Nyheder
Publikationer
Sociale medier
Presse
Nitrocellulose, chlorater, perchlorater og visse ammoniumnitratholdige produkter er kemiske stoffer, der kan udgøre en særlig risiko i forhold til brand. De er alle faste stoffer med særlige egenskaber, der er reguleret i særskilte bekendtgørelser
Foto: Colourbox
Nitrocellulose
Industriel nitrocellulose er brandfarligt. I ren form er nitrocellulose et eksplosivt stof, så når det anvendes industrielt, tilsættes det et flegmatiseringsmiddel som f.eks. vand eller alkohol. Herved reduceres produktets tilbøjelighed til at antænde ved friktion eller stød. Industriel nitrocellulose indgår bl.a. som basisingrediens i malingprodukter.
Reglerne for opbevaring af visse former for nitrocellulose er fastsat i:
Følgende er omfattet af reglerne om opbevaring af nitrocellulose:
Opbevaring af højst 5 kg af de ovennævnte former for nitrocellulose til analytisk brug i kemiske laboratorier eller ikke-erhvervsmæssig præparation kan dog ske på lempeligere vilkår. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen om opbevaring af visse former for nitrocellulose.
Industriel nitrocellulose omfattet af reglerne er produkter i fast form. Det drejer sig typsik om granulat eller chips.
Nitrocellulose helt opløst i brandfarlige opløsningsmidler er derimod omfattet af reglerne om brandfarlige væsker. Læs mere på denne side om brandfarlige og brændbare væsker.
Chlorater og perchlorater
Chlorater og perchlorater er fællesbetegnelse for salte, hvor henholdsvis chlorat eller perchlorater indgår, f.eks. kaliumchlorat eller natriumperchlorat. Perchlorater er generelt mere stabile end chlorater. Både chlorater og perchlorater er meget brandnærende i fast form. I kombination med brændbare materialer forhøjes risikoen for voldsomme brande. Stofferne benyttes på flere måder, men er bl.a. kendt som ingredienser til fremstilling af pyrotekniske artikler som f.eks. fyrværkeri.
Reglerne for opbevaring af chlorater og perchlorater er fastsat i:
Alle chlorater og perchlorater er omfattet af reglerne om opbevaring med undtagelse af følgende:
Opbevaring af tilsammen højst 5 kg chlorater og perchlorater i kemiske laboratorier til analytisk brug eller ikke-erhvervsmæssig præparation kan dog ske på lempeligere vilkår. Det fremgår af § 2, nr. 3, i bekendtgørelse om opbevaring af chlorater og perchlorater.
Ammoniumnitrat
Visse faste ammoniumnitratholdige produkter er brandnærende. Produkter med et meget højt indhold af ammoniumnitrat kan have yderligere farlige egenskaber. Afhængigt af produktets bestanddele kan der under særlige omstændigheder være risiko for eksplosion, hvis man ikke tager passende forebyggende forholdsregler. Ammoniumnitrat bruges især i gødningsprodukter, men har også andre tekniske anvendelser.
Regler for faste ammoniumnitratholdige produkter med højt indhold af ammoniumnitrat er fastsat i:
Faste ammoniumnitratholdige produkter, hvori nitrogenindholdet afledt af ammoniumnitrat overstiger 28 vægtprocent, er omfattet af reglerne. Dog med følgende undtagelser:
Opbevaring af højst 5 kg faste ammoniumnitratholdige produkter i kemiske laboratorier til analytisk brug eller ikke-erhvervsmæssig præparation kan dog ske på lempeligere vilkår. Det fremgår af § 2, nr. 3, i bekendtgørelse om opbevaring af faste ammoniumnitratholdige produkter med højt nitrogenindhold.
Vær opmærksom på, at andre ammoniumnitratholdige produkter kan være omfattet af miljølovgivningen.
Tilladelser
Beredskabsstyrelsen har ansvaret for at give tilladelser til etablering af oplag af nitrocellulose, chlorater og perchlorater samt faste ammoniumnitratholdige produkter med højt indhold af ammoniumnitrat. Ansøgninger med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse sendes til Beredskabsstyrelsen.