Undgå blindealarmer - artikel

Kampagnebillede til "Undgå blinde alarmer" - Beredskabsstyrelsen

Antallet af blinde alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) har i flere år ligget højt på omkring 15.000 om året, antallet er steget til 16.060 blinde alarmer i 2019. Hver gang alarmen går, skal brandvæsenet rykke ud, og det koster tid og ressourcer. Brandvæsenet har mulighed for at opkræve et gebyr, hver gang det rykker ud til en blind alarm, og det koster virksomheder, butikker og offentlige institutioner mange penge.

 

Derfor har Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) nu Danske Beredskaber og Tekniq - installatørernes organisation udarbejdet en kampagne, som skal minimere antallet af alarmer, som går i gang, uden at der er opstået en brand.

 

Vi skal undgå "ulven kommer"

Med denne kampagne retter Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og Tekniq fokus mod danske virksomheder, butikker, offentlige institutioner m.fl., hvor blinde alarmer er et stort problem. På kort sigt er målsætningen at spare brandvæsenet for at køre forgæves. På længere sigt skal indsatsen være med til at forhindre, at danskerne bliver immune over for lyden fra en brandalarm.

 

Når alarmen går, er de fleste nemlig godt klar over, at lyden kommer fra et brandalarmeringsanlæg. Udfordringen er bare, at mange ofte ikke reagerer korrekt, når de hører den. Det ses som en uheldig følge af, at så mange alarmer bliver sat i gang, selvom der ikke er brand. Sker det tilstrækkelig mange gange, kan det skabe tvivle om, hvorvidt der nu også er tale om en rigtig brand. Det er et problem, som kan løses ved at sænke antallet af blinde alarmer.

 

Sådan kan de blinde alarmer undgås

Brandalarmer bliver ofte sat i gang uden brand, fordi der fx udledes tobaksrøg, mados og støv i nærheden af en branddetektor.

 

Du kan undgå blinde brandalarmer ved at

håndværkerne om, at der er automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg), og at støv og røg kan udløse en brandalarm

om der hænger en branddetektor over ting, der udleder røg, som fx ovne og askebægere

med at ryge ved en branddetektor og, hvis du ryger indenfor, tjekke, om du står under eller tæt på en branddetektor

ABA-anlægget, sørge for at fejl bliver udbedret og huske at få anlægget kontrolleret

 

Selve kampagnen

Udrulning af kampagnen sker bl.a. via de kommunale beredskaber, samt gennem brancheorganisationernes og øvrige relevante samarbejdsparters netværk.

Kampagnepakken består af materialer, som kan downloades: Der er fire plakater i A3-format, som fx kan hænges op relevante steder i virksomheder, butikker og institutioner, og en informationsflyer i A5-format. Se også den lille informationsvideo med gode råd til at undgå de blinde alarmer.

 

Fakta

I 2016 rykkede de kommunale redningsberedskaber ud til 15.358 blinde alarmer fra ABA-anlæg, hvilket er en stigning på 12 % i forhold til 2015 og samtidig det højeste antal nogensinde.

Læs mere i Beredskabsstyrelsens analyse af blinde alarmer (pdf)

Sidst opdateret 23. juni, 2020 - Kl. 10.29