[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Peter Christensen er ny forsvarsminister med ansvar for beredskabet og minister for nordisk samarbejde i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II.

Klokken 11.00 præsenterede statsministeren Peter Christensen for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim på Amalienborg, og senere fik Peter Christensen overdraget Forsvarsministeriet af den afgående forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde Carl Holst.

Peter Christensen var medlem af Folketinget fra 2001-2015 og skatteminister fra 8. marts til 3. oktober 2011. Han har tidligere blandt andet været finanspolitisk og skattepolitisk ordfører samt politisk ordfører.