Analyse: Meget ringe effekt af alarmtryk

[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Foto: Beredskabsstyrelsen		Når der udbryder brand, er der flere måder at tilkalde brandvæsenet på. Det kan for eksempel ske ved at ringe 112 eller automatisk via detektorer på et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg). Herudover giver alarmtryk mulighed for manuelt at aktivere et ABA-anlæg. I alt findes cirka 220.000 alarmtryk i Danmark. Med et sådant system kan man tilkalde brandvæsenet (redningsberedskabet) med et enkelt tryk på en knap. Men en ny analyse fra Beredskabsstyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, hvor brugbare alarmtryk er.

Næsten aldrig brand ved alarmtryk
Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse har analyseret samtlige 1593 udrykninger, som de kommunale brandvæsener foretog til alarmtryk i 2016.

Bare 26 gange (1,6%) var der reelt en brand, som beredskabet skulle slukke. 306 var såkaldt falske alarmer (19,2%) – alarmtryk afgivet forsætligt med slette intentioner – mens 1261 var blinde alarmer (79,2%) – alarmtryk afgivet uden slette intentioner, men hvor der ikke var brand.

- Tallene taler deres klare sprog. Når der så få gange rent faktisk er brand, kan der være god fornuft i at justere på brugen af alarmtryk, siger chef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, Bo Torp Henriksen, og fortsætter:

- Brandvæsenet bliver i dag alarmeret effektivt på andre måder, og vi kan ikke se, at alarmtryk – selv i de tilfælde hvor der er brand – gør en forskel i hverken udrykningstider eller brandudbredelse.

Store omkostninger
Der er store udgifter forbundet med de mange forgæves kørsler. Beredskabsstyrelsen anslår, at de kommunale brandvæsener i alt brugte 8 millioner kroner i 2016 på at køre forgæves til alarmtryk. Dertil kommer de risici, som udrykningskørsel medfører.

- Der er andre omkostninger end de rent økonomiske forbundet med de mange falske og blinde alarmer. For eksempel iværksættes der evakueringer, og hvis det sker igen og igen uden grund, så bliver det en slags ”ulven kommer”, så folk måske ikke reagerer, hvis der en dag rent faktisk opstår en brand, siger Bo Torp Henriksen.

Hos landets kommunale brandvæsener er man klar til handling. Det siger Jarl Vagn Hansen, beredskabsdirektør for Brand & Redning Sønderjylland og formand for interesseorganisationen Danske Beredskaber.

- Udrykning til alarmtryk medfører en række ulemper, som de kommunale beredskaber er opmærksomme på, blandt andet på baggrund af erfaringsudveksling med vores europæiske kolleger. Vi har ambitioner om at lave egentlige handleplaner for at nedbringe problemet, så vi i stedet kan bruge ressourcerne der, hvor der er et reelt behov.

Anbefalinger
Beredskabsstyrelsen anbefaler på baggrund af analysen bl.a. at:

• Der udvises tilbageholdenhed med opsætning af nye alarmtryk i forbindelse med frivillige anlæg
• Virksomheder og institutioner opfordres til at sikre, at eksisterende alarmtryk fra lovpligtige anlæg og fra frivillige anlæg, som ønskes bibeholdt, som minimum udstyres med beskyttelsesdæksel, således at blinde alarmer fra stød/beskadigelse reduceres
• Virksomheder og institutioner, hvorfra der er afsendt blinde eller falske alarmer fra aktiverede alarmtryk, opfordres til at vurdere, hvordan alarmerne bedst nedbringes, herunder alternative placeringer eller egentlig nedtagning, såfremt det er muligt inden for den eksisterende lovgivning
• På baggrund af dialog mellem Beredskabsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser sidstnævnte, at elementer af denne analyse vil indgå som opmærksomhedspunkter i en af de kommende vejledninger til brandkravene i Bygningsreglement 2018

- Det er min forhåbning, at vi kan se en forbedring i de her tal inden for en relativt kort årrække. Men det kræver, at alle trækker i samme retning, siger Bo Torp Henriksen.

Beredskabsstyrelsen vil følge udviklingen tæt de kommende år.