheders vurderinger og informationer om situationen bliver løbende kommunikeret ud til offentligheden via bl.a. medierne og myndighedernes hjemmesider. 

 

Hvad er INES-skalaen?

Ulykker på kernekraftværker kategoriseres ved hjælp af INES-skalaen, The International Nuclear and Radiological Event Scale. Skalaen bruges ved alle slags hændelser, der involverer nukleare eller andre radioaktive materialer.
INES er et værktøj til at kommunikere den sikkerhedsmæssige betydning af nukleare og radiologiske hændelser ud til offentligheden. Skalaen går fra 0 til 7. Hvis der sker et udslip med radioaktive stoffer, er det myndighederne i det land, hvor ulykken er sket, der er ansvarlige for at kategorisere hændelsen efter INES-skalaen. 

Hvordan beskytter man sig mod stråling?

Den bedste beskyttelse er afstand. Jo større afstanden er fra den radioaktive kilde, desto bedre er man beskyttet. Herudover begrænses stråling også af fysisk beskyttelse som eksempelvis husmure og tag.

 

Får man kræft, hvis man udsættes for stråling?

Hvis man bliver udsat for stråling fra radioaktive stoffer, øges risikoen for at få kræft. Mennesker udsættes dagligt for naturlig baggrundsstråling og for radioaktive stoffer i vores omgivelser og i kroppen, uden at det udgør en helbredsrisiko. For eksempel anslås sandsynligheden for, at den naturlige baggrundsstråling i Danmark fører til en uhelbredelig kræftsygdom senere i livet, til at være et enkelt tilfælde per 20.000 personer.

Ved et radioaktivt udslip vil risikoen for, at man bliver udsat for højere stråledoser end normalt være størst i nærheden af kernekraftværket. Herudover afhænger det af, hvor meget radioaktivt materiale der slipper ud, hvor højt op i luften det kommer, hvilken vindretning der er tale om, og om det regner, når en eventuel radioaktiv sky passerer. Læs mere om stråling på Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelses (SIS) hjemmeside.

 

Hvad er stråledosis?

Mængden af stråling en person modtager kaldes for stråledosis. Enheden for stråledosis er sievert, forkortet Sv, og den angiver strålingens virkning på biologisk materiale. De doser, mennesker udsættes for, er normalt meget små og derfor angives de i enheden millisievert (mSv). En millisievert er en tusindedel sievert.

 

Hvordan måles radioaktivitet og stråling?

Radioaktive stoffer og stråling kan ikke erkendes med vores normale sanser og måles derfor med særligt udstyr.

Privatpersoner bør ikke foretage egne målinger, da det kræver erfaring og særlig uddannelse at vælge, hvilke måleinstrumenter man skal anvende samt at forstå og fortolke resultaterne af målingerne. For eksempel skal man bruge forskellige måleinstrumenter afhængigt af, om man måler mængden af stråling over tid (mikrosievert per time, forkortet µSv/h), eller om man måler, om en person er blevet forurenet med radioaktive stoffer på huden og tøjet (henfald per sekund, forkortet cps).

 

Hvad er store, og hvad er små stråledoser?

Alle mennesker udsættes for naturlig baggrundsstråling fra rummet og fra naturlig radioaktivitet i jord og i fødevarer. Hertil kommer et bidrag fra den naturlige radioaktive gas radon i vores boliger. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 4 millisievert om året fra naturlig og menneskeskabt stråling.

Skal man tage jod, hvis man befinder sig i Danmark, Færøerne eller Grønland?

Du skal kun tage jodtabletter, hvis danske myndigheder anbefaler det. Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) vil i givet fald vurdere, hvilke befolkningsgrupper det er relevant for at tage jod og i hvilke områder. 

 

Skal man tage jod, hvis man befinder sig i landet, hvor en atomulykke har fundet sted?

Du skal kun tage jodtabletter, hvis myndighederne anbefaler det.

 

Hvordan virker jod-tabletter, og er der bivirkninger?

Hvis man bliver udsat for radioaktivt jod som følge af et radioaktivt udslip, samles det i skjoldbruskkirtlen, og det kan på sigt øge risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen. Ved at tage jodtabletter forhindres optag af radioaktivt jod og dermed beskyttes skjoldbruskkirtlen. Da der i sjældne tilfælde kan forekomme bivirkninger ved at indtage jodtabletter, frarådes det at købe og indtage jodtabletter, med mindre myndighederne specifikt har anbefalet det. Gravide og ammende mødre bør ikke tage jodtabletter mere end to gange – herefter skal det ske efter egen læges anvisning. 

Kan fødevarer blive forurenet af radioaktive stoffer?

Frugt og Grønt:

Ja. Frugt og grøntsager kan blive forurenet med radioaktive stoffer gennem luften eller via nedbør. I de første uger efter en ulykke vil forurening primært ske ved nedfald på overfladen af afgrøderne. Efter nogle måneder vil optagelsen typisk ske fra jorden via planternes rødder.

 

Kød og mælk:

Hvis husdyr æder afgrøder, som er forurenet med radioaktive stoffer, kan de optage stofferne i kroppen. Myndighederne kan derfor beslutte, at husdyr i en periode skal holdes indendørs for at undgå eller mindske optagelsen. Mælk fra køer er en af de mest udsatte fødevarer på grund af hurtig overførsel af bl.a. radioaktivt jod til mælken. Ofte vil landmændene have lagre af foder liggende, der ikke er forurenet, som de så kan fodre husdyrene med. Forurenede husdyr kan over en periode ”æde sig rene”, forstået på den måde, at indholdet af radioaktive stoffer i sådanne dyr i løbet af en periode vil kunne falde til acceptable niveauer, hvis de udelukkende fodres med ikke-forurenet foder.

 

Fisk:

Indholdet af radioaktiv forurening i overfladevand aftager meget hurtigt på grund af fortynding, radioaktivt henfald og optagelse af de radioaktive isotoper i bundslam. Dog vil der i lukkede søer uden stor gennemstrømning kunne ske en forurening af fisk. Derfor er ferskvandsfisk i søer og dambrug mere udsatte end fisk i havet.

 

Er det usundt at spise eller drikke fødevarer, der er forurenet med radioaktive stoffer?

Ja. Hvis man spiser eller drikker fødevarer, der er forurenet med radioaktive stoffer, øges eksempelvis risikoen for at få kræft. Hvordan kroppen og organerne påvirkes afhænger af, hvilke radioaktive stoffer, man har optaget, og hvor stor en mængde, det drejer sig om.

 

Kernekraftværk

  • Et kernekraftværk producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.
  • Spaltning af uranatomer i reaktorkernen frigiver varme. Varmen bruges til at danne damp, der driver en turbine. Turbinen driver så en generator, der producerer elektricitet.
  • De to mest almindelige reaktortyper er trykvandsreaktoren og dampvandsreaktoren.
  • Danmark har ikke kernekraftværker på eget område.
  • Det kernekraftværk, der ligger tættest på Danmark er svenske Ringhals nær Gøteborg, der er placeret ca. 60 km fra Læsø. Den nærmeste kreds af kernekraftværker omfatter derudover det nordtyske værk Brokdorf med en afstand til dansk landområde på 105 km.
  • I Europa er der knap 100 kernekraftværker med i alt ca. 200 reaktorer i drift.
  • Der ligger ikke nogen kernekraftværker i umiddelbar nærhed af Grønland. De nærmeste er Hunterston i Storbritannien og Point Lepreau i Canada, som begge ligger ca. 2.000 km fra Grønland.
Sidst opdateret 20. maj, 2020 - Kl. 15.34

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google