Bål

Foto: Colourbox

Afbrænding af bål m.v. og brug af ild, lys og apparater som fx ukrudtsbrændere og ovne er omfattet af særlige forsigtighedsbestemmelser for at undgå, at ild ukontrolleret spreder sig til omgivelserne. Formålet er at minimere risikoen for brande, f.eks. når man griller eller tænder bål.

 

Reglerne herom findes i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. (afbrændingsbekendtgørelsen).

 

Vær opmærksom på, at afbrænding af affald, halm m.v. er reguleret i Miljøministeriets bestemmelser. Afbrændingsbekendtgørelsen gælder således for de tilfælde, hvor afbrænding af affald, halm m.v. er tilladt i henhold til miljølovgivningen, og for situationer, der ikke er reguleret i miljøreglerne.

 

Hvad er omfattet af reglerne?

  • haveaffald, herunder sankthansbål,
  • halm, halmstakke og lign., der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer,
  • hugstaffald, kvas og lign. affald fra skovbrug, der sker som en integreret del af den almindelige skovdrift,
  • siv og rør, der står på roden i søer, åer, moser, rørskove og enge,
  • lyng, der står på roden, hede- og mosetørv samt hede- og mosejord,
  • bål, herunder bålfade.
  • griller,
  • ildsteder,
  • apparater og lignende, der fungerer ved forbrænding af fast, flydende  eller gasformigt brændstof, f.eks. svejse- eller skæreaggregater, blæselamper, lyskilder, terrassevarmere, ukrudtsbrændere, ildsteder, udtørringsapparater,
  • visse former for apparater til teaterforestillinger, koncerter og lignende,
  • koge- og varmeapparater,
  • elektrisk opvarmede apparater, f.eks. ovne og strygejern.
  • rygning,
  • opbevaring af tændstikker og lightere,
  • opbevaring af aske og slagger, der fjernes fra pejse, brændeovne, griller og andre ildsteder.
  • klude og lign., som anvendes til behandling med eller opsugning af fernis olie, maling, lak m.v.,
  • slibestøv og lign., som er blandet med rester af fernis, olie, farve, lak m.v.

 


Vejledning

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet en detaljeret vejledning til bekendtgørelsen samt en borgerrettet folder "Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke".

 

Afbrændingsbekendtgørelsen tydeliggør den enkeltes ansvar for at handle forsigtigt og forsvarligt i omgangen med ild. Der findes ingen absolutte afstandskrav i bekendtgørelsesteksten. Der kan i stedet for søges inspiration i de råd, der fremgår af bilag 1 til Beredskabsstyrelsens vejledning. Ved at lægge vægt på de generelle forsigtighedsbestemmelser i stedet for specifikke afstandskrav sikres det, at behovet for forsvarligheden altid vurderes konkret.

 

Kommunalbestyrelser og forbud eller vilkår

Kommunalbestyrelsen kan forbyde eller fastsætte nærmere vilkår for enhver påtænkt eller påbegyndt afbrænding, brug af apparater, anvendelse af åben ild og lys m.v., når brandsikkerhedsmæssige forhold taler herfor, f.eks. på grund af tørke eller andre særlige forhold.

 

I forhold til tilladelse til afbrænding af de i § 7, stk. 1, nævnte vegetationer, fremgår det af § 7, stk. 3, at "Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra Naturstyrelsen forud for meddelelse af tilladelse til afbrændinger i perioden fra 1. marts – 31. oktober". Myndighedsansvaret vedr. udtalelser i forbindelse med afbrændingsbekendtgørelsen § 7, stk. 3, er dog i efteråret 2018 flyttet fra Naturstyrelsen til Miljøstyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen skal derfor fremadrettet indhente en udtalelse fra Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsens lokale overvågningsenheder) forud for meddelelse af tilladelse til afbrændinger i perioden fra 1. marts – 31. oktober.

 

Regler i naturbeskyttelseslovgivningen vedr. bål og ild m.v.

Ved siden af reglerne i beredskabsloven og afbrændingsbekendtgørelsen gælder reglerne i naturbeskyttelsesloven og adgangsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen). Disse regler gælder selv om der ikke er udstedt et afbrændingsforbud af brandvæsenet.

 

Adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 1: I skove, på udyrkede arealer og på bevoksede klitfredede arealer er det ikke tilladt at tænde bål, bruge kogeapparater eller andre åbne ildsteder, bruge fyrværkeri eller på anden måde skabe risiko for brand.

 

Praktisk eksempel: Det er normalt tilladt at benytte de etablerede bål- og grillpladser i naturen. Hvis brandvæsenet har udstedt et afbrændingsforbud, som omfatter bål og grill, så gælder forbuddet også disse pladser.

 

Adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 2: Tobaksrygning er ikke tilladt i tiden 1. marts-31. oktober på lyngklædte arealer, bevoksede klitarealer, på græsbevokset skovbund, i nåletræsplantager, i unge løvtræs- og nåletræskulturer samt disses umiddelbare nærhed. Tobaksrygning kan ved skiltning helt forbydes i skoven og i særligt udsatte områder.

 

Produkter

Vær også opmærksom på, at Sikkerhedsstyrelsen er myndighed for så vidt angår produktsikkerheden af fx ukrudtsbrændere, blæselamper og terrassevarmere.

Sidst opdateret 19. maj, 2020 - Kl. 18.01