[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Landets kommuner kan opkræve et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med red-ningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet (lovpligtige automatiske brandsikrings-anlæg). Det er fastsat i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 11. juni 2014 om gebyr for rednings-beredskabets udrykning til blinde alarmer.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, regulerer Beredskabsstyrelsen grundbeløbet én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.

For finansåret 2015 er satsreguleringsprocenten fastsat til 1,5 pct., jf. bekendtgørelse nr. 942 af 25. august 2014 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2015.

Gebyret udgør fra og med den 1. januar 2015 kr. 5.125.