Mange danskere bliver ramt af brand i hjemmet

[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Overraskende mange har haft brand tæt inde på livet i eget hjem inden for de seneste fem år. Det gælder for godt otte pct. af danskerne mellem 18 og 85 år – svarende til ca. 360.000 mennesker. Levende lys, gløder fra cigaretter, elektriske apparater og overophedede gryder er blandt andet skyld i brandene, og i perioden fra 2010 til 2014 måtte brandvæsenet rykke ud til 25.816 brande i private boliger.
 
Happy fires er udbredte
Der forekommer dog langt flere brande i private hjem, end tallet for udrykninger fortæller. For i mange tilfælde slukkes brandene nemlig, inden de udvikler sig til større brande, og inden brandvæsenet alarmeres. Denne type brande kaldes for ”Happy fires”, og det har 84 pct. af danskerne, som har oplevet brand inden for de seneste fem år, været ude for. Det overrasker eksperterne.

- Det gør et stort indtryk både, at så mange oplever brand i hjemmet, og at flere end otte ud af ti af de personer, som har oplevet brand i egen bolig, selv har slukket den uden hjælp fra brandvæsenet. Det svarer til godt 300.000 mennesker, hvilket fortæller os, at Happy fires er langt mere udbredte, end vi havde forventet. Set i lyset af det vil vi derfor også rette opmærksomheden på, hvordan og hvornår man selv bør forsøge at slukke en brand, siger Mikkel Rønnow, kampagnemedarbejder i Beredskabsstyrelsen.

Indsatser skal øge antallet af hjem med røgalarmer
Undersøgelsen indikerer, at de fleste af os tænker på brandsikkerhed i hverdagen og fx er opmærksomme på ikke at placere levende lys tæt på gardiner og at slukke for dem, når man forlader rummet. Alligevel mener 4 ud af 5 danskere, der har haft brand i eget hjem, at branden kunne have været undgået.

- Undersøgelsen peger på, at der er flere befolkningsgrupper, som skal have dybere forståelse og respekt for brandfarer. I samarbejde med bl.a. Beredskabsstyrelsen gennemfører vi allerede brandforebyggende kampagneinitiativer, som er særligt målrettet både børn, ældre og socialt svage, siger René Højer, områdechef for sikkerhed i TrygFonden og fortsætter:

- Men resultaterne fra undersøgelsen vidner om, at vi også skal have fokus på de unge, som fx lige er flyttet hjemmefra, og som ikke tænker brandforebyggelse med i indretningen af deres nye bolig. De skal fx gøres opmærksomme på, at ethvert hjem bør have mindst én røgalarm hængende i loftet.

1 ud af 4 dropper røgalarmen
Selvom en røgalarm er et af de mest effektive midler til at advare om brand, har 27 pct. af danskerne ikke en røgalarm i deres bolig, og tæt på en femtedel af danskerne uden røgalarm mener slet ikke, at de er relevante. Det er ifølge René Højer at gamble med sin egen og familiens sikkerhed.

- En røgalarm advarer om brand og røg, og den kan spille en afgørende rolle for, at man når ud af den brændende bygning. En røgalarm kan købes for under 100 kr., og det er den bedste investering, man kan gøre for at sikre sig selv og sin familie imod en alvorlig brandulykke, siger René Højer.

Røgalarmen skal hænges op
Blandt danskerne uden en opsat røgalarm i hjemmet har en fjerdedel faktisk anskaffet sig en – men den er aldrig blevet hængt op. Dette gælder særligt for de yngre og midaldrende personer i alderen 18 til 55 år. For nogle er det manglende færdigheder i at sætte røgalarmen op, som er årsag til, at røgalarmen ender i skuffen i stedet for i loftet, og så er man lige vidt, siger Mikkel Rønnow:

- Det er positivt, at mange er opmærksomme på at anskaffe sig røgalarmer, men hvis de ender i en skuffe, gavner de ikke. Hvis man skal have fat i både boremaskine og skruetrækkere, kan det bremse nogle i at hænge røgalarmen op. I virkeligheden kan man nøjes med at klistre røgalarmen fast med godt dobbeltklæbende tape. Det vigtigste er, at røgalarmen kommer op at hænge. Indimellem oplever vi at finde en omkommet person i brand og en røgalarm liggende uåbnet i boligen.

Hvad gør du, hvis det brænder?
Hvis branden er kommet ud af kontrol, er det eneste rigtige at komme ud af bygningen. Otte pct. af danskerne har en konkret plan for, hvordan de og familien kommer ud af deres bolig, mens 20 pct. har talt sammen i familien om, hvad de skal gøre i tilfælde af brand uden at have en konkret plan. Det er noget, alle bør forberede sig på, mener René Højer.

- På samme måde som når man flyver, hvor man altid orienterer sig efter nødudgangene, så skal man gøre sig tanker om, hvordan man kommer sikkert ud af sit hjem, hvis det brænder. Tag en snak i familien om, hvordan det skal foregå, og hvis man bor i en etageejendom, kan man foreslå en snak i boligforeningsregi. Det kan redde dit eget og familiens liv, og potentielt også mange andres liv. Det er da værd at tænke på.

Mere information
Find mere information om brandsikkerhed og læs hele undersøgelsen via links i højre kolonne.