[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Redningsberedskabets Statistik, som udarbejdes af Beredskabsstyrelsen, giver et hurtigt overblik over redningsberedskabets kapacitet og virksomhed i Danmark i det forløbne år.


Statistikken rummer bl.a. oplysninger om følgende:


  • De kommunale redningsberedskabers udrykninger fordelt på reelle alarmer, blinde alarmer fra automatiske alarmeringsanlæg (ABA), andre blinde alarmer og falske alarmer.
  • De kommunale redningsberedskabers udrykninger fordelt på udførte opgaver.
  • De kommunale redningsberedskabers afgangs- og udrykningstider.
  • De kommunale støttepunkters assistancer.
  • Det statslige redningsberedskabs (dvs. Beredskabsstyrelsens) assistancer.
  • Dødsbrande og omkomne ved brand fordelt på køn, alder og brandårsag.

Baggrund

Redningsberedskabets Statistik 2012 er primært baseret på data fra kommunernes obligatoriske indberetninger af udrykningsaktiviteter i ODIN, som er Beredskabsstyrelsens elektroniske online dataregistrerings- og indberetningssystem.


Redningsberedskabets Statistik 2012 udgives kun i elektronisk form. Læs og download statistikken ved at følge linket i højre kolonne.