Forandringsmodellen

Forandringsmodellen. Illustration: Beredskabsstyrelsen.

Forandringer kommer ikke over natten, og de sker ikke af sig selv. Der er ofte udfordringer i implementeringsprocessen, og det kan være svært at fastholde fokus på de konkrete tiltag og deres forankring i praksis.

 

Derfor skal der gøres en aktiv, målrettet og systematisk indsats med henblik på implementering af læring. De forbedringstiltag, organisationen beslutter, skal føres ud i livet, og der skal følges op på dem.

 

Organisationen skal som et led i den samlede beredskabsplanlægning som et minimum overvejer, hvordan den vil arbejde med implementering af læring fra hændelser og øvelser, håndtere konkrete implementeringsudfordringer, og understøtte implementeringen ledelsesmæssigt, fagligt og processuelt/metodisk. Som en ramme for at arbejde med implementering af erfaringer og læring kan organisationen med fordel anvende en forandringsmodel som en del af sin beredskabsplanlægning.

 

Læs mere om forandringsmodellen i publikationen ’Helhedsorienteret beredskabsplanlægning’.

Sidst opdateret 23. maj, 2022 - Kl. 09.44