[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Hvor meget kan borgerne forvente at skulle klare selv i forbindelse med en større ulykke eller katastrofe, og hvornår skal myndigheder træde til? Disse er blandt emnerne, der skal diskuteres, når kommunikationsrådgiver Peter Goll leder en debat mellem en række af partiernes beredskabsordførere i Beredskabets Telt på det årlige folkemøde på Bornholm fredag den 13. juni kl. 15.00.


Borgerperspektivet er også i fokus, når forfatter og katastrofehistoriker Rasmus Dahlberg går på scenen torsdag den 12. juni mellem 15.30 og 16.30 og holder et oplæg med titlen ”Behjælpsomhed – blå blik og næstekærlighed.”


Udover de to arrangementer vil de fire dages folkemøde også byde på lynkurser i førstehjælp, et fingeret trafikuheld og meget andet i og omkring Beredskabets Telt, der ligge på stand S 30, Kæmpestranden i Allinge. 


Arrangementerne i Beredskabets Telt gennemføres i et samarbejde mellem Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck, Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen.


Om Folkemødet
Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i Allinge på Bornholm. Folkemødets primære formål er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.


Se det samlede program for ’Beredskabets Telt’ og læs mere om Folkemødet ved at klikke på billedet herunder.