Ny rapport udpeger de ti største risici for Danmark

Rapporten Nationalt Risikobillede viser, at de risici, som præger vores moderne samfund, er komplekse, ofte grænseoverskridende og under stadig forandring. Samfundet skal derfor have et robust beredskab over for større ulykker og katastrofer. Det kræver, at myndigheder, virksomheder med ansvar for kritiske samfundsfunktioner og borgere forbereder sig på at kunne håndtere de kriser, der kan opstå.

Udgangspunktet for et robust beredskab er, at vi erkender og forstår de risici, der omgiver os. Det siger direktør i Beredskabsstyrelsen Henning Thiesen.

- Nationalt Risikobillede giver et bud på, hvad vi er oppe imod i forhold til de ti udvalgte hændelsestyper. Vi skal også være opmærksomme på, at uforudsigelighed er en fast del af alle større ulykker og katastrofer. Jeg er dog overbevist om, at når vi arbejder seriøst med beredskabsplanlægning og krisestyring i forhold til kendte hændelsestyper, så får vi også et godt afsæt for at håndtere de uforudsigelige eller ukendte hændelser, siger Henning Thiesen.

I rapporten beskrives de alvorligste natur- og menneskeskabte risici set i et dansk perspektiv inden for kategorierne ’ekstreme vejrhændelser’, ’alvorlige smitsomme sygdomme’, ’ulykker’ og ’sikkerhedsmæssige trusler’.

Nationalt Risikobillede beskriver ikke alle tænkelige risici, som det danske samfund står overfor, men koncentrerer sig om de hændelser, som Beredskabsstyrelsen i øjeblikket vurderer, at der bør rettes størst opmærksomhed mod. Det drejer sig om følgende:

• Orkaner, stærke storme og stormfloder
• Kraftig regn og skybrud
• Pandemisk influenza
• Husdyrsygdomme og zoonoser
• Transportulykker
• Ulykker med farlige stoffer på land
• Forureningsulykker til søs
• Nukleare ulykker
• Terrorhandlinger
• Cyberangreb

Vurderingen er foretaget på baggrund af hændelsestypernes mulige konsekvenser for liv, helbred, velfærd, ejendom, økonomi, miljø samt tilgængeligheden af kritiske samfundsfunktioner.

Nogle af de ti hændelsestyper har samfundet og beredskabet stor erfaring med. Det gælder f.eks. orkaner og skybrud. Andre er derimod sjældne, f.eks. pandemisk influenza og nukleare ulykker.

Den største ændring ligger i erkendelsen af, at cyberangreb skal tages alvorligt. Cyberangreb er ikke noget nyt fænomen, men cyberangreb kan i dag få langt større konsekvenser end tidligere, fordi det moderne samfund bliver stadig mere afhængigt af informationsteknologi, og de kritiske funktioner er koblet sammen i store og komplekse netværk.

Regeringen har derfor oprettet Center for Cybersikkerhed, som skal bidrage til bedre beskyttelse af Danmarks kritiske digitale infrastruktur. Men et robust beredskab i forhold til cyberangreb kræver – ligesom de øvrige ni hændelsestyper – at myndigheder, virksomheder og borgere nøje overvejer, hvad de vil gøre for at forebygge og håndtere risici, så de ikke udvikler sig til større ulykker og katastrofer.

Rapporten Nationalt Risikobillede rummer fem grafiske fremstillinger af de ti hændelsestypers placering i risikobilledet. Her er den samlede konsekvensvurdering illustreret. De ti hændelsestyper er placeret i forhold til fire hovedkategorier og i forhold til, hvor alvorlige konsekvenser de vurderes at kunne få (indercirkel = kritiske konsekvenser, mellemcirkel = meget alvorlige konsekvenser, ydercirkel = alvorlige konsekvenser). Klik på figuren for større format.

Læs og download rapporten ved at følge linket i højre kolonne.