[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Prinsessen tilknyttes nu Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) under Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning.
 

Sammen med ansatte fra Beredskabsstyrelsen er Prinsesse Marie blevet uddannet i bl.a. førstehjælp, brandslukning samt kommunikations- og stabsarbejde. Introduktionsuddannelsen har varet i sammenlagt fire uger og har fundet sted på Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev.
 

- Prinsessen har udvist et forbilledligt engagement i alle elementer af uddannelsesforløbet. Hendes deltagelse er en stor anerkendelse af det vigtige arbejde, som både frivillige og fastansatte i redningsberedskabet udfører, siger Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen.
 

Fakta om uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet bestod af fire moduler:

  • Redningsberedskabets organisation og førstehjælp
  • Brand
  • Redning
  • Kommunikation og stabsarbejde