COLOURBOX-Indsatsledelse-artikel

Politi og brandvæsen på et skadested, Foto: Collourbox

Redningsberedskabets, politiets og sundhedsberedskabets roller

Redningsberedskabets indsatsleder har ansvaret for den tekniske indsats på skadestedet. Politiets indsatsleder har ansvaret for og leder indsatsen uden for skadestedet og koordinerer i samarbejde med blandt andet redningsberedskabets og sundhedsberedskabets indsatsleder den samlede indsats i hele indsatsområdet.

 

Arbejdsopgavernes fordeling og prioritering aftales, så den samlede indsatsopgave løses mest hensigtsmæssigt i forhold til indsatsens karakter og omfang, sammenholdt med de til rådighed værende ressourcer.

Vejledninger om indsatsledelse og samarbejde samt indsatstaktik

Vejledningen ”Retningslinjer for indsatsledelse” beskriver de overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper ved alle former for indsatser. Retningslinjerne er udarbejdet og tiltrådt af de myndigheder og organisationer, der normalt opererer på et skadested og i et indsatsområde.


Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder udgiver løbende vejledninger om indsatstaktik i forbindelse med redningsberedskabets håndtering af forskellige typer ulykker.

Information om kemiske stoffer på internettet

Sidst opdateret 16. oktober, 2023 - Kl. 15.03