[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Mens kommunernes behov for assistancer mod smeltevandet er løjet af i Jylland, er der nu travlt i den østlige del af landet. Beredskabsstyrelsen flytter derfor lænsemateriel fra den ene del af landet til den anden, så udstyret er dér, hvor der er mest brug for det.
 

Beredskabsstyrelsen har fået mere og mere travlt både på Sjælland og Bornholm: Fra søndag til tirsdag rykkede styrelsens center på Sjælland ud på 12 lænseassistancer, hvoraf de 6 fortsat var i gang tirsdag. Og på Bornholm har beredskabscenteret været på 11 lænseassistancer siden lørdag, hvoraf de 3 fortsat var i gang tirsdag.
 

Til gengæld er alle Beredskabsstyrelsens assistancer med at lænse vand væk i Jylland afsluttet.
 

Ressourcer flyttes mellem landsdele
For at styrke indsatsen i den østlige del af landet er lænsepumper og mandskab fra Midtjylland tirsdag transporteret til Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved. Og i knap halvanden uge har lænsepumper og to lastbiler fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland været placeret på Bornholm.
 

Fra fredag den 14. januar til tirsdag den 18. januar assisterede Beredskabsstyrelsen kommunerne med at pumpe vandet væk 52 gange.