Nyheder
Publikationer
Sociale medier
Presse
Ny rekord i blinde alarmer
Mere end 15.000 gange om året rykker det kommunale redningsberedskab ud til blinde alarmer fra automatiske brandalarmanlæg (ABA), svarende til over en tredjedel af alle indsatser. Det viser nye tal fra Beredskabsstyrelsen.
5. juli, 2017 - Kl. 09.00
[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]
Alarmen går, og brandfolkene skynder sig ind i slukningskøretøjerne for at nå hurtigst muligt frem til branden. Stadig oftere viser brandfolkenes anstrengelser sig dog at være forgæves - for der er slet ingen brand, der skal slukkes.
I 2016 rykkede de kommunale redningsberedskaber ud til 15.358 blinde alarmer fra ABA-anlæg, hvilket er en stigning på 12 % i forhold til 2015 og samtidig det højeste antal nogensinde.
Bo Torp Henriksen, der er chef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, følger udviklingen tæt.
- Sat på spidsen går flere blinde alarmer hånd i hånd med mindre brande. Stigningen i blinde alarmer skyldes, at der kommer flere ABA-anlæg, der giver mulighed for at opdage brande i et tidligt stadie. Vi kan se, at brande i bygninger med ABA-alarmer ikke bliver ligeså store som i bygninger uden ABA-anlæg, men oftere kan slukkes med småredskaber, eller før brandvæsenet når frem, siger Bo Torp Henriksen og henviser til Beredskabsstyrelsens analyse af alarmer fra automatiske brandanlæg.
Han opfordrer institutioner og virksomheder til større opmærksomhed på adfærd, der udløser blinde alarmer.
- Den hyppigste årsag til blinde alarmer fra ABA-anlæg er menneskelig adfærd, eksempelvis madlavning og håndværkere, der ikke er opmærksomme på alarmerne, siger Bo Torp Henriksen og peger på en række fordele ved færre blinde alarmer.
- Institutioner og virksomheder sparer omkostningerne ved et eventuelt stop i produktionen samt det gebyr, som redningsberedskabet opkræver for udrykninger. Samfundsmæssigt vil færre blinde alarmer være godt, fordi udrykninger til blinde alarmer belaster brandvæsenet og skabe en ’ulven kommer’-effekt, så folk ikke længere reagerer på en brandalarm, siger Bo Torp Henriksen.
Læs mere om blinde alarmer i Beredskabsstyrelsens analyse via linket i højre kolonne.
Alarmen går, og brandfolkene skynder sig ind i slukningskøretøjerne for at nå hurtigst muligt frem til branden. Stadig oftere viser brandfolkenes anstrengelser sig dog at være forgæves - for der er slet ingen brand, der skal slukkes.
I 2016 rykkede de kommunale redningsberedskaber ud til 15.358 blinde alarmer fra ABA-anlæg, hvilket er en stigning på 12 % i forhold til 2015 og samtidig det højeste antal nogensinde.
Bo Torp Henriksen, der er chef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, følger udviklingen tæt.
- Sat på spidsen går flere blinde alarmer hånd i hånd med mindre brande. Stigningen i blinde alarmer skyldes, at der kommer flere ABA-anlæg, der giver mulighed for at opdage brande i et tidligt stadie. Vi kan se, at brande i bygninger med ABA-alarmer ikke bliver ligeså store som i bygninger uden ABA-anlæg, men oftere kan slukkes med småredskaber, eller før brandvæsenet når frem, siger Bo Torp Henriksen og henviser til Beredskabsstyrelsens analyse af alarmer fra automatiske brandanlæg.
Han opfordrer institutioner og virksomheder til større opmærksomhed på adfærd, der udløser blinde alarmer.
- Den hyppigste årsag til blinde alarmer fra ABA-anlæg er menneskelig adfærd, eksempelvis madlavning og håndværkere, der ikke er opmærksomme på alarmerne, siger Bo Torp Henriksen og peger på en række fordele ved færre blinde alarmer.
- Institutioner og virksomheder sparer omkostningerne ved et eventuelt stop i produktionen samt det gebyr, som redningsberedskabet opkræver for udrykninger. Samfundsmæssigt vil færre blinde alarmer være godt, fordi udrykninger til blinde alarmer belaster brandvæsenet og skabe en ’ulven kommer’-effekt, så folk ikke længere reagerer på en brandalarm, siger Bo Torp Henriksen.
Læs mere om blinde alarmer i Beredskabsstyrelsens analyse via linket i højre kolonne.