Nukleare hændelser

Strålingsniveauet i Danmark bliver målt løbende ved 11 permanente målestationer. En eventuel forhøjelse af strålingsniveauet vil udløse en alarmering af den nukleare beredskabsvagt i Beredskabsstyrelsen. Danmark er med i det europæiske netværk for udveksling af måledata, EURDEP. Måledata fra de permanente målestationer sendes til EURDEP hvorfra Beredskabsstyrelsen også har adgang til data målt i de øvrige medlemslande.

Fra Beredskabsstyrelsens beredskabscentre kan aktiveres 60 landmobile målehold med meget kort varsel. Disse målehold kører på fastlagte ruter og måler strålingsniveauet i målepunkter med 4-7 kilometers mellemrum. 

I Danmark er der to luftfilterstationer. Stationerne blæser luft gennem et filter, der analyseres i et laboratorium hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Denne metode kan påvise meget små mængder af radioaktivt materiale. Luftfilterstationerne kan herudover måle, hvilke radioaktive isotoper en given forurening består af.

Til nærmere opmåling af forurening bruges et særligt følsomt måleudstyr. Dette kan monteres på en helikopter, og på den måde kan der hurtigt dannes et overblik over forureningens spredning over større dele af landet. Beredskabsstyrelsen har også to biler med særligt følsomt måleudstyr monteret. Disse benyttes bl.a. til at foretage en nærmere undersøgelse af en lokal forurening, eller til at lave bedre opmåling af forurening i byer, end hvad der er muligt fra luften.

Til kortlægning af eventuelle ”hotspots” (områder med så høj stråling, at det kan være nødvendigt at beslutte tiltag, der kan reducere risikoen fra strålingen) har Beredskabsstyrelsen oprettet og uddannet specialmålehold. Specialmåleholdene benytter særligt følsomme håndholdte instrumenter. Specialmåleholdene aktiveres fra Beredskabsstyrelsens beredskabscentre.

I Grønland har Beredskabsstyrelsen opstillet 3 permanente målestationer. De er placeret i Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq. Grønlands Politi råder desuden over målehold, der kan måle strålingsniveauet i byerne og bygderne. Grønlands Politi varetager det mobile måleberedskab i Grønland for Beredskabsstyrelsen.

Hvordan skal jeg forholde mig?

Du skal holde dig orienteret om situationens udvikling via pålidelige kilder i pressen og følge de anbefalinger, som myndighederne kommer med. Der kan også ofte findes information på myndighedernes hjemmesider og myndighedernes evt. profiler på sociale medier. 

Hvilke generelle forholdsregler kan man tage i tilfælde af et udslip?

Hvis der sker et udslip, kan man begrænse at blive udsat for stråling betydeligt i den tidlige fase, ved at man opholder sig indendørs, lukker vinduer og døre og slukker for ventilationen.

Hvad skal man gøre, hvis man befinder sig i landet, hvor ulykken er fundet sted?

Du skal følge forholdsreglerne fra myndighederne i det land, hvor du befinder dig, og holde dig orienteret om situationens udvikling via anvisninger fra de lokale myndigheder. Vær især opmærksom på, om man skal søge væk fra det sted, hvor du opholder dig. Herudover skal du holde øje med Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Det samme gælder, hvis du påtænker at rejse til landet, hvor der er sket en ulykke.

Hvor stort et område vil blive påvirket af et eventuelt udslip?

Det er svært at svare på. Det afhænger af, hvor meget radioaktivt materiale der slipper ud, hvor højt op i luften det kommer, hvilken vindretning der er tale om, og om det regner, når en eventuel sky passerer. 

Vil et eventuelt udslip kunne få følgevirkninger i Danmark, Grønland eller Færøerne?

Hvis der sker et udslip fra et kernekraftværk i udlandet, behøver det ikke at medføre umiddelbare risici for mennesker og miljø i Danmark, Grønland eller Færøerne. Risikoen er størst i nærheden af udslippet. Herudover afhænger det af, hvor stort udslippet er, hvor højt op i luften det kommer og vejrforhold, jf. besvarelsen af foregående spørgsmål. 

Hvad gør de danske myndigheder i forhold til situationen?

De danske myndigheder følger nøje med i situationen og modtager informationer fra det ulykkesramte lands myndigheder samt Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Danske myndigheders vurderinger og informationer om situationen bliver løbende kommunikeret ud til offentligheden via bl.a. medierne og myndighedernes hjemmesider. 

Hvad er INES-skalaen?

Ulykker på kernekraftværker kategoriseres ved hjælp af INES-skalaen, The International Nuclear and Radiological Event Scale. Skalaen bruges ved alle slags hændelser, der involverer nukleare eller andre radioaktive materialer.
INES er et værktøj til at kommunikere den sikkerhedsmæssige betydning af nukleare og radiologiske hændelser ud til offentligheden. Skalaen går fra 0 til 7. Hvis der sker et udslip med radioaktive stoffer, er det myndighederne i det land, hvor ulykken er sket, der er ansvarlige for at kategorisere hændelsen efter INES-skalaen. 

Hvordan beskytter man sig mod stråling?

Den bedste beskyttelse er afstand. Jo større afstanden er fra den radioaktive kilde, desto bedre er man beskyttet. Herudover begrænses stråling også af fysisk beskyttelse som eksempelvis husmure og tag.

Får man kræft, hvis man udsættes for stråling?

Hvis man bliver udsat for stråling fra radioaktive stoffer, øges risikoen for at få kræft. Mennesker udsættes dagligt for naturlig baggrundsstråling og for radioaktive stoffer i vores omgivelser og i kroppen, uden at det udgør en helbredsrisiko. For eksempel anslås sandsynligheden for, at den naturlige baggrundsstråling i Danmark fører til en uhelbredelig kræftsygdom senere i livet, til at være et enkelt tilfælde per 20.000 personer.

Ved et radioaktivt udslip vil risikoen for, at man bliver udsat for højere stråledoser end normalt være størst i nærheden af kernekraftværket. Herudover afhænger det af, hvor meget radioaktivt materiale der slipper ud, hvor højt op i luften det kommer, hvilken vindretning der er tale om, og om det regner, når en eventuel radioaktiv sky passerer. Læs mere om stråling på Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelses (SIS) hjemmeside.

Hvad er stråledosis?

Mængden af stråling en person modtager kaldes for stråledosis. Enheden for stråledosis er sievert, forkortet Sv, og den angiver strålingens virkning på biologisk materiale. De doser, mennesker udsættes for, er normalt meget små og derfor angives de i enheden millisievert (mSv). En millisievert er en tusindedel sievert.

Hvordan måles radioaktivitet og stråling?

Radioaktive stoffer og stråling kan ikke erkendes med vores normale sanser og måles derfor med særligt udstyr.

Privatpersoner bør ikke foretage egne målinger, da det kræver erfaring og særlig uddannelse at vælge, hvilke måleinstrumenter man skal anvende samt at forstå og fortolke resultaterne af målingerne. For eksempel skal man bruge forskellige måleinstrumenter afhængigt af, om man måler mængden af stråling over tid (mikrosievert per time, forkortet µSv/h), eller om man måler, om en person er blevet forurenet med radioaktive stoffer på huden og tøjet (henfald per sekund, forkortet cps).

Hvad er store, og hvad er små stråledoser?

Alle mennesker udsættes for naturlig baggrundsstråling fra rummet og fra naturlig radioaktivitet i jord og i fødevarer. Hertil kommer et bidrag fra den naturlige radioaktive gas radon i vores boliger. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 4 millisievert om året fra naturlig og menneskeskabt stråling.

Skal man tage jod, hvis man befinder sig i Danmark, Færøerne eller Grønland?

Du skal kun tage jodtabletter, hvis danske myndigheder anbefaler det. Indtag af jod kan være relevant for borgere under 40 år, herunder primært børn og unge under 18 år samt gravide og ammende. Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) vil vurdere, for hvilke befolkningsgrupper det er relevant at tage jod samt i hvilke områder. 

Skal man tage jod, hvis man befinder sig i landet, hvor en atomulykke har fundet sted?

Du skal kun tage jodtabletter, hvis myndighederne anbefaler det.

Hvordan virker jod-tabletter, og er der bivirkninger?

Hvis man bliver udsat for radioaktivt jod som følge af et radioaktivt udslip, samles det i skjoldbruskkirtlen, og det kan på sigt øge risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen. Ved at tage jodtabletter forhindres optag af radioaktivt jod og dermed beskyttes skjoldbruskkirtlen. Da der i sjældne tilfælde kan forekomme bivirkninger ved at indtage jodtabletter, frarådes det at købe og indtage jodtabletter, med mindre myndighederne specifikt har anbefalet det.

Kan fødevarer blive forurenet af radioaktive stoffer?

Frugt og Grønt:

Ja. Frugt og grøntsager kan blive forurenet med radioaktive stoffer gennem luften eller via nedbør. I de første uger efter en ulykke vil forurening primært ske ved nedfald på overfladen af afgrøderne. Efter nogle måneder vil optagelsen typisk ske fra jorden via planternes rødder.

Kød og mælk:

Hvis husdyr æder afgrøder, som er forurenet med radioaktive stoffer, kan de optage stofferne i kroppen. Myndighederne kan derfor beslutte, at husdyr i en periode skal holdes indendørs for at undgå eller mindske optagelsen. Mælk fra køer er en af de mest udsatte fødevarer på grund af hurtig overførsel af bl.a. radioaktivt jod til mælken. Ofte vil landmændene have lagre af foder liggende, der ikke er forurenet, som de så kan fodre husdyrene med. Forurenede husdyr kan over en periode ”æde sig rene”, forstået på den måde, at indholdet af radioaktive stoffer i sådanne dyr i løbet af en periode vil kunne falde til acceptable niveauer, hvis de udelukkende fodres med ikke-forurenet foder.

Fisk:

Indholdet af radioaktiv forurening i overfladevand aftager meget hurtigt på grund af fortynding, radioaktivt henfald og optagelse af de radioaktive isotoper i bundslam. Dog vil der i lukkede søer uden stor gennemstrømning kunne ske en forurening af fisk. Derfor er ferskvandsfisk i søer og dambrug mere udsatte end fisk i havet.

Er det usundt at spise eller drikke fødevarer, der er forurenet med radioaktive stoffer?

Ja. Hvis man spiser eller drikker fødevarer, der er forurenet med radioaktive stoffer, øges eksempelvis risikoen for at få kræft. Hvordan kroppen og organerne påvirkes afhænger af, hvilke radioaktive stoffer, man har optaget, og hvor stor en mængde, det drejer sig om.