Beredskabsstyrelsen Nordjylland

Et hold værnepligtige ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland.


Indsatser ved ulykker og katastrofer

Beredskabsstyrelsen Nordjylland opretholder et døgnbemandet udrykningsberedskab og assisterer redningsberedskabet, politiet og andre myndigheder i tilfælde af bl.a. brand, rednings- og miljøopgaver.

 

Uddannelse af værnepligtige

Beredskabsstyrelsen Nordjylland uddanner ca. 100 værnepligtige til brand- og redningsfolk hvert år. De værnepligtige får uddannelser inden for brand, miljø, redning og førstehjælp.


Frivillige

Beredskabsstyrelsen Nordjylland er samlings- og uddannelsessted for de frivillige brand- og redningsfolk, der er tilknyttet Beredskabsstyrelsen i Nordjylland. Beredskabsstyrelsen har også en frivilligenhed i Hjørring.

 

Beredskabsfaglig rådgivning

Beredskabsstyrelsen Nordjylland står til rådighed med beredskabsfaglig rådgivning overfor kommuner, politi og andre aktører inden for beredskabsområdet.

 

Speciale i åndedrætsbeskyttelse

Beredskabsstyrelsen Nordjylland huser ”Logistikcenter åndedræt”, et specialværksted for afprøvning, reparation og renovering af åndedrætsmidler og højtrykskompressorer.

.

Facebook Feed

Indhold fra Facebook kan ikke vises, da du ikke har accepteret tredjeparts-cookies.

Sidst opdateret 13. juli, 2020 - Kl. 11.32