Myresyre

Flaske med myresyre

Koncentreret myresyre har været involveret i uheld, hvor eksplosion af flasker indeholdende myresyre har forårsaget materiel- og personskade.

Myresyre eller methansyre (HCOOH) er en middelstærk syre, som er en farveløs væske med skarp, stikkende lugt.

Koncentreret myresyre virker ætsende på hud og slimhinder og omdannes langsomt til carbonmonoxid og vand. Herved opbygges et betydeligt tryk i flasken med deraf følgende risiko for sprængning ved håndtering.

 

Nedbrydning af myresyre

Myresyre nedbrydes langsomt til carbonmonoxid og vand eller carbondioxid og hydrogen:

 

HCOOH    →   CO + H2O (dehydrering)

HCOOH    →   CO2 + H2 (dehydrogenering)

 

Nedbrydningsvejen afgøres af tilstedeværende katalysatorer, samt temperatur og koncentration, men dehydrering med dannelse af carbonmonoxid og vand er antagelig langt den væsentligste nedbrydningsvej. Dehydrering katalyseres af aluminiumoxid, siliciumdioxid, glas, kul og mineralsyrer og hæmmes af vand. Dehydrogenering katalyseres af metaller (platin, kobber, nikkel og sølv).

Nedbrydningshastigheden er afhængig af myresyrekoncentrationen, eventuelle katalysatorer og temperaturen. Indhold af vand eller af organiske stoffer nedsætter omdannelseshastigheden.

 

Trykdannelse

Omdannelse til carbonmonoxid og vand medfører, at et betydeligt tryk kan opbygges i flasken ved henstand, med deraf følgende risiko for sprængning ved håndtering. Nedenstående figur viser den dannede mængde CO pr. liter myresyre i løbet af 90 dage som funktion af myresyrekoncentrationen. Bemærk, at der ikke er data på 99,9% myresyre.

Trykdannelse i myresyre

Eksempel: Beregninger har vist at en fyldt og gastæt 2,5 L glasflaske med 98-100 % myresyre på et år vil udvikle 2,29 atm ved 15 °C, 7,32 atm ved 25 °C og 20,12 atm ved 35 °C.

 

Uheld

I litteraturen og på internettet er der omtalt et antal hændelser, hvor flasker med 98-100% myresyre er eksploderet:

1973: To hændelser, hvor en flaske er eksploderet. Ingen yderligere detaljer.


1974: Eksplosion af 2,5 L glasflaske opbevaret i køleskab. Ingen yderligere detaljer.


1989: Uheld på University of Sydney hvor en 1 L flaske med 98-100 % myresyre eksploderede ved håndtering (flasken blev løftet). Personen mistede et øje.


2000: Uheld på University of Western Australia hvor flaske med myresyre (ingen angivelse af koncentration) eksploderede i et skab og anrettede stor materiel skade. Uheldet skete om aftenen, hvorfor ingen personer kom noget til.


2002: Hændelse på Danmarks Farmaceutiske Universitet hvor en 500 mL flaske indeholdende 98-100 % myresyre eksploderer ved håndtering. Forårsager materiel- og personskade (rifter og ætsning).

 

Opbevaring

Ved myresyrekoncentrationer under 98 % er der en minimal trykdannelse. Tilsvarende vil langvarig opbevaring, med dannelse af vand, hæmme nedbrydningen.
Det anbefales at opbevare koncentreret myresyre (98-100%) i plastflasker med trykudligningsventil. Såfremt det ikke er muligt at få både trykudligningsventil og plastflaske, må trykudligningsventil prioriteres, da der uvægerligt vil dannes overtryk i lukkede flasker. Endvidere bør opbevaring ske mørkt og køligt, dog ikke i køleskab.

 

Håndtering

Håndtering af flasker med koncentreret myresyre.

Håndtering af myresyre

 

Litteratur

Barham-HN og Clark-LW, "The Decomposition of Formic Acid at Low Temperatures", J. Am. Chem. Soc., 73, 4638-4640, 1951.

Reutemann-W og Kieczka-H, "Formic Acid", Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry, A12, 13-33, 5. udgave, 1989.

Robertson-AV, "Formic acid explosion", Chemical & Engineering News, november 1989.

Sachsze-W, "Ameisensäure", Ullmanns Encyklopädie der technischen Chemie, 7, 362-373, 4. udgave, 1974.

"Fire and Explosion - Formic Acid Bottles", Quarterly Safety Summary of the British Chemical Industry Safety Council, 44(175), 18, 1973.

Information om kemiske stoffer

Sidst opdateret 29. juli, 2020 - Kl. 14.34