[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Overskriften for dette års øvelsesseminar er ’tendenser og udfordringer på beredskabs- og øvelsesområdet’. Herunder vil der blandt andet blive fokuseret på, hvordan klimaforandringerne får indvirkning på redningsberedskabets arbejde.

Som deltager i øvelsesseminaret vil der også i år være mulighed for
 
at høre en række indlæg fra forskere og myndigheder. Der vil blandt andet være oplægsholdere fra:

• Task Force Klimatilpasning
• Center for Samfundssikkerhed og Beredskab
• Energinet.dk
• HMN Naturgas

Dagen vil også byde på en workshop med fokus på de udfordringer, som beredskabet står over for i fremtiden. Herudover vil øvelsesseminaret naturligvis også give mulighed for at udveksle erfaringer med en bred kreds af beredskabsaktører.

Et forum til styrkelse af øvelseskulturen i Danmark
Det Centrale Øvelsesforum består af Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen. Forummet arbejder for at styrke øvelseskulturen i Danmark på lokalt og regionalt niveau.

Øvelsesseminar 2012 finder i år sted på Ryes Kaserne i Fredericia. Seminariet afholdes onsdag den 9. maj klokken 8.30-16.00. Det endelige program for seminaret vil blive lagt på Det Centrale Øvelsesforums hjemmeside, hvor man også kan finde et tilmeldingsskema. Følg de to links i højre kolonne.