Brand i elbil.

Foto: Bjørn Nielsen/www.bpln.dk.

I slutningen af 2022 udgav Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Danske Beredskaber to temahæfter omkring redningsberedskabets indsatser bl.a. ved brand i el- og hybridbiler. Disse dokumenter fyldte på daværende tidspunkt et ønske om mere viden omkring disse indsatser i Danmark til brug for redningsberedskabets mandskab, når de arbejder med hændelser, som involverer beskadigede el- og hybridbiler.

 

Eftersom temahæfterne er skrevet på baggrund af eksisterende viden indenfor feltet, ønsker Beredskabsstyrelsen at kunne dele tilgangen i dem med redningstjenester i udlandet. Derfor er "Temahæfte: Indsats ved brand i el- og hybridbiler" nu blevet oversat til engelsk og publiceres på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

 

Temahæftet indeholder et overblik over, hvilke udfordringer beskadigede litium-ion batterier i el- og hybridbiler kan bringe, og hvordan redningsberedskabet kan løse disse udfordringer både sikkert og effektivt. Temahæftet indeholder ligeledes nogle action cards, som redningsberedskabet kan bruge til inspiration til egne action cards og procedurer, når de skal reagere på hændelser med beskadigede litium-ion batterier i el- og hybridbiler.

  • Udgiver

    Beredskabsstyrelsen

  • Udgivelsesdato

    20. december, 2022

Hent publikation