Ulykker på kernekraftværker og med radioaktive kilder i bredere forstand kategoriseres ved hjælp af INES-skalaen, The International Nuclear and Radiological Event Scale.

Hvis der sker et udslip med radioaktive stoffer, er det myndighederne i ulykkens ”værtsland,” der er ansvarlig for at kategorisere hændelsen efter INES-skalaen. INES-skalaen er ikke en objektiv skala som Richterskalaen. Det betyder eksempelvis, at en ulykke på et kernekraftværk kan blive opgraderet eller nedgraderet over tid på INES-skalaen af myndighederne i det ulykkesramte land, efterhånden som der opnås klarhed over ulykkens omfang og konsekvenser. Eksemelvis startede ulykken på Fukushima-kernekraftværket i marts 2011 som en INES 3-hændelse, men blev herefter opgraderet gradvist til en 4-,5- og til sidst 7-hændelse. Dels udviklede ulykken sig, dels kunne man kun gradvist få overblik over ulykkens omfang.

 

Tjernobyl

INES 7

Den hidtil alvorligste ulykke på et kernekraftværk fandt sted i Tjernobyl i det nuværende Ukraine i 1986. Da kædereaktionsprocessen i reaktoren på Tjernobyl-værket den 26. april 1986 løb løbsk, skete der en kraftig dampeksplosion, der sprængte den øvre del af reaktoren bort. Ilt fik derved adgang til de store mængder af meget varm, brændbar grafit inde omkring brændselsrørene, og efterfølgende brændte grafitten kraftigt i ca. 10 dage. Den voldsomme varmeudvikling sendte udslippet inde fra den smeltede kerne højt op i atmosfæren, hvilket medførte en spredning af de radioaktive partikler ud over meget store områder.

Ulykken fik store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. I forbindelse med ulykken omkom 28 brandfolk og medarbejdere på værket efter at være blevet udsat for kraftig stråling i forbindelse med bekæmpelsen af branden på Tjernobyl. Over 100 andre fik strålingsskader. De daværende sovjetiske myndigheder evakuerede ca. 115.000 personer fra området omkring kernekraftværket i forbindelse med ulykken, og i tiden efter 1986 har 220.000 personer fra Hviderusland, Rusland og Ukraine måttet flytte fra deres hjem til mindre strålingsudsatte områder. Der er indtil 2005 registreret 6.000 tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn og unge i Hviderusland, Rusland og Ukraine, hvoraf hovedparten menes at være forårsaget af stråling i forbindelse med ulykken. Udover denne stigning i antallet af kræfttilfælde har der ikke kunnet påvises større helbredsmæssige konsekvenser som følge af stråling efter ulykken (kilde: United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation, UNSCEAR).

De omkring 134 brandfolk og medarbejdere, der bekæmpede branden på Tjernobyl i 1986, blev udsat for ekstremt høje strålingsdoser på mellem 700 og 13.400 mSv. Af de 134 personer omkom de 28 af strålingsskader. (kilde: Unscear 2008 report vol. II, unscear.gov)

 

Fukushima

INES 7

Den 11. marts 2011 blev Japan ramt af et voldsomt jordskælv på 9.0 på Richterskalaen i havet nordøst for Fukushima. De tre kørende reaktorer på kernekraftværket Fukushima Daiichi lukkede automatisk ned som planlagt. Men jordskælvet skabte en tsunami, som herefter oversvømmede kernekraftværket og afbrød nødstrømsanlægget til køling af reaktorkernerne. Det forårsagede en delvis smeltning af reaktorernes brændsel hvilket frigjorde store mængder brint der eksploderede i toppen af to af reaktorbygningerne. Ligeledes blev store mængder radioaktive stoffer frigjort til atmosfæren, og tusindvis af mennesker blev evakueret fra området omkring kernekraftværket.

Der var ingen direkte dødsfald forårsaget af stråling, men der har været en overdødelighed blandt den evakuerede befolkning. Værket kan ikke benyttes mere, og det skal derfor afvikles, hvilket forventes at tage mindst 30 år. Herudover skal de forurenede områder renses. (IAEA og WHO)

 

Three Mile Island

INES 5

Kernekraftværket ”Three Mile Island” nær Harrisburg, Pennsylvania i USA blev ramt af en ulykke den 28. marts 1979, der skyldtes en kombination af designfejl, komponentfejl og ikke mindst menneskelige fejl. Dette førte til manglende køling af kernen, som delvist smeltede. Operatørerne fik efterhånden reetableret kølingen og fik derved stoppet smeltningsprocessen i kernen. Omkring halvdelen af kernen nåede at smelte, og hele kernen forblev inde i reaktorbeholderen. Reaktorindeslutningen var uskadt, og de radioaktive fissionsprodukter blev derfor tilbageholdt – på nær et lille udslip af radioaktiv gas, der var uden sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen.

Reaktorulykken er på INES-skalaen blevet vurderet som en niveau 5-hændelse på baggrund af den store skade på kernen.

 

Windscale

INES 5

Den 10. oktober 1957 udbrød der brand i den ene af Windscale-reaktorerne, og radioaktivt materiale slap ud i atmosfæren, Windscale reaktorerne var designet til produktion af atomvåben og have ingen reaktorindeslutning. Sammenlignet med udslippene fra Tjernobyl og Fukushima var udslippet dog beskedent, hvilket afspejles i, at Windscale-ulykken på INES-skalaen er klassificeret på niveau 5, mens de to andre hændelser er klassificeret på niveau 7, som er det højeste niveau. Ingen mennesker i området blev evakueret, men mælk fra køer i et område på omkring 500 km2 skulle destrueres i en måned på grund af nedfaldets indhold af radioaktivt jod, som ellers via mælken ville kunne optages i skjoldbruskkirtlen.

Sidst opdateret 10. august, 2020 - Kl. 12.24

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google