Philippines 2013-2014

Philippines 2013-2014.

IHP-samarbejdet
IHP-landene er blevet enige om at kunne sammensætte fælles ”moduler” (bestående af udstyr og mandskab) og transportløsninger, når organisationer som f.eks. FN anmoder om assistance til katastrofer rundt om i verden.
Det betyder i praksis, at IHP-medlemmerne i fællesskab kan tilbyde at løse omfattende opgaver for FN som eksempelvis at opsætte og drive store teltlejre til at huse internationale nødhjælpsarbejdere, opstille faciliteter til at koordinere krisekommunikation eller gennemføre mere ressourcekrævende og længerevarende vandrensningsindsatser.
IHP og FN-organisationerne OCHA og WFP arbejder tæt sammen om at videreudvikle IHP’s kapaciteter til støtte for FN. IHP-landene foretager derfor koordineret indkøb af udstyr og gennemfører fælles uddannelse af deres personel.

Medlemmer
IHP blev grundlagt i 1995 af Danmark (Beredskabsstyrelsen) og søsterorganisationerne i England og Sverige. Siden er samarbejdet blevet udvidet, og i dag deltager også statslige beredskabsorganisationer fra Norge, Finland, Estland, Tyskland og Luxembourg.
IHP er et netværk uden nogen form for formelt bindende aftaler landene imellem. Formandskabet skifter jævnligt mellem medlemsorganisationerne.
FN’s kontor for humanitære anliggender, OCHA (Office for the Coordination of Humanitarian Affairs) er FN’s kontaktled til IHP-samarbejdet og fungerer samtidig som IHP’s sekretariat.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere på IHP’s hjemmeside 
Faktaark - International Humanitarian Partnership

Sidst opdateret 6. november, 2020 - Kl. 10.20