Generelt om brandvagten

Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal udsættes brandvagt, og i hvilken udstrækning det er nødvendigt i det konkrete tilfælde.

 

Kommunalbestyrelsens beslutning skal ske ud fra et sagligt skøn i hvert enkelt tilfælde. Skønnet skal tage udgangspunkt i en konkret vurdering af forholdene ved det enkelte arrangement eller af karakteren af tilbagevendende arrangementer.

 

En kommunalbestyrelse har ikke hjemmel til at udarbejde generelle retningslinjer for udsættelse af brandvagt i en kommune.

 

En brandvagt kan varetages af en eller flere personer. Disse kan have tilknytning til redningsberedskabet, det private redningsvæsen, og de skal være bemyndiget til at være brandvagt af kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen kan desuden bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten.

 

Brandvagtens uddannelse

En brandvagt skal være uddannet til at kunne løse arbejdsopgaven i det enkelte tilfælde. Kommunalbestyrelsen skal foretage denne vurdering.

 

Kommunalbestyrelsen skal konkret vurdere, om det er nødvendigt, at brandvagten her gennemgået Funktionsuddannelse BRAND eller anden uddannelse. Vurderingen skal ske med øje for arten og omfanget af opgaver, som brandvagten pålægges i det enkelte tilfælde.

 

Brandvagtens ansættelsesforhold

Brandvagten kan varetages af en person ansat hos arrangøren, hvis kommunalbestyrelsen bemyndiger personen hertil. Udover at vurdere personens uddannelsesmæssige forhold bør kommunalbestyrelsen dog også have øje for følgende ved brandvagtens ansættelsesforhold:

  • En brandvagt ansat hos arrangøren kan have andre arbejdsopgaver under arrangementet.
  • En person ansat hos arrangøren vil være underlagt arrangørens instruktionsbeføjelser, selv om kommunalbestyrelsen har udstedt bemyndigelse som brandvagt til vedkommende.
  • En brandvagt f.eks. fra brandvæsenet vil ikke samtidigt have andre opgaver og alene være underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse.

 

Særligt om cirkusforestillinger

Når en kommunalbestyrelse vurderer, om der skal udsættes brandvagt ved en cirkusforestilling, bør en række særlige forhold tages i betragtning. Det drejer sig om følgende:

  • Er der brændbart materiale i manegen, f.eks. savsmuld?
  • Er der brændbart dekorationsmateriale, f.eks. i for-, side- og bagtæpper?
  • Er der brug af åben ild og/eller fyrværkeri i forestillingen?
  • Er der levende dyr, der kan blive paniske i en brandsituation?
  • Er der mange mennesker til stede i cirkusteltet, f.eks. over 150 personer?
  • Er der højtaleranlæg til varsling af publikum?

Kommunalbestyrelsens overvejelser om at undlade at stille krav om brandvagt ved cirkusforestillinger bør bero på en nøje vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold i hvert enkelt tilfælde.

 

Regelgrundlag for brandvagt

Reglerne om udsættelse af brandvagter fremgår af beredskabslovens § 35, stk. 4. 

En brandvagt kan komme ud for at skulle bevæge sig rundt i områder, der ikke er offentligt tilgængelige i forbindelse med et arrangement, f.eks. bag scenen ved en teaterforestilling eller i staldområdet ved en cirkusforestilling. Brandvagten skal være i besiddelse af behørig legitimation og kan være til stede uden retskendelse. Det fremgår af den såkaldte retssikkerhedslov (lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsmidler og oplysningspligter).

 

Loven giver grundlag for, at en brandvagt kan tvinge sig adgang til et ikke-offentligt tilgængeligt område i forbindelse med et arrangement og klarlægger samtidig ejerens retsstilling i disse situationer.

 

Se også link til vejledning om retsikkerhedslovens konsekvenser på det kommunale beredskabsfaglige område nederst på siden.

Sidst opdateret 20. august, 2020 - Kl. 16.28