COLOURBOX-RBD-artikel

Foto: Colourbox

I de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har henlagt ansvaret for det kommunale redningsberedskab til en fælles beredskabskommission, er denne ansvarlig for dimensioneringen af det samordnede redningsberedskab.

 

Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer eller overhængende fare herfor.


Princippet er, at kommunerne skal dimensionere redningsberedskabet ud fra en vurdering af de lokale risici og på baggrund heraf fastlægge dimensioneringen m.v.

 

I den forbindelse skal kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1085 af 25. oktober 2019 om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab - dimensioneringsbekendtgørelsen. 

 

Dimensioneringsprocessen

Risikoidentifikation skal kortlægge de risici, der findes i kommunen. Det er en proces, der indeholder:

 

  • Identifikation af risikoobjekter som for eksempel forsamlingslokaler, beboelsesejendomme, kontorbygninger, lagerhaller, virksomheder, motorveje, festivaler, campingområder og parcelhuskvarterer
  • Identifikation af hændelser, der kan forekomme i relation til risikoobjekterne, for eksempel brand, sammenstyrtning og udslip, som kan føre til skader på personer, ejendom eller miljø.

 

Risikoidentifikation i praksis

Konkret udføres identifikationen af risici i kommunen ved at:

 

  • Redningsberedskabet indsamler information om risikoobjekter og ulykker i kommunen
  • Relevante parter inddrages, så de kan give input til og være sparringspartnere i risikoidentifikationen
  • Der udføres en brainstorm i et samarbejde mellem redningsberedskabet og relevante samarbejdsparter.

Risikoanalysen, der tager udgangspunkt i risikoidentifikationens resultater, skal fastlægge, hvad der kræves, for at redningsberedskabet kan håndtere de identificerede risici.

 

Risikoanalysen omfatter delanalyser af henholdsvis scenarier og kapaciteter:

 

  • Scenarieanalysen fokuserer på omfanget af kommunens risici. Det vil sige niveauet af kommunens risici, hvilket fastlægges ud fra risicienes hyppighed og konsekvens med udgangspunkt i en række udvalgte scenarier
  • Kapacitetsanalysen fokuserer på, hvordan redningsberedskabet kan håndtere kommunens risici ved hjælp af forebyggende og afhjælpende indsatser.”

Oplægget til serviceniveau er et beslutningsgrundlag til kommunens politikere, som de kan bruge til at fastlægge serviceniveauet for kommunens redningsberedskab.

 

I oplægget er det redningsberedskabets opgave at informere kommunens politikere om de risici, der findes i kommunen, og redegøre for, hvad redningsberedskabet kan gøre for at håndtere dem.

 

Redningsberedskabet skal dels gøre rede for kommunens risikoprofil, eksempelvis ved brug af en risikomatrice, dels levere et oplæg til, hvordan redningsberedskabet skal håndtere disse risici ved hjælp af forebyggende og afhjælpende tiltag.

 

Forebyggelse, responstider og placering af brandstationer

Oplægget skal gøre rede for de forebyggende indsatser, som redningsberedskabet foreslår iværksat. Oplægget skal også rumme forslag til, hvilke udrykningstider redningsberedskabet skal have i kommunen, og hvor ressourcerne, det vil sige brandstationerne, skal placeres.

 

I forslaget om placeringen af brandstationerne skal der også indgå overvejelser om samarbejde med andre dele af det samlede beredskab, såvel nabokommunernes redningsberedskaber som Beredskabsstyrelsens beredskabscentre.

 

Brugen af frivillige

Når man fastlægger det kommunale redningsberedskabs indsatskapacitet, er det oplagt at vurdere mulighederne for at øge indsatskapaciteten ved at anvende frivillige i løsningen af opgaverne. Det er op til kommunerne at fastlægge, hvilke opgaver inden for beredskabsområdet de frivillige skal løse. Det kan for eksempel dreje sig om at aflaste, supplere eller bistå det lønnede personel ved større indsatser.

I den politiske fastlæggelse af serviceniveauet skal kommunens politikere fastlægge serviceniveauet for redningsberedskabet. Kommunalpolitikerne skal tage stilling til, hvad redningsberedskabet skal kunne klare af risici i kommunen samt hvordan redningsberedskabet bør håndtere de forskellige risici – det vil sige niveauet af indsatskapacitet og forebyggelseskapacitet.

 

I praksis foregår fastlæggelsen af serviceniveau i flere trin:

  • Redningsberedskabets organisation formulerer et oplæg, som fremlægges for beredskabskommissionen i kommunen.
  • På baggrund af oplæg og kommentarer fra beredskabskommissionen udarbejder redningsberedskabet et oplæg til en plan for det kommunale redningsberedskab.
  • Planen sendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Planen sendes til behandling i kommunens relevante udvalg.
  • Planen sendes til politisk behandling i kommunalbestyrelsen.
  • Kommunalbestyrelsen kan vælge at sende planen i høring hos eksempelvis borgere og virksomheder, førend den endeligt vedtages.

Den praktiske implementering af serviceniveauet er det sidste led i dimensioneringsprocessen. Her omsættes den plan, som er vedtaget af kommunalbestyrelsen, til virkelighed.

Sidst opdateret 19. maj, 2020 - Kl. 17.48

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google