Redegørelse om skybruddet den 2. juli 2011

[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

I dag er det præcist et år siden, at Storkøbenhavn blev ramt af et skybrud af hidtil usete dimensioner. De massive oversvømmelser krævede en omfattende og langvarig beredskabsindsats og lammede store dele af hovedstadens infrastruktur i dagevis.

Redegørelsen fra Institut for Beredskabsevaluering gennemgår det overordnede hændelsesforløb, konsekvenserne, indsatsen fra beredskabet samt et udvalg af de initiativer, som er gennemført, igangsat eller planlagt siden skybruddet.

Formålet med redegørelsen er at beskrive forløbet og identificere beredskabsfaglige læringspunkter fra hændelsen. Redegørelsen indeholder i alt 10 generelle læringspunkter, der retter sig mod alle, som kan blive involveret før, under og efter et større skybrud.
 
Fokus på tidlig erkendelse af afledte konsekvenser
Erfaringerne fra hændelsesforløbet er bl.a., at man så tidligt som muligt bør erkende de betydelige konsekvenser skybrud kan have for liv, ejendom, miljø og opretholdelsen af kritiske samfundsfunktioner. Det fortæller fungerende kontorchef i Beredskabsstyrelsen, Mads Ecklon:
 
- Skybruddet var en alvorlig påmindelse om, at ekstreme vejrhændelser kan indtræffe med yderst kort varsel. Og det tydeliggjorde, hvor sårbar Storkøbenhavn er over for oversvømmelsesrisici, og hvor afhængige borgerne er af fungerende infrastruktur som kloaksystemer, vejnet, kollektiv transport og forsyning af elektricitet, it- og teletjenester, vand og fjernvarme.

Læringspunkterne kan også bruges som inspiration for andre, som skal håndtere hændelser af større karakter eller kompleksitet. Se læringspunkterne herunder og læs hele redegørelsen samt forholdsregler ved lænsning ved at klikke på links øverst i højre kolonne.

De 10 generelle læringspunkter

• Rettidig erkendelse af et skybruds mulige konsekvenser er afgørende for en effektiv indsats. Der bør være fokus på modtagelse af varsel, viderevarsling, alarmering og efterfølgende kommunikation.
• Ekstreme skybrud bør indgå som fast element ved opstilling af overordnede risikobilleder og ved helhedsorienteret beredskabsplanlægning i et bredt og tværgående samarbejde.
• Vurdering, klassificering og kortlægning af lavtliggende områder, hvor der hyppigst opstår kraftige oversvømmelser ved skybrud, er vigtigt. Det gælder især områder med en høj koncentration af kritisk infrastruktur og kritiske samfundsfunktioner.
• Myndigheder, virksomheder og lignende kan med fordel overveje at flytte nødstrømsanlæg, servere og andre faciliteter af vital betydning for kontinuerlig drift væk fra oversvømmelsestruede kældre eller almindelig jordhøjde. Alternativt bør det overvejes, hvordan placeringen kan sikres mod vandindtrængning.
• Offentlige institutioner bør også være i stand til akut at rense tagrender og afløbsriste, tætne kælderdøre, flytte effekter højere op mv.
• Organisationer med beredskabsansvar bør benytte erfaringer fra skybrud ved anskaffelse og dimensionering af materiel.
• Ved skybrud bør det altid hurtigt overvejes, om interne og/eller tværgående krisestabe skal indkaldes. Hvis vejrliget hindrer medlemmers fysiske fremmøde, bør der, hvor det er teknisk muligt, kunne afholdes stabsmøder via video- eller telekonference.
• Ligesom ved andre situationer med uklare eller ufuldstændige informationer gælder der ved skybrud et princip om, at det i begyndelsen er bedre at etablere et for højt end et for lavt beredskab.
• Skybrud er i sig selv kortvarige, men de afledte konsekvenser kan kræve længerevarende krisestyring og indsats, hvilket der bør tages hensyn til i beredskabsplaner mv.
• Ved ekstreme skybrud bør myndighederne hurtigt informere borgerne og beredskabet om, hvordan de tager vare på deres egen sikkerhed og sundhed. Det gælder f.eks. information om sygdomsrisici som følge af kontakt med sammenblandet regn- og kloakvand.