I henhold til afbrændingsbekendtgørelsen har kommunerne (normalt brandvæsenet) mulighed for at indføre afbrændingsforbud i perioder med tørke, eller hvis et områdes beskaffenhed på anden vis udgør en øget brandrisiko. Det bidrager bl.a. til at forebygge naturbrande, som let kan opstå, hvis vegetationen er tør.

 

I vejledningen til afbrændingsbekendtgørelsen indgår som bilag 2 et eksempel på udformningen af et afbrændingsforbud. Som supplement hertil har Beredskabsstyrelsen i relation til den ekstraordinært lange tørkeperiode i sommeren 2018 udarbejdet en mere detaljeret anbefaling til udformningen af et afbrændingsforbud. I kolonnen til højre er der link til anbefalingen samt generelle brandråd.

Sidst opdateret 30. juni, 2020 - Kl. 14.51