Grafisk billede af en naturbrandsindsats.

Forside på bogen, der grafisk illustrerer en naturbrandsindsats. Grafik af Pernille Gaarden.

De seneste år har budt på en stigende tendens i antallet af naturbrande i Danmark, og med et varmere og mere omskifteligt klima vil tendensen sandsynligvis fortsætte.

 

Nu udgiver Beredskabsstyrelsen en lærebog om håndtering af naturbrande. Det er første gang, der udgives en lærebog på dansk med udgangspunkt i danske forhold.

 

Bogen er skrevet af Kent Ballhorn, der er uddannelsesbefalingsmand ved Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse.

 

- Jeg har beskæftiget mig indgående med naturbrande de seneste knap ti år, og jeg har hentet inspiration i teorier og praksis i bl.a. Tyskland, Sverige og USA. Mit håb er, at det samlede danske redningsberedskab kan drage nytte af bogen, siger Kent Ballhorn.

 

Lærebogen er henvendt til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen, men kan også være relevant for eksempelvis for myndigheder og organisationer inden for naturpleje samt for andre, der arbejder i eller omkring naturarealer.

 

Lærerbogen kan også downloades på Beredskabsstyrelsens hjemmeside her.