[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Fra i dag kan man finde en række temasider om større ulykker og katastrofer på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Temaerne indeholder råd om, hvordan man bør forholde sig i forbindelse med følgende hændelser:

• Brande og eksplosioner
• Skybrud
• Storme og orkaner
• Terror
• Snestorme
• Udslip af kemiske stoffer

Borgerne er en del af samfundets beredskab
Herudover indeholder temaet ”Hjælp til selvhjælp” en række forholdsregler, som kan stille den enkelte bedre og reducere de negative følger for samfundet som helhed, hvis en ulykke eller en katastrofe skulle finde sted. Det drejer sig bl.a. om at holde sig underrettet og at sprede bekræftede informationer fra myndighederne til venner og bekendte.

Alle borgere i landet er på den måde en del af samfundets beredskab. Når alvorlige hændelser finder sted, arbejder en række myndigheder med beredskabsansvar sammen, og sætter ind for at begrænse skaderne. I praksis sker det i samarbejde med borgerne, hvis handlinger dermed har stor betydning for, hvordan samfundet samlet set håndterer hændelsen.

Temasiderne på brs.dk bliver løbende opdateret og udbygget.

Læs de enkelte temasider via link i højre kolonne.