Klassificering af farligt gods er en henføring til et UN-nummer, en godsbetegnelse og en emballagegruppe – i henhold til bestemmelserne i kapitel 2.1 i ADR. Det er afsenderen af farligt gods, der skal forestå klassificering.

Et UN-nummer er et firecifret nummer, der er med til at angive klassificeringen af det farlige gods. UN-nummeret skal bl.a. fremgå af transportdokumentet, af mærkningen af emballager og, når der er tale om transport af farligt gods i tank, af de orange skilte på køretøjet.

Læs ovenstående afsnit om klassificering.

Find vejledning om emballering på følgende side:

Emballering af farligt gods

Find vejledning om anvendelse og godkendelse af tanke på følgende side:

Tanke til transport af farligt gods

Bestemmelser for mærkning af kolli fremgår af kapitel 5.2 i ADR.

Hvis der anvendes en ekstra ydre emballage, så vær også opmærksom på kravene til det i afsnit 5.1.2 i ADR.

Den transporterende enhed (køretøj med eventuel anhænger) skal være afmærket med faresedler og orange skilte. Bestemmelser for det fremgår af kapitel 5.3 i ADR.

Der gælder bl.a. funktionskrav til fastgørelse og brandbestandighed.

Bestemmelserne fremgår af kapitel 5.4 i ADR.

Skriftlige anvisninger (sikkerhedskort) findes på FN-sekretariatets hjemmeside:

Skriftlige anvisninger

Kravene fremgår af kapitel 8.2 i ADR-konventionen.

Beredskabsstyrelsen udsteder ADR-bevis til personer, der har gennemført et farligt gods chaufførkurser.

Find flere oplysninger her: Farligt gods uddannelse

Personer, hvis opgaver vedrører transport af farligt gods ad vej, skal i et omfang, der svarer til deres ansvarsområder og opgaver, uddannes i de krav, der stilles til transport af sådant gods. Det fremgår af kapitel 1.3 i ADR-konventionen (ADR).

Disse personer kan være ansat hos afsender, transportør, modtager, læsser, pakker eller påfylder. Det centrale er, om disse personer har opgaver i relation til vejtransport af farligt gods. Det fremgår af kapitel 1.3 og afsnit 8.2.3 i ADR-konventionen. Vær opmærksom på, at uddannelsen skal være gennemført, før de pågældende personer kan påtage sig ansvaret for de nævnte opgaver.

Find flere oplysninger her: Farligt gods uddannelse

Find kravene i afsnit 8.1.4 i ADR.

Find kravene i afsnit 8.1.5 i ADR.

Find kravene i afsnit 7.5.7 i ADR og § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods.

Find forbudet i punkt 7.5.7 og 8.3.3 i ADR.

Kun mandskab må som udgangspunkt befordres med køretøjer med farligt gods. Læs om dette i afsnit 8.3.1 i ADR.

Hvad der menes med mandskab – i modsætning til passagerer - er derfor afgørende for, om personen må befordres med køretøjet.

Et medlem af et køretøjs mandskab er defineret som en chauffør eller enhver anden person, der ledsager chaufføren af sikkerheds-, sikrings-, uddannelses- eller driftsmæssige grunde. Det fremgår af afsnit 1.2.1 i ADR.

Eksempler på personer omfattet af køretøjets mandskab
Personer, der ledsager chaufføren af sikkerhedsmæssige grunde, kan f.eks. være transportørens sikkerhedsrådgiver, der ønsker at undersøge eller føre tilsyn med virksomhedens transport af farligt gods for at forbedre sikkerheden.

Personer, der ledsager chaufføren af sikringsmæssige grunde, kan f.eks. være personale, som skal være med til at forebygge, at det farlige gods bliver stjålet.

Personer kan ledsage chaufføren af uddannelsesmæssige grunde:

• Hvis de selv skal uddannes, fordi de har eller skal til at have en opgave, der vedrører transport af farligt gods ad vej, eller;
• Hvis de skal uddanne chaufføren, og denne uddannelse forudsætter, at chaufføren befinder sig i sin vante arbejdssituation i førerhuset.

Eksempler knyttet til de uddannelsesmæssige grunde:
Personer, der selv skal uddannes, er f.eks. farligt gods-chaufførelever. Som led i deres uddannelse skal de køre med chaufføren i en praktikperiode.

Skolepraktikanter på folkeskoleniveau kan ikke være en del af mandskabet. Disse praktikanter hverken har eller skal have en opgave vedrørende transport af farligt gods ad vej.

Personer, der skal uddanne chaufføren, er f.eks. sikkerhedsrådgivere, som instruerer chaufføren i særlige forhold omkring transport af det farlige gods. Et andet eksempel er kørselsvejledere, som videreuddanner chauffører.

Personer, der ledsager chaufføren af driftsmæssige grunde, kan f.eks. være personale, der skal hjælpe med at læsse eller losse det farlige gods. Mekanikere og teknikere, der foretager kontrol og justering af køretøjet eller udøver fejlfinding på køretøjets computerudstyr er andre eksempler.

Uddannelse
Det er Beredskabsstyrelsens opfattelse, at mandskab, hvis tilstedeværelse er nødvendig for, at transporten kan fuldføres, har en opgave vedrørende den konkrete transport af farligt gods, og at de derfor skal have gennemgået uddannelse.

Uddannelsen skal være i henhold til kapitel 1.3 eller 8.2 i ADR - alt efter karakteren af den konkrete opgave.

Dette betyder samtidig, at mandskab, hvis tilstedeværelse ikke er nødvendig for, at transporten kan fuldføres, ikke har en opgave vedrørende den konkrete transport af farligt gods. Derfor behøver de ikke i denne sammenhæng at have gennemgået uddannelse.

Denne undtagelse gælder bl.a. den type mandskab, som er nævnt i eksemplerne ovenfor. Vær dog opmærksom på, at det samme mandskab kan blive omfattet af uddannelseskrav i en anden sammenhæng. Uanset hvad forudsættes det, at mandskabet er instrueret i at bruge brandslukningsmateriel og sikkerhedsudstyr. Det har nemlig betydning for deres personlige sikkerhed om bord på køretøjet.

Læs mere om uddannelse via linket nederst på siden. Vær opmærksom på, at mandskab kan være omfattet af kravet om uddannelse i henhold til kapitel 1.10 i ADR uafhængigt af om de er omfattet af kravet om 1.3 uddannelse.

Undtagelser
I særlige tilfælde finder bestemmelserne om passagerer (afsnit 8.3.1), brug af brandslukningsmateriel (afsnit 8.3.2.) og diverse udstyr og personlige værnemidler (afsnit 8.1.5.) ikke anvendelse.

Det drejer sig om f.eks. frimængdetransport og LQ-transport. Læs mere om undtagelser via linket nederst på siden.

Der er forbud mod rygning under håndtering af godset i nærheden af og indeni køretøjet/containeren. Dette fremgår af afsnit 7.5.9 og 8.3.5 i ADR.

Kravene fremgår af kapitel 8.4 i ADR.

Restriktionerne fremgår af kapitel 8.6 i ADR.

Ved transport af gods med eksplosive egenskaber, dvs. mærket med fareseddel nr. 1, 1.4, 1.5 eller 1.6 (orange faresedler), skal bestemmelser om forbud mod sammenlæsning iagttages.

Bestemmelserne fremgår af afsnit 7.5.2 i ADR.

Ved transport af gods med bl.a. giftige eller smittefarlige egenskaber (mærket med fareseddel nr. 6.1, 6.2 og i nogle tilfælde nr. 9) skal bestemmelser om adskillelse fra fødevarer mv. iagttages. Bestemmelserne fremgår af afsnit 7.5.4 i ADR.

Ved transport af eksplosive stoffer og genstande, organiske peroxider, selvnedbrydende stoffer samt polymeriserende stoffer skal restriktioner for mængden pr. transporterende enhed iagttages.

Bestemmelserne fremgår af afsnit 7.5.5 i ADR.

Ved transport af eksplosive stoffer og genstande (klasse 1) eller farligt gods i tanke skal køretøjet være godkendt af en synsvirksomhed.

Kravene fremgår af følgende ADR-bestemmelser: 7.2.4, V2 og V3, 7.4 og 8.1.2.2 (a).

Bestemmelser for konstruktion og godkendelse af køretøjer fremgår af del 9 i ADR.

Færdselsstyrelsen er kompetent myndighed for godkendelse af køretøjer til transport af farligt gods. 

Find oplysninger om sikkerhedsrådgiverordningen på følgende side:

Sikkerhedsrådgiver

Sikring (eng.: security) defineres i denne sammenhæng som foranstaltninger eller forholdsregler, der skal træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, som kan være til fare for personer, ejendom eller miljø.

Bestemmelserne fremgår af kapitel 1.10 i ADR.

Bestemmelserne fremgår af afsnit 1.8.5 i ADR hhv. sikkerhedsrådgiverbekendtgørelsen.

Find vejledning om ulykkesrapportering på følgende side:

Ulykkesrapportering