Erhvervsmæssig transport af farligt gods

Klassificering af farligt gods er en henføring til et UN-nummer, en godsbetegnelse og en emballagegruppe – i henhold til bestemmelserne i kapitel 2.1 i ADR. Det er afsenderen af farligt gods, der skal forestå klassificering.

Et UN-nummer er et firecifret nummer, der er med til at angive klassificeringen af det farlige gods. UN-nummeret skal bl.a. fremgå af transportdokumentet, af mærkningen af emballager og, når der er tale om transport af farligt gods i tank, af de orange skilte på køretøjet.

Læs ovenstående afsnit om klassificering.

Find vejledning om emballering på følgende side:

Emballering af farligt gods

Find vejledning om anvendelse og godkendelse af tanke på følgende side:

Tanke til transport af farligt gods

Bestemmelser for mærkning af kolli fremgår af kapitel 5.2 i ADR.

Hvis der anvendes en ekstra ydre emballage, så vær også opmærksom på kravene til det i afsnit 5.1.2 i ADR.

Den transporterende enhed (køretøj med eventuel anhænger) skal være afmærket med orange skilte og i visse tilfælde med faresedler. Bestemmelser for det fremgår af kapitel 5.3 i ADR.

Der gælder bl.a. funktionskrav til fastgørelse og brandbestandighed.

Bestemmelserne fremgår af kapitel 5.4 i ADR.

Bestemmelserne fremgår af afsnit 5.4.3 i ADR.

Skriftlige anvisninger (sikkerhedskort) findes på FN-sekretariatets hjemmeside:

Skriftlige anvisninger

Kravene fremgår af kapitel 8.2 i ADR-konventionen.

Beredskabsstyrelsen udsteder ADR-bevis til personer, der har gennemført et farligt gods chaufførkurser.

Find flere oplysninger her: Farligt gods uddannelse

Personer, hvis opgaver vedrører transport af farligt gods ad vej, skal i et omfang, der svarer til deres ansvarsområder og opgaver, uddannes i de krav, der stilles til transport af sådant gods. Det fremgår af kapitel 1.3 i ADR-konventionen (ADR).

Disse personer kan være ansat hos afsender, transportør, modtager, læsser, pakker eller påfylder. Det centrale er, om disse personer har opgaver i relation til vejtransport af farligt gods. Det fremgår af kapitel 1.3 og afsnit 8.2.3 i ADR-konventionen. Vær opmærksom på, at uddannelsen skal være gennemført, før de pågældende personer kan påtage sig ansvaret for de nævnte opgaver.

Find flere oplysninger her: Farligt gods uddannelse

Håndildslukkerne skal monteres på den transporterende enhed, så de er let tilgængelige for køretøjets mandskab, og så de er beskyttet mod vejrmæssige forhold. Find øvrige krav, herunder til brandklasse, konstruktion, antal, mængder og eftersyn af håndildslukkere, i afsnit 8.1.4 i ADR.

Det fremgår bl.a. af punkt 8.1.4.3 i ADR, at håndildslukkere skal være egnet til brug på et køretøj og overholde de relevante krav i standarden EN 3, Del 7. Bemærk, at dette ikke indebærer, at håndildslukkere nødvendigvis skal være DS-mærkede (DS/EN 3). Anvendelse af håndildslukkere med eksempelvis DIN/EN 3-mærkning (godkendt i Tyskland) vil også være i overensstemmelse med bestemmelserne i ADR. Håndildslukkere skal desuden være CE-mærkede.

Eftersyn
Det følger af afsnit 8.1.4 i ADR, at håndildslukkere skal opfylde godkendte nationale standarder for eftersyn. De nationale bestemmelser om eftersyn af håndildslukkere på køretøjer til vejtransport af farligt gods fremgår af § 14 i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr. 596 af 26. maj 2023 om vejtransport af farligt gods.

Af § 14 fremgår blandt andet, at håndildslukkere skal efterses i overensstemmelse med kravene i standarden DS 2320:2020, herunder gennemgå egenkontrol eller serviceeftersyn mindst én gang om året. Begrebet egenkontrol erstatter begrebet ”tilsyn” anvendt i den tidligere udgave af DS 2320, dog uden at der er sket en indholdsmæssig ændring af begrebet. Det fremgår blandt andet af DS 2320:2020, at egenkontrol skal foretages af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt i forhold til opgaven, herunder fornødent kendskab til håndildslukkerens opbygning, funktion og virkemåde.

I DS 2320:2020 opereres desuden med begrebet DCO-mærkede håndildslukkere (tidligere benævnt DS-mærkede håndildslukkere), som er en frivillig ”overbygning” på det grundlæggende krav om anvendelse af CE-mærkede EN 3-håndildslukkere. For DCO-mærkede håndildslukkere er der for så vidt angår den løbende kontrol krav om et årligt serviceeftersyn af en certificeret fyldestation, mens EN 3-håndildslukkere uden DCO-mærkning alene er underlagt krav om egenkontrol.

Beredskabsstyrelsen forstår DCO-ordningen sådan, at DCO-mærkede håndildslukkere falder ud af DCO-ordningen, såfremt der udføres årlig egenkontrol i stedet for serviceeftersyn. Efter Beredskabsstyrelsens opfattelse medfører dette dog ikke, at håndildslukkerne ikke kan anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods, idet håndildslukkerne alt andet lige fortsat vil leve op til de grundlæggende krav til EN 3-håndildslukkere.

Den hidtidige praksis vedrørende årligt tilsyn (nu egenkontrol) af håndildslukkere kan på den baggrund fortsætte, dog skal der i henhold til DS2320:2020 anvendes en egenkontroletiket i stedet for en tilsynsetiket.

Find kravene i afsnit 8.1.5 i ADR.

Find kravene i afsnit 7.5.7 i ADR og § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods.

Find forbuddet i punkt 7.5.7 og 8.3.3 i ADR.

Kun mandskab må som udgangspunkt befordres med køretøjer med farligt gods. Læs om dette i afsnit 8.3.1 i ADR.

Hvad der menes med mandskab – i modsætning til passagerer - er derfor afgørende for, om personen må befordres med køretøjet.

Et medlem af et køretøjs mandskab er defineret som en chauffør eller enhver anden person, der ledsager chaufføren af sikkerheds-, sikrings-, uddannelses- eller driftsmæssige grunde. Det fremgår af afsnit 1.2.1 i ADR.

Eksempler på personer omfattet af køretøjets mandskab
Personer, der ledsager chaufføren af sikkerhedsmæssige grunde, kan f.eks. være transportørens sikkerhedsrådgiver, der ønsker at undersøge eller føre tilsyn med virksomhedens transport af farligt gods for at forbedre sikkerheden.

Personer, der ledsager chaufføren af sikringsmæssige grunde, kan f.eks. være personale, som skal være med til at forebygge, at det farlige gods bliver stjålet.

Personer kan ledsage chaufføren af uddannelsesmæssige grunde:

• Hvis de selv skal uddannes, fordi de har eller skal til at have en opgave, der vedrører transport af farligt gods ad vej, eller;
• Hvis de skal uddanne chaufføren, og denne uddannelse forudsætter, at chaufføren befinder sig i sin vante arbejdssituation i førerhuset.

Eksempler knyttet til de uddannelsesmæssige grunde:
Personer, der selv skal uddannes, er f.eks. farligt gods-chaufførelever. Som led i deres uddannelse skal de køre med chaufføren i en praktikperiode.

Skolepraktikanter på folkeskoleniveau kan ikke være en del af mandskabet. Disse praktikanter hverken har eller skal have en opgave vedrørende transport af farligt gods ad vej.

Personer, der skal uddanne chaufføren, er f.eks. sikkerhedsrådgivere, som instruerer chaufføren i særlige forhold omkring transport af det farlige gods. Et andet eksempel er kørselsvejledere, som videreuddanner chauffører.

Personer, der ledsager chaufføren af driftsmæssige grunde, kan f.eks. være personale, der skal hjælpe med at læsse eller losse det farlige gods. Mekanikere og teknikere, der foretager kontrol og justering af køretøjet eller udøver fejlfinding på køretøjets computerudstyr er andre eksempler.

Uddannelse
Det er Beredskabsstyrelsens opfattelse, at mandskab, hvis tilstedeværelse er nødvendig for, at transporten kan fuldføres, har en opgave vedrørende den konkrete transport af farligt gods, og at de derfor skal have gennemgået uddannelse.

Uddannelsen skal være i henhold til kapitel 1.3 eller 8.2 i ADR - alt efter karakteren af den konkrete opgave.

Dette betyder samtidig, at mandskab, hvis tilstedeværelse ikke er nødvendig for, at transporten kan fuldføres, ikke har en opgave vedrørende den konkrete transport af farligt gods. Derfor behøver de ikke i denne sammenhæng at have gennemgået uddannelse.

Denne undtagelse gælder bl.a. den type mandskab, som er nævnt i eksemplerne ovenfor. Vær dog opmærksom på, at det samme mandskab kan blive omfattet af uddannelseskrav i en anden sammenhæng. Uanset hvad forudsættes det, at mandskabet er instrueret i at bruge brandslukningsmateriel og sikkerhedsudstyr. Det har nemlig betydning for deres personlige sikkerhed om bord på køretøjet.

Læs mere om uddannelse via linket nederst på siden. Vær opmærksom på, at mandskab kan være omfattet af kravet om uddannelse i henhold til kapitel 1.10 i ADR uafhængigt af om de er omfattet af kravet om 1.3 uddannelse.

Undtagelser
I særlige tilfælde finder bestemmelserne om passagerer (afsnit 8.3.1), brug af brandslukningsmateriel (afsnit 8.3.2.) og diverse udstyr og personlige værnemidler (afsnit 8.1.5.) ikke anvendelse.

Det drejer sig om f.eks. frimængdetransport og LQ-transport. Læs mere om undtagelser via linket nederst på siden.

Der er forbud mod rygning under håndtering af godset i nærheden af og indeni køretøjet/containeren. Dette fremgår af afsnit 7.5.9 og 8.3.5 i ADR.

Kravene fremgår af kapitel 8.4 i ADR.

Restriktionerne fremgår af kapitel 8.6 i ADR.

De enkelte tunnellers kategorier skal notificeres til FN-Sekretariatet. Se notificerede restriktioner på deres hjemmeside via følgende link:

Restriktioner på FN-sekretariatets hjemmeside

Pr. 1. januar 2022 er det for vejtransport i Danmark kun Øresundstunnellen, der er kategoriseret.   

Ved transport af gods med eksplosive egenskaber, dvs. mærket med fareseddel nr. 1, 1.4, 1.5 eller 1.6 (orange faresedler), skal bestemmelser om forbud mod sammenlæsning iagttages.

Bestemmelserne fremgår af afsnit 7.5.2 i ADR.

Ved transport af gods med bl.a. giftige eller smittefarlige egenskaber (mærket med fareseddel nr. 6.1, 6.2 og i nogle tilfælde nr. 9) skal bestemmelser om adskillelse fra fødevarer mv. iagttages. Bestemmelserne fremgår af afsnit 7.5.4 i ADR.

Ved transport af eksplosive stoffer og genstande, organiske peroxider, selvnedbrydende stoffer samt polymeriserende stoffer skal restriktioner for mængden pr. transporterende enhed iagttages.

Bestemmelserne fremgår af afsnit 7.5.5 i ADR.

Ved transport af eksplosive stoffer og genstande (klasse 1) eller farligt gods i tanke skal køretøjet være godkendt af en synsvirksomhed.

Kravene fremgår af følgende ADR-bestemmelser: 7.2.4, V2 og V3, 7.4 og 8.1.2.2 (a).

Bestemmelser for konstruktion og godkendelse af køretøjer fremgår af del 9 i ADR.

Færdselsstyrelsen er kompetent myndighed for godkendelse af køretøjer til transport af farligt gods. 

Find oplysninger om sikkerhedsrådgiverordningen på følgende side:

Sikkerhedsrådgiver

Sikring (eng.: security) defineres i denne sammenhæng som foranstaltninger eller forholdsregler, der skal træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, som kan være til fare for personer, ejendom eller miljø.

Bestemmelserne fremgår af kapitel 1.10 i ADR.

Bestemmelserne fremgår af afsnit 1.8.5 i ADR hhv. sikkerhedsrådgiverbekendtgørelsen.

Find vejledning om ulykkesrapportering på følgende side:

Ulykkesrapportering