ODIN-logo øje

Den oprindelige indberetningsløsnings dimensionering og kapacitet har ikke kunne spænde over de seneste års forretningsmæssige krav, tillige har det ikke været muligt at opgradere systemet således, at det opfylder GDPR lovgivning. Dette giver ineffektive indberetninger samt manglende overholdelse af lovgivningen.

 

Det er på denne baggrund vurderet nødvendigt at udskifte løsningen for at skabe en mere effektiv indberetning på en måde, hvor redningsberedskabets behandling af data overholder GDPR lovgivningen.

 

Beskrivelser

Formålet med projektet er, at sikre Beredskabsstyrelsen fortsat kan varetage myndighedsansvaret i form af løbende at kunne generere et nationalt overblik over redningsberedskabets kapacitet og indsatser i Danmark. Der skal etableres og skabes en løsning, der giver brugerne en effektiv indberetningsplatform, som indsamler viden og datagrundlag om Redningsberedskabet.

 

Den kommende ODIN-løsning skal levere en øget kvalitet på henholdsvis dataindsamling, brugervej og valideringen af data. Endvidere skal den understøtte en mere datadreven udvikling af Redningsberedskabet, der tilgodeser de forskellige forretningsmæssige behov. Dette skal ske med afsæt i en tidsvarende og teknologisk moderne IT-platform, der bl.a. skal være med til at sikre overholdelse af GDPR lovgivningen.

Projektets overordnede tilrettelæggelse forventes at følge de gældende bestemmelser for ledelse og styring af koncernens IT-projekter. Produktet, der skal leveres, har i dag en stor aktiv brugerskare, der vil blive involveret aktivt via bruger workshops, således at kravspecifikationen afspejler deres behov og erfaringer med den eksisterende løsning.

 

Fase Startdato Slutdato
Idéfase September 2020 September 2021
Startfase September 2021 Juni 2023
Analysefase Juni 2023 Oktober 2024
Udbudsfase Oktober 2024 Juni 2026
Gennemførselsfase Juni 2026 Juni 2027
Uddannelse og integration Juni 2027 December 2027
Realiseringsfase Januar 2028 April 2028

 

Projektets interessentskare er stor og favner flere myndigheder herunder både Beredskabsstyrelsen, og de kommunale redningsberedskaber.  De kommunale redningsberedskaber, har forskellige karakter og størrelse, og Beredskabsstyrelsen udgør en tilsvarende differentieret brugergruppe. Både Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber har interesse i at få en opdateret og mere effektiv indberetningsportal. Der vil dog være forskellige individuelle hensyn blandt de forskellige interessentgrupper, som projektet skal forholde sig til, hvilket der skal tages hensyn til både i forhold til kommunikation og samarbejde.

 

Derfor er styregruppen nedsat med repræsentanter fra både det kommunale redningsberedskab, KL og Beredskabsstyrelsen. Der holdes endvidere løbende workshops til afklaring af registreringsbehov og udformning i et samarbejde mellem de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen. Deltagere i de forskellige fora ses herunder:

 

Hvem er med?

Styregruppeformand - Asger Asif Parbst Amin

Primær gevinstejer - Frederik Prytz-Grønfeldt

Gevinstejer - Rasmus Storgaard Pedersen

Gevinstejer - Nete Herskind

Seniorleverandør - Peter Jynberg Hass

Team lead - Britt Elisabeth Løwe Nyborg

Projektleder - Mette Kjærsig Brønsted

Britt Elisabeth Løwe Nyborg - BRS

Lise Sand - BRS

Louise Lund Petersen - BRS

Poul-Jørgen Victor Brinck Lundkvist - FMI

Tanya Eisfeldt Flindt - FMI

Mikkel Hjortebjerg Harpsøe - FMI

Martin Kvols Dohn - FMI

Anne Mai Bruun Sandemann - FMI

Tryk her for at se deltagere ved tidligere workshops

 

Udførelsen af ODIN2-projektet vil medføre en lang række gevinster for brugerne af systemet. Nedenfor kan der dykkes ned i de tre konkrete gevinster ved udførelsen af ODIN2. 

 

 

Ønskede resultater

Ved at øge datagrundlaget skabes et mere fuldstændigt billede med højere kvalitet af de enkelte hændelsers- og indsatsers faser og faktiske forløb. Samkøring af rapporter fra forskellige organisatoriske enheder øger datakvaliteten på ressourcer oplysninger, f.eks. personale, brugt på tværs. Endvidere sikres ensartede hændelsesdata for indsatser med bidrag fra flere organisatoriske enheder. Tillige muliggøres en kapacitetsopgørelse for det samlede redningsberedskab efter ensartede principper på tværs af organisatoriske skel og tidsmæssig udvikling

Øget bruger oplevelsen ved at give mulighed for at indtaste via mobile enheder og billeddokumentere direkte, hvorved grundlaget for en øjeblikkelig og korrekt registrering styrkes samtidig med, at billeddokumentationen underbygger en sagsbehandling uden tekstmæssig fortolkning.

Analysemulighederne af eksempelvis tværgående samarbejde, opgaveløsning i forbindelse med større og mere komplekse hændelser, anvendelse af ekstern og intern ledelsesstøtte, vilkår for gennemførelse af indsats samt evaluering mv, styrkes. Dette sker ved en forøgelse af antallet af datafelter i ODIN. Isoleret set vil et øget antal datafelter have en negativ økonomisk gevinst som følge af et potentielt højere tidsforbrug i indtastningen.

Modsat vil en styret brugervej minimerer antallet af felter, som brugeren skal tage stilling til. Autoforslag minimerer indtastning for brugeren. Mulighed for validering af målemetoder afgrænset til et enkelt beredskab sparer de øvrige beredskaber for indberetning på forsøgsbasis.

Disse gevinster vil betyde, at brugeren sparer tid i indtastningen, hvorved der isoleret set skabes en positiv økonomisk gevinst ved tiltagene.

Vi tilvejebringer en løsning, der er secure by design (sikker-ved-design), herunder indarbejder tilstrækkelig sikkerhed på alle arkitektoniske lag og omkringliggende procedurer.

Gevinsten herved er større brugertillid og –omdømme samt færre løbende udgifter til håndtering af eventuelle sikkerhedsbrud.

Vi tilvejebringer en løsning, der er driftsvenlig, herunder automatisering af diverse driftsopgaver, værktøjsunderstøttelse af andre og grundig dokumentation af alle manuelle procedurer.

Gevinsten herved er større driftstilfredshed og –effektivitet samt færre løbende udgifter til drift. En afledt gevinst heraf er større brugertilfredshed, der fremkommer af færre systemnedbrud.

 

 

 

Nyhedsbreve

Ønsker du at holde dig opdateret på ODIN-2 projektet? Herunder kan du læse nyhedsbrevene i takt med at de bliver opdateret løbende. 

 

Nyhedsbrev 1

Nyhedsbrev 2

Nyhedsbrev 3

Nyhedsbrev 4

 

ODIN's baggrund

ODIN skal:

  • Effektiv og brugervenlig indsamling af data om redningsberedskabet
  • Imødekomme skiftende forretningsbehov med høj fleksibilitet og kort responstid indenfor godkendte performancekrav
  • Understøtte forretningsgange i Beredskabsstyrelsen og beredskaberne, så der sikres overholdelse af den til en hvert tid gældende lovgivning, herunder GDPR
  • 2005: Redningsberedskabet begyndte at anvende ODIN til indberetning af udrykningsaktiviteter mv.
  • 2013: Beredskabsstyrelsen igangsatte arbejdet med at etableret et nyt ODIN-system. Kommunale repræsentanter fra Foreningen af Kommunale Beredskaber blev inddraget.
  • 2015: Lancering af det nuværende ODIN-system
  • 2022: Beredskabsstyrelsen er påbegyndt udvikling af en ny version af ODIN i samarbejde med de kommunale redningsberedskab

Det er obligatorisk for de kommunale redningsberedskaber at indberette udrykningsaktiviteter til Beredskabsstyrelsen.

Det fremgår af cirkulære 9111 af 3. marts 2015, hvori der også står, hvilke oplysninger skal indberettes.

Den fulde titel er: Cirkulære om elektronisk registrering og indberetning af redningsberedskabets udrykningsaktiviteter.

Kontakt

Kontakt: Britt Elisabeth Løwe Nyborg

 

Telefon: +45 72 85 22 72

 

Email: BRS-KTP-VIA@brs.dk

Sidst opdateret 20. september, 2024 - Kl. 13.05