Grafik

Grafik: Colourbox

Netværk for beredskabs- og øvelsesplanlæggere

Beredskabsstyrelsen faciliterer i øjeblikket to tværgående, regionale netværk for beredskabs- og øvelsesplanlæggere i henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark. Netværkene henvender sig til beredskabs- og øvelsesplanlæggere fra offentlige og private arbejdspladser.

Netværkene skaber mulighed for relationsdannelse. Og de giver rum til erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling. Deltagerne mødes et par gange om året. Møderne afholdes lokalt hos én af de deltagende arbejdspladser.

 

Netværk styrker beredskabskulturen

Etableringen af netværk er en konkret udmøntning af anbefalinger fra 22. juli Kommissionens rapport efter terrorangrebet i Norge i 2011, som er blevet fulgt op af anbefalinger fra National Operativ Stab (NOST).

Netværksmøderne har erfaringsudveksling og videndeling som deres omdrejningspunkt for herigennem at give deltagerne mulighed for at udforske deres forskellige tilgange, holdninger og kultur knyttet til beredskab og krisestyring.

 

Hvad får man ud af at deltage?

I 2017 gennemførte vi en effektundersøgelse af netværkene. Undersøgelsen viste, at netværkene bidrager til videndeling og styrket erfaringsudveksling, hjælper den enkelte til at sætte beredskab tydeligere på dagsordenen i egen virksomhed, samt understøtter deltagerne i at styrke og udvikle beredskabskultur og krisestyringskapacitet i egen virksomhed.

 

Vil du vide mere om netværkene?

Se kontaktopysninger i boksen i højre side, hvis du vil vide mere om eller allerede nu ønsker at deltage i ét af netværkene. 

Sidst opdateret 3. juli, 2024 - Kl. 16.23