Nukleart Beredskab

Beredskabsstyrelsen varetager en række opgaver i det operative nukleare beredskab, og styrelsen har herunder ansvaret for udarbejdelse og revision af den nationale nukleare beredskabsplan. Dette varetages af Nukleart Beredskab.

 

Den nukleare beredskabsplan angår koordination og samarbejde mellem de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af en nuklear ulykke, der kan påvirke dansk eller grønlandsk område eller danske/grønlandske interesser i udlandet. Den nukleare beredskabsplan har bl.a. til formål at skabe overblik over forskellige myndigheders ansvar for opgaver med tilknytning til det nukleare beredskab og deres kapaciteter og ressourcer.

 

De myndigheder, der varetager opgaver, som har tæt tilknytning til det nukleare beredskab, skal også løse disse opgaver i tilfælde af en nuklear hændelse eller ulykke, som kan påvirke dansk eller grønlandsk område. Dette følger af sektoransvarsprincippet. Det gælder eksempelvis politiet og myndigheder med opgaver angående sundhed, fødevarer, drikkevandsforsyning og landbrugserhverv.

 

Den nukleare beredskabsplan omhandler især foranstaltninger og koordinering i akutfasen, hvorved der hurtigt kan iværksættes koordinerede beredskabsforanstaltninger på tværs af de pågældende myndigheder.

 

Som ekspertberedskab varetager Beredskabsstyrelsen, Nukleart Beredskab, en række opgaver, herunder blandt andet strålingsovervågning, udarbejdelse af spredningsprognoser og beslutningsstøtte samt specialmåleopgaver. Se nærmere herom under "Nukleare hændelser". 

 

Nuklear sikkerhed

Nukleart Beredskab, er også nuklear tilsynsmyndighed i Danmark (i fællesskab med Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (www.sis.dk)). De nukleare tilsynsmyndigheder varetager bl.a. tilsyn med det tidligere forsøgsanlæg Risø, hvor de tidligere reaktorer er under nedbrydning (dekommissionering). Nedbrydningen varetages af Dansk Dekommissionering, som er et statsejet selskab. Der føres især tilsyn med, at krav til sikkerhed på nukleare anlæg overholdes også under nedbrydningen.

 

Nuklear sikring

Beredskabsstyrelsen er desuden myndighed for fysisk beskyttelse af nukleare anlæg samt ved transport af nukleart materiale. Ved fysisk beskyttelse forstås de foranstaltninger, der har til formål at forhindre, at nukleart materiale falder uvedkommende i hænde. Det er således Beredskabsstyrelsens opgave at godkende, at der er truffet relevante og tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre beskyttelse. Dette område varetages også af Nukleart Beredskab, som bl.a. fører tilsyn med, at der træffes foranstaltninger til beskyttelse mod tyveri af eller sabotage mod nukleart materiale, der eksempelvis er under transport. Pligten til at foretage selve beskyttelsen påhviler den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale. Dette område omfatter også beskyttelsesforanstaltninger på nukleare anlæg. 

 

Sikkerhedskontrol med nukleart materiale

Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen visse myndighedsopgaver i Grønland angående kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale – sikkerhedskontrol (safeguards). Dette område angår særligt kontrol med udnyttelse af det uran, som forventes at blive udvundet i Grønland. Ansvaret for dette område påhviler udenrigsministeren, men i henhold til lov varetager Beredskabsstyrelsen visse opgaver – bl.a. fastsættelse af særlige kontrolbestemmelser, tilsyns- og kontrolopgaver samt inspektioner. Disse opgaver varetages af Nukleart Beredskab.

 

Lovgrundlag

Ifølge beredskabsloven skal Beredskabsstyrelsen udarbejde en plan for koordination og samarbejde mellem de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af en nuklear ulykke, jf. § 5, stk. 2. 

 

Beredskabsstyrelsen er - sammen med Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (www.sis.dk) - nuklear tilsynsmyndighed for nukleare anlæg. Forhold angående sikkerhed på nukleare anlæg bestemmes af reglerne i atomanlægsloven, som er fra 1962. Loven indeholder bestemmelser om tilladelse til at drive nukleare anlæg og en række forhold angående sikkerhed. I Danmark indgår kernekraft ikke i energiforsyningen, men Danmark har i en årrække haft forsøgsreaktorer, som har udgjort nukleare anlæg, lige som eksisterende lager for radioaktivt affald er et nukleart anlæg. Som nuklear tilsynsmyndighed varetager Beredskabsstyrelsen især forhold angående den anlægstekniske sikkerhed, mens SIS varetager forhold vedrørende strålebeskyttelse. 

 

Beredskabsstyrelsen skal følge og vurdere forhold af betydning for den nukleare sikkerhed, jf. atomanlægssikkerhedsloven

 

De beskyttelsesforanstaltninger, som kan iværksættes for at beskytte befolkningen i tilfælde af uheld i nukleare anlæg, fremgår bl.a. af bekendtgørelse fra 1963 om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg (atomanlæg). Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte varsling, påbud om indendørs ophold og forskellige restriktioner angående vand og fødevarer.

Stråling

  • Den effektive strålingsdosis måles i enheden sievert (Sv).
  • Effektiv dosis baserer sig på, hvor meget energi fra strålingen, som absorberes i kroppen, men tager også hensyn til strålingens type og hvilken del af kroppen, der er blevet bestrålet.
  • Hvis man bliver udsat for stråling fra radioaktive stoffer, øges risikoen for at få kræft.
  • Jo højere stråledosen er, jo mere øges risikoen.
  • Der findes ingen grænseværdi, under hvilken man kan sige at stråledoser er helt ufarlige.
  • Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) oplyser, at den statistiske sandsynlighed for stråleinduceret, dødelig kræft er 0,005 % pr. mSv.
  • Det vil sige, at hvis en million mennesker får en stråledosis på 1 mSv til hele kroppen, vil cirka 50 af dem få kræft som direkte følge af bestrålingen. Det betyder dog ikke, at hver enkelt person i denne gruppe får en ekstra kræftrisiko på 0,005 %. Der er mange individuelle faktorer, som påvirker sagen.
  • Det er ikke muligt at afgøre, om et vist tilfælde af kræft er forårsaget af, at personen har været udsat for stråling.
  • Øgningen af risikoen for kræft pga. bestråling er lille i forhold til den generelle kræftrisiko.
Sidst opdateret 8. januar, 2024 - Kl. 12.15