Beredskabsstyrelsen har nultolerance over for krænkende adfærd. Gennem de senere år er der i hele organisationen arbejdet på at forebygge og håndtere kønskrænkende adfærd og skabe en åbenhedskultur omkring problemet. En nylig undersøgelse viser, at der er behov for fortsat fokus på området.

 

I samarbejde med andre enheder i Forsvarsministeriets koncern er der iværksat en række tiltag. F.eks. undervises alle værnepligtige, sergentelever og officerskadetter i forebyggelse og håndtering af kønskrænkende adfærd.

 

Chefer har særligt fokus på området. Forebyggelse og håndtering af kønskrænkende adfærd er en ledelsesopgave, hvor medarbejdernes nærmeste chef spiller en vigtig rolle.

 

Det igangværende arbejde fortsætter og vil fortsat have stort ledelsesmæssigt fokus.

 

- Vi har arbejdet intensivt med det her område de seneste år, og vi kommer fortsat til at have stort fokus på det. Vi skal have en kultur, der gør, at det er trygt for alle at gå på arbejde i Beredskabsstyrelsen, siger direktør Laila Reenberg.

 

Du kan se resultaterne af undersøgelsen på Forsvarsministeriets Personalestyrelses hjemmeside.