De primære regelsæt for vejtransport af farligt gods er ADR-konventionen og bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods. Beredskabsstyrelsen giver et overblik over regelgrundlaget og de vigtigste myndigheder på området på følgende side: Regler og myndigheder

Med reglerne tildeles ansvar og pligter til hver enkelt af transportens parter, herunder afsender, pakker og transportør.

På denne side gives et generelt overblik over de vigtigste vilkår for erhvervsmæssig transport af farligt gods.

Sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods


Udgangspunktet for erhvervsmæssig vejtransport af farligt gods er, at transporten skal ske efter det fulde regelsæt, dvs. hvor alle relevante bestemmelser i ADR-konventionen finder anvendelse. Så er der også krav om tilknytning af en sikkerhedsrådgiver til virksomheden. Sikkerhedsrådgiveren har bl.a. til opgave at rådgive virksomheden om de vilkår, der gælder for virksomhedens transporter.

For en virksomhed, der er omfattet af kravet om udpegning af en sikkerhedsrådgiver, vil det være sikkerhedsrådgiveren frem for Beredskabsstyrelsen, der skal stå for rådgivningen af virksomheden om de vilkår, der gælder for virksomhedens transporter. Vurderer sikkerhedsrådgiveren, at der er behov for Beredskabsstyrelsens fortolkning af reglerne, vil sikkerhedsrådgiveren inddrage Beredskabsstyrelsen.

Find flere oplysninger om sikkerhedsrådgiverordningen her: Sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods

Uddannelse


Ved erhvervsmæssig transport af farligt gods efter det fulde regelsæt, dvs. hvor alle relevante bestemmelser i ADR-konventionen finder anvendelse, gælder følgende uddannelseskrav:

  • Chaufføren skal have et gyldigt ADR-bevis i henhold til afsnit 8.2.1 i ADR-konventionen omfattende den godstype, der skal transporteres
  • Øvrige medarbejdere med farligt gods opgaver, f.eks. pakkere og læssere, skal være uddannet i henhold til kapitel 1.3 i ADR, dvs. en funktionsspecifik uddannelse

Ved erhvervsmæssig transport af farligt gods efter en undtagelsesbestemmelse i farligt gods reglerne vil der i langt de fleste tilfælde fortsat gælde uddannelseskrav for chaufføren og øvrige medarbejdere.

Find flere oplysninger om uddannelse af chauffører og øvrige medarbejdere her: Farligt gods uddannelse



Farligt gods grupperes i 13 klasser:

 

Klasse 1 Eksplosive stoffer og genstande
Klasse 2 Gasser
Klasse 3 Brandfarlige væsker
Klasse 4.1 Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer, polymeriserende stoffer og faste desensibiliserede eksplosivstoffer
Klasse 4.2 Selvantændelige stoffer
Klasse 4.3 Stoffer som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand
Klasse 5.1 Oxiderende stoffer
Klasse 5.2 Organiske peroxider
Klasse 6.1 Giftige stoffer
Klasse 6.2 Smittefarlige stoffer
Klasse 7 Radioaktive stoffer
Klasse 8 Ætsende stoffer
Klasse 9 Forskellige farlige stoffer og genstande

 

 

Klassificering

Farligt gods skal altid være transportklassificeret, inden det transporteres. Transportklassificering betyder, at hver type gods er henført til et bestemt UN-nummer, en godsbetegnelse og hvor relevant også en emballagegruppe. Emballagegruppen tjener som en farekategori og angives ved romertal I-III, hvor emballagegruppe I er den farligste. Der findes flere tusinde mulige UN-numre. F.eks. er farligt gods klassificeringen for benzin:

  • UN 1203 Benzin, 3, II, 

hvor "3" henviser til klasse 3, dvs. brandfarlige væsker, og "II" henviser til emballagegruppe II.

For hvert enkelt UN-nummer gælder der en række specifikke krav, som virksomheden skal overholde ved transport af godset på vejene.

Det er typisk producenten, der klassificerer farligt gods. For et bestemt produkt findes transportklassificeringen i punkt 14 i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Kriterierne for klassificering af farligt gods findes i del 2 i ADR-konventionen. Ved et ukendt stof eller blanding, som mistænkes for at være farligt gods, er afsender forpligtet til inden transport at klassificere stoffet eller blandingen i henhold til kriterierne i del 2 i ADR-konventionen.

Beredskabsstyrelsen skal henvise til en sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods for nærmere rådgivning om klassificering af farligt gods. Vurderer sikkerhedsrådgiveren, at der er behov for Beredskabsstyrelsens fortolkning af reglerne, vil sikkerhedsrådgiveren inddrage Beredskabsstyrelsen.

Find flere oplysninger om sikkerhedsrådgiverordningen her: Sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods

Øvrige vilkår for erhvervsmæssig transport af farligt gods


Beredskabsstyrelsen begrænser sig til at give en overordnet gennemgang af visse af de generelle vilkår, der gælder for erhvervsmæssig transport af farligt gods. For hvert enkelt UN-nummer gælder der en række specifikke krav, som Beredskabsstyrelsen ikke kan eller skal give udtømmende rådgivning om. Forpligtelsen til at opfylde de enkelte vilkår tilfalder én eller flere af transportens parter (f.eks. afsender, transportør, pakker, læsser/aflæsser).

For en virksomhed, f.eks. afsender eller transportør, der er omfattet af kravet om udpegning af en sikkerhedsrådgiver, vil det være sikkerhedsrådgiveren frem for Beredskabsstyrelsen, der skal stå for den nærmere rådgivning af virksomheden om de generelle og specifikke vilkår, der gælder for virksomhedens transporter.

Ved erhvervsmæssig transport af farligt gods vil der i langt de fleste tilfælde gælde krav om funktionsspecifik uddannelse, der sikrer, at alle involverede medarbejdere er udførligt instrueret i både de generelle og de specifikke vilkår, der gælder for den pågældende transport.

Følgende gennemgang skal dermed kun give et overblik, idet vi henviser til den officielle udgave af ADR-konventionen og til en sikkerhedsrådgiver.

 

Klassificering og emballering

Klassificering af farligt gods er en henføring til et UN-nummer, en godsbetegnelse og en emballagegruppe – i henhold til bestemmelserne i kapitel 2.1 i ADR. Det er afsenderen af farligt gods, der skal forestå klassificering.

Et UN-nummer er et firecifret nummer, der er med til at angive klassificeringen af det farlige gods. UN-nummeret skal bl.a. fremgå af transportdokumentet, af mærkningen af emballager og, når der er tale om transport af farligt gods i tank, af de orange skilte på køretøjet.

Læs ovenstående afsnit om klassificering.

Find vejledning om emballering på følgende side:

Emballering af farligt gods

Find vejledning om anvendelse og godkendelse af tanke på følgende side:

Tanke til transport af farligt gods

 

Dokumentation og mærkning

Bestemmelser for mærkning af kolli fremgår af kapitel 5.2 i ADR.

Hvis der anvendes en ekstra ydre emballage, så vær også opmærksom på kravene til det i afsnit 5.1.2 i ADR.

Den transporterende enhed (køretøj med eventuel anhænger) skal være afmærket med faresedler og orange skilte. Bestemmelser for det fremgår af kapitel 5.3 i ADR.

Der gælder bl.a. funktionskrav til fastgørelse og brandbestandighed.

Bestemmelserne fremgår af kapitel 5.4 i ADR.

Skriftlige anvisninger (sikkerhedskort) findes på FN-sekretariatets hjemmeside:

Skriftlige anvisninger

 

Uddannelse

Kravene fremgår af kapitel 8.2 i ADR-konventionen.

Beredskabsstyrelsen udsteder ADR-bevis til personer, der har gennemført et farligt gods chaufførkurser.

Find flere oplysninger her: Farligt gods uddannelse

Personer, hvis opgaver vedrører transport af farligt gods ad vej, skal i et omfang, der svarer til deres ansvarsområder og opgaver, uddannes i de krav, der stilles til transport af sådant gods. Det fremgår af kapitel 1.3 i ADR-konventionen (ADR).

Disse personer kan være ansat hos afsender, transportør, modtager, læsser, pakker eller påfylder. Det centrale er, om disse personer har opgaver i relation til vejtransport af farligt gods. Det fremgår af kapitel 1.3 og afsnit 8.2.3 i ADR-konventionen. Vær opmærksom på, at uddannelsen skal være gennemført, før de pågældende personer kan påtage sig ansvaret for de nævnte opgaver.

Find flere oplysninger her: Farligt gods uddannelse

 

Transportens gennemførsel

Håndildslukkerne skal monteres på den transporterende enhed, så de er let tilgængelige for køretøjets mandskab, og så de er beskyttet mod vejrmæssige forhold. Find øvrige krav, herunder til antal, mængder og eftersyn af håndildslukkere, i afsnit 8.1.4 i ADR.

Eftersyn
Det følger bl.a. af afsnit 8.1.4 i ADR, at håndildslukkere skal være egnet til brug på et køretøj, ligesom de skal være CE-mærkede og overholde de relevante krav i standarden EN 3, Del 7. Det fremgår endvidere, at de skal opfylde godkendte nationale standarder for eftersyn.

De nationale bestemmelser om eftersyn af håndildslukkere på køretøjer til vejtransport af farligt gods fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2017 om vejtransport af farligt gods.

Af § 15, stk. 2, fremgår, at en sagkyndig person skal foretage et tilsyn af håndildslukkerne mindst én gang om året. Begrebet ”tilsyn” refererer til 2005-udgaven af DS 2320. I den nye udgave af DS 2320 (2020-udgaven) er det tidligere begreb ”tilsyn” ændret til ”egenkontrol”, dog uden at der er sket en indholdsmæssig ændring af begrebet.

I 2020-udgaven af DS 2320 opereres desuden med begrebet DCO-mærkede håndildslukkere (tidligere benævnt DS-mærkede håndildslukkere), som er en frivillig ”overbygning” på det grundlæggende krav om anvendelse af CE-mærkede EN 3-håndildslukkere. For DCO-mærkede håndildslukkere er der for så vidt angår den løbende kontrol krav om et årligt serviceeftersyn af en certificeret fyldestation, mens CE-mærkede EN 3-håndildslukkere alene er underlagt krav om egenkontrol.

Beredskabsstyrelsen forstår DCO-ordningen sådan, at DCO-mærkede håndildslukkere falder ud af DCO-ordningen, såfremt der udføres årlig egenkontrol i stedet for serviceeftersyn. Dette medfører dog efter Beredskabsstyrelsens opfattelse ikke, at håndildslukkerne ikke kan anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods, idet håndildslukkerne alt andet lige fortsat vil leve op til de grundlæggende krav til CE-mærkede EN 3-håndildslukkere.

Uanset ændringerne i den nye udgave af DS 2320 finder Beredskabsstyrelsen, at den hidtidige praksis vedrørende det årlige tilsyn af håndildslukkere kan fortsætte uændret med den tilføjelse, at der med en tilsynsetiket også kan forstås en egenkontroletiket. De nye begreber forventes indarbejdet i § 15 ved den næste gennemgribende revision af bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods (forventeligt i 2022).


Husk, at der i medfør af Arbejdstilsynets regler om transportabelt trykbærende udstyr også er krav om et mere omfattende såkaldt periodisk eftersyn (typisk hvert 5. år).

 

Find kravene i afsnit 8.1.5 i ADR.

Find kravene i afsnit 7.5.7 i ADR og § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods.

Find forbudet i punkt 7.5.7 og 8.3.3 i ADR.

Kun mandskab må som udgangspunkt befordres med køretøjer med farligt gods. Læs om dette i afsnit 8.3.1 i ADR.

Hvad der menes med mandskab – i modsætning til passagerer - er derfor afgørende for, om personen må befordres med køretøjet.

Et medlem af et køretøjs mandskab er defineret som en chauffør eller enhver anden person, der ledsager chaufføren af sikkerheds-, sikrings-, uddannelses- eller driftsmæssige grunde. Det fremgår af afsnit 1.2.1 i ADR.

Eksempler på personer omfattet af køretøjets mandskab
Personer, der ledsager chaufføren af sikkerhedsmæssige grunde, kan f.eks. være transportørens sikkerhedsrådgiver, der ønsker at undersøge eller føre tilsyn med virksomhedens transport af farligt gods for at forbedre sikkerheden.

Personer, der ledsager chaufføren af sikringsmæssige grunde, kan f.eks. være personale, som skal være med til at forebygge, at det farlige gods bliver stjålet.

Personer kan ledsage chaufføren af uddannelsesmæssige grunde:

  • Hvis de selv skal uddannes, fordi de har eller skal til at have en opgave, der vedrører transport af farligt gods ad vej, eller;
  • Hvis de skal uddanne chaufføren, og denne uddannelse forudsætter, at chaufføren befinder sig i sin vante arbejdssituation i førerhuset.

Eksempler knyttet til de uddannelsesmæssige grunde:
Personer, der selv skal uddannes, er f.eks. farligt gods-chaufførelever. Som led i deres uddannelse skal de køre med chaufføren i en praktikperiode.

Skolepraktikanter på folkeskoleniveau kan ikke være en del af mandskabet. Disse praktikanter hverken har eller skal have en opgave vedrørende transport af farligt gods ad vej.

Personer, der skal uddanne chaufføren, er f.eks. sikkerhedsrådgivere, som instruerer chaufføren i særlige forhold omkring transport af det farlige gods. Et andet eksempel er kørselsvejledere, som videreuddanner chauffører.

Personer, der ledsager chaufføren af driftsmæssige grunde, kan f.eks. være personale, der skal hjælpe med at læsse eller losse det farlige gods. Mekanikere og teknikere, der foretager kontrol og justering af køretøjet eller udøver fejlfinding på køretøjets computerudstyr er andre eksempler.

Uddannelse
Det er Beredskabsstyrelsens opfattelse, at mandskab, hvis tilstedeværelse er nødvendig for, at transporten kan fuldføres, har en opgave vedrørende den konkrete transport af farligt gods, og at de derfor skal have gennemgået uddannelse.

Uddannelsen skal være i henhold til kapitel 1.3 eller 8.2 i ADR - alt efter karakteren af den konkrete opgave.

Dette betyder samtidig, at mandskab, hvis tilstedeværelse ikke er nødvendig for, at transporten kan fuldføres, ikke har en opgave vedrørende den konkrete transport af farligt gods. Derfor behøver de ikke i denne sammenhæng at have gennemgået uddannelse.

Denne undtagelse gælder bl.a. den type mandskab, som er nævnt i eksemplerne ovenfor. Vær dog opmærksom på, at det samme mandskab kan blive omfattet af uddannelseskrav i en anden sammenhæng. Uanset hvad forudsættes det, at mandskabet er instrueret i at bruge brandslukningsmateriel og sikkerhedsudstyr. Det har nemlig betydning for deres personlige sikkerhed om bord på køretøjet.

Læs mere om uddannelse via linket nederst på siden. Vær opmærksom på, at mandskab kan være omfattet af kravet om uddannelse i henhold til kapitel 1.10 i ADR uafhængigt af om de er omfattet af kravet om 1.3 uddannelse.

Undtagelser
I særlige tilfælde finder bestemmelserne om passagerer (afsnit 8.3.1), brug af brandslukningsmateriel (afsnit 8.3.2.) og diverse udstyr og personlige værnemidler (afsnit 8.1.5.) ikke anvendelse.

Det drejer sig om f.eks. frimængdetransport og LQ-transport. Læs mere om undtagelser via linket nederst på siden.

Der er forbud mod rygning under håndtering af godset i nærheden af og indeni køretøjet/containeren. Dette fremgår af afsnit 7.5.9 og 8.3.5 i ADR.

Kravene fremgår af kapitel 8.4 i ADR.

Restriktionerne fremgår af kapitel 8.6 i ADR.

Ved transport af gods med eksplosive egenskaber, dvs. mærket med fareseddel nr. 1, 1.4, 1.5 eller 1.6 (orange faresedler), skal bestemmelser om forbud mod sammenlæsning iagttages.

Bestemmelserne fremgår af afsnit 7.5.2 i ADR.

Ved transport af gods med bl.a. giftige eller smittefarlige egenskaber (mærket med fareseddel nr. 6.1, 6.2 og i nogle tilfælde nr. 9) skal bestemmelser om adskillelse fra fødevarer mv. iagttages. Bestemmelserne fremgår af afsnit 7.5.4 i ADR.

Ved transport af eksplosive stoffer og genstande, organiske peroxider, selvnedbrydende stoffer samt polymeriserende stoffer skal restriktioner for mængden pr. transporterende enhed iagttages.

Bestemmelserne fremgår af afsnit 7.5.5 i ADR.

Ved transport af eksplosive stoffer og genstande (klasse 1) eller farligt gods i tanke skal køretøjet være godkendt af en synsvirksomhed.

Kravene fremgår af følgende ADR-bestemmelser: 7.2.4, V2 og V3, 7.4 og 8.1.2.2 (a).

Bestemmelser for konstruktion og godkendelse af køretøjer fremgår af del 9 i ADR.

Færdselsstyrelsen er kompetent myndighed for godkendelse af køretøjer til transport af farligt gods. 

 

 

Generelle vilkår

Find oplysninger om sikkerhedsrådgiverordningen på følgende side:

Sikkerhedsrådgiver

Sikring (eng.: security) defineres i denne sammenhæng som foranstaltninger eller forholdsregler, der skal træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, som kan være til fare for personer, ejendom eller miljø.

Bestemmelserne fremgår af kapitel 1.10 i ADR.

Bestemmelserne fremgår af afsnit 1.8.5 i ADR hhv. sikkerhedsrådgiverbekendtgørelsen.

Find vejledning om ulykkesrapportering på følgende side:

Ulykkesrapportering

 

Undtagelser

Der findes i farligt gods reglerne en lang række undtagelsesmuligheder. Visse af disse undtagelser indebærer, at man som virksomhed ikke er forpligtet til at have tilknyttet en sikkerhedsrådgiver. I de fleste tilfælde gælder der dog fortsat uddannelseskrav for alle medarbejdere med farligt gods opgaver, der sikrer, at de er instrueret i de vilkår, der gælder for den pågældende transport.

Læs mere om de forskellige undtagelsesmuligheder via linket nederst på siden.

Undtagelser

Find vejledning om undtagelsesmuligheder i forbindelse med erhvervsmæssig vejtransport af farligt gods på følgende side:

Undtagelser

Sidst opdateret 19. maj, 2020 - Kl. 17.31

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google