Nyheder
Publikationer
Sociale medier
Presse
Fukushima har styrket det nukleare beredskab
For fem år siden startede et jordskælv en kædereaktion, der i sidste ende førte til en nedsmeltning af tre reaktorer på det japanske kernekraftværk ved Fukushima. Erfaringerne fra ulykken har ført til skærpet nuklear sikkerhed internationalt og herhjemme.
9. marts, 2016 - Kl. 14.00
[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]
Det er nu fem år siden, at en af de værste ulykker nogensinde på et kernekraftværk fandt sted, da Fukushima-kernekraftværket i Japan havarerede med udslip af radioaktive stoffer til følge. Store områder er fortsat ubeboelige i umiddelbar nærhed af kraftværket, og prisen for oprydningen efter den radioaktive forurening har været høj for den japanske befolkning.
Ulykken satte 25 år efter Tjernobylulykken igen kernekraft og nukleart beredskab i centrum for hele verdens opmærksomhed.
”Sikkerheden på kernekraftværker var også noget man tog meget alvorligt før ulykken, men siden Fukushima er den blevet styrket yderligere. Det gælder både i forhold til den forebyggende indsats på og omkring værkerne, men også i forhold til beredskabet, hvis det på trods af alle forholdsregler skulle ske igen. Fukushima viste os, at man aldrig kan garantere, at ulykker ikke finder sted,” fortæller Jeppe Søndergaard Pedersen, der er chef for nukleart beredskab i Beredskabsstyrelsen.
Styrket sikkerhed og beredskab
Siden Fukushima-katastrofen er opmærksomheden omkring sikkerheden på kernekraftværker over hele verden blevet skærpet. EU har gennemført såkaldte ”stresstests” af alle kernekraftværker i medlemslandene, og også herhjemme er fokus på det nukleare beredskab blevet styrket. Det er blandt andet sket gennem revisioner af beredskabsplaner og kommunikationsstrategier, gennem træning af nye nukleare specialmålehold og ikke mindst gennem afholdelse af øvelser.
Seneste eksempel er den nationale krisestyringsøvelse KRISØV i november 2015, der havde en atomulykke som hovedscenarie. I optakten til øvelsen blev der sat ekstra fokus på myndighedernes roller og ansvar, hvis der skulle ske en nuklear ulykke, og under øvelsen blev planer og procedurer afprøvet.
”Det stiller os naturligvis i en særlig situation, at Danmark ikke har kernekraft, men det betyder ikke, at truslen mod dansk område eller danske interesser ikke er der, som det også fremgår af det Nationale Risikobillede. Vi har en klar interesse i, at vores nabolandes kernekraftværker lever op til de højest mulige sikkerhedsforanstaltninger, og det har vi arbejdet målrettet for i europæisk og internationalt regi,” siger Jeppe Søndergaard Pedersen.
Du kan læse mere om bl.a. Danmarks nukleare beredskab og Fukushima Daiichi-ulykken i højre kolonne.
Det er nu fem år siden, at en af de værste ulykker nogensinde på et kernekraftværk fandt sted, da Fukushima-kernekraftværket i Japan havarerede med udslip af radioaktive stoffer til følge. Store områder er fortsat ubeboelige i umiddelbar nærhed af kraftværket, og prisen for oprydningen efter den radioaktive forurening har været høj for den japanske befolkning.
Ulykken satte 25 år efter Tjernobylulykken igen kernekraft og nukleart beredskab i centrum for hele verdens opmærksomhed.
”Sikkerheden på kernekraftværker var også noget man tog meget alvorligt før ulykken, men siden Fukushima er den blevet styrket yderligere. Det gælder både i forhold til den forebyggende indsats på og omkring værkerne, men også i forhold til beredskabet, hvis det på trods af alle forholdsregler skulle ske igen. Fukushima viste os, at man aldrig kan garantere, at ulykker ikke finder sted,” fortæller Jeppe Søndergaard Pedersen, der er chef for nukleart beredskab i Beredskabsstyrelsen.
Styrket sikkerhed og beredskab
Siden Fukushima-katastrofen er opmærksomheden omkring sikkerheden på kernekraftværker over hele verden blevet skærpet. EU har gennemført såkaldte ”stresstests” af alle kernekraftværker i medlemslandene, og også herhjemme er fokus på det nukleare beredskab blevet styrket. Det er blandt andet sket gennem revisioner af beredskabsplaner og kommunikationsstrategier, gennem træning af nye nukleare specialmålehold og ikke mindst gennem afholdelse af øvelser.
Seneste eksempel er den nationale krisestyringsøvelse KRISØV i november 2015, der havde en atomulykke som hovedscenarie. I optakten til øvelsen blev der sat ekstra fokus på myndighedernes roller og ansvar, hvis der skulle ske en nuklear ulykke, og under øvelsen blev planer og procedurer afprøvet.
”Det stiller os naturligvis i en særlig situation, at Danmark ikke har kernekraft, men det betyder ikke, at truslen mod dansk område eller danske interesser ikke er der, som det også fremgår af det Nationale Risikobillede. Vi har en klar interesse i, at vores nabolandes kernekraftværker lever op til de højest mulige sikkerhedsforanstaltninger, og det har vi arbejdet målrettet for i europæisk og internationalt regi,” siger Jeppe Søndergaard Pedersen.
Du kan læse mere om bl.a. Danmarks nukleare beredskab og Fukushima Daiichi-ulykken i højre kolonne.