[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Når love skal fortolkes, er det vigtigt at kende til deres baggrund og det arbejde, der er gået forud for vedtagelsen i Folketinget. Det gælder også beredskabsloven.

Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen har derfor udgivet en publikation, der ud over den nugældende lov indeholder alle ændringer og forarbejder hertil tilbage til den oprindelige beredskabslov fra 1992. Det vil sige alle tidligere ændringslove, forslag til lovændringer med almindelige og specielle lovbemærkninger, folketingsforhandlinger, betænkninger over lovforslagene, diverse folketingsudvalgs besvarelser af spørgsmål og henvendelser, Indenrigsministeriets og Forsvarsministeriets høringsnotater om de modtagne bemærkninger m.m.

”Beredskabsloven med ændringer og forarbejder” vil i løbet af januar blive udsendt til Beredskabsstyrelsens centrale samarbejdsparter, herunder alle kommunale redningsberedskaber.

Det er desuden muligt at læse og downloade publikationen via styrelsens hjemmeside. Link findes i højre kolonne.