[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Voldsomt vejr rammer Danmark ofte. Alene inden for de seneste måneder har København, Vestjylland, Bornholm og Nordjylland været ramt af oversvømmelser som følge af skybrud eller kraftig regn.

Hvad gør I i jeres organisation, når et skybrud rammer? – Før, under og efter vandmassernes ankomst?

En ny ’klar til brug’ dilemmaøvelse skal hjælpe med at identificere, hvilket beredskab virksomheder og myndigheder har i tilfælde af skybrud og kraftig regn og hvilke udfordringer, der kan ligge for den enkelte organisation i forhold til rammer og procedurer.

Data skaber overblik
Øvelsen er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med DMI og Geodatastyrelsen og er udfærdiget sådan, at den kan anvendes af en bred kreds af private og offentlige organisationer.

Et væsentligt element i øvelsen er anvendelse af meteorologiske data og geodata. Er jeres myndighed eller virksomhed selv oversvømmelsestruet ved kraftig regn? Hvilke veje i området kan forventes at blive oversvømmede, og hvilke konsekvenser kan det få? Truer oversvømmelser kritisk infrastruktur som strømforsyning? Det er bl.a. sådanne spørgsmål, der rejses i øvelsen.

Mere information
Det tager mellem to og tre timer at afholde øvelsen, som også indeholder en udførlig guide til, hvorledes du planlægger, gennemfører og evaluerer den.

Find og download øvelsen via link i øverst i højre kolonne