Ansatte
Udgifter til manuel uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse for ansatte, der skal udføre opgaver inden for det kommunale redningsberedskab, afholdes af vedkommende kommunalbestyrelse, private redningsvæsen eller andre, der udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab efter aftale indgået i medfør af beredskabsloven. Det fremgår af personelbekendtgørelsen.
 
Frivillige
Udgifter til manuel uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse for frivillige, der skal udføre opgaver inden for det kommunale redningsberedskab, kan afholdes af Beredskabsstyrelsen. Det fremgår af personelbekendtgørelsen.
 
En væsentlig undtagelse i relation til uddannelsen af frivillige er, at udgifter til manuel uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse for frivillige, der skal udføre brandslukningsopgaver i kommunens daglige beredskab, afholdes af vedkommendes kommunalbestyrelse, private redningsvæsen eller andre, der udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab efter aftale indgået i medfør af beredskabsloven. Det gælder f.eks. for frivillige ved de Sønderjyske Frivillige Brandværn.
 
Enhedstimebetalingssystemet
Staten yder økonomisk tilskud til kommunernes uddannelse af frivillige gennem enhedstimebetalingssystemet, som administreres af Beredskabsstyrelsen. Kommuner, som har tegnet kontrakt med frivillige om deltagelse i kommunens redningsberedskab, kan søge enhedstimebetaling til gennemførelse af godkendte beredskabsfaglige uddanner på manuelt niveau.
 
På baggrund af det samlede uddannelsesbehov hos kommunens frivillige kan kommunen ansøge om enhedstimebetaling.
 
Tilskuddet beregnes ud fra antallet af uddannelsestimer, en sats pr. uddannelsestime (enhedstimesatsen) samt kommunens udgift til helbredsattester. Man kan finde yderligere vejledning til enhedstimebetalingssystemet, skema til ansøgning og regnskabsaflæggelse mm. her:

Sidst opdateret 3. september, 2020 - Kl. 14.33