Hvor farlige er de?

Dannelse af peroxider
Peroxider dannes ved henstand i både uorganiske og organiske kemikalier. Den overvejende del af de peroxiddannende kemikalier er brandfarlige væsker, som over tid danner peroxider ved reaktion med luftens oxygen, særligt når beholderen har været åbnet gentagne gange.

Forebyggelse af peroxiddannelse i kemikalier
De fleste peroxiddannede kemikalier er ved leveringen tilsat stabilisatorer for at undgå dannelse af peroxider. Kemikaliefirmaerne garanterer normalt en holdbarhed på tre til fem år fra produktionsdatoen. For kemikalier, som ikke er tilsat stabilisatorer, er der angivet en kortere holdbarhedstid. Oplysninger om holdbarhedstiden kan fås fra leverandøren af kemikaliet.

Uskadeliggørelse af peroxider
Peroxider dannet i organiske opløsningsmidler kan uskadeliggøres, inden opløsningsmidlet anvendes. Metoder til at uskadeliggøre peroxider fra organiske opløsningsmidler er beskrevet i faglitteraturen, ligesom der findes færdige sæt til dette formål.

Transport af peroxiddannende kemikalier
Det er tilladt at transportere brandfarlige væsker med et peroxidindhold på maksimalt 0,3%, svarende til 3.000 ppm (vejtransport).
  Den kommunale modtagestation for kemikalieaffald samt Kommunekemi kan forlange dokumentation for peroxid-indholdet forud for modtagelse af kemikalieaffald.

Kontrol med peroxiddannende kemikalier
I litteraturen anbefales regelmæssig kontrol af peroxidniveauet i peroxiddannende kemikalier. Afhængig af om kemikaliet tilhører klasse A, B eller C kan hyppigheden være fx 6 eller 12 måneder. Regelmæssig kontrol med oplag af peroxiddannende kemikalier sikrer mod fund af beholdere med farlige niveauer af peroxider.

Der er ingen risiko forbundet ved at håndtere - herunder åbne - beholdere, der indgår i et kontrolprogram for peroxiddannelse, selvom om holdbarhedsdatoen er overskredet.

Fund af beholder med ukendt peroxidindhold
Ved fund af en beholder med et peroxiddannende kemikalie er det vigtigt at undersøge følgende:

• kemikaliets navn
• hvilken gruppe (A, B eller C) kemikaliet tilhører
• indkøbsdato
• om emballagen har været åbnet/om dele af kemikaliet er brugt
• opbevaringsforholdene (lys, varme)
• om kemikaliet er stabiliseret
• beholderens art (metal, glas.. )
• synlige tegn på peroxiddannelse (krystaller)

På baggrund af disse oplysninger kan der sædvanligvis træffes beslutning om, hvorvidt beholderen kan håndteres som almindeligt kemikalieaffald.

Eksplosionsfare
Tørre peroxidkrystaller er yderst stødfølsomme og eksplosive, og en beholder med synlig krystaldannelse kan udgøre en eksplosionsfare. Dog kan krystaller være udfældet stabilisator eller forurening fra tidligere brug af kemikaliet som opløsningsmiddel.
   I gruppe A kan farlige peroxid-niveauer nås uden opkoncentrering af kemikaliet, herunder fx dannelse af peroxidkrystaller i skruelågets gevind.
   I gruppe B og i gruppe C kan farlige peroxid-niveauer ikke nås uden opkoncentrering af kemikaliet. En beholder er således ikke eksplosionsfarlig, alene fordi holdbarhedsdatoen er overskredet.

Eksplosivt affald?
For peroxiddannende kemikalier, som ikke er under regelmæssig kontrol for deres peroxidindhold, bør følgende forhold give anledning til håndtering af kemikaliet som eksplosivt affald:

• synlige krystaller i en beholder, der har indeholdt eller stadig indeholder kemikalier fra gruppe A eller gruppe B
• gamle kemikalier tilhørende gruppe A
• kemikalier tilhørende gruppe A, gruppe B eller gruppe C, hvorom det vides, at indholdet tidligere har været inddampet (fx ved destillation).
• gamle beholdere, der indeholder kemikalier fra gruppe B, hvor indholdet ikke kan ses (fx metalbeholdere). Dette gælder dog ikke diethylether i stålbeholdere.
• beholdere med ukendt indhold uden oplysninger om alder og opbevaringsforhold