[Oprindeligt publiceret af Beredskabsstyrelsen]

Beredskabsstyrelsen arbejder løbende på at forbedre mulighederne for at indberette redningsberedskabernes aktiviteter i ODIN så præcist som muligt. Således er en af listerne, som er tilknyttet de enkelte opgaver på skadestedet, netop blevet opdateret. Opdateringen sker bl.a. som følge af ønsker fra de kommunale redningsberedskaber.

Listen ”Brandplacering” har på denne baggrund fået flere nye emner og der er ændret lidt i rækkefølgen i listen.

”Brandplacering” findes under menuen ”Opgaver” og ved valg af fanebladet ”Brand”.

Bedre registrering af brand i forhold til erhverv
Under kategorien ”Erhverv” har overskriften ”Anden privat og offentlig service” fået tilført underkategorien ”Institutioner m.m.”, som erstatter den tidligere kategori ”Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger”.” Under ”Institutioner m.m. er der tilføjet fire nye emner, så listen nu ser således ud:
 

Institutioner m.m.

Hospital/sygehus
Plejehjem/ældrebolig/beskyttet bolig
Hjem for psykisk syge/stofmisbrugere m.m.
Vuggestuer/børnehaver/fritidshjem m.m.
Flygtninge/asylcenter
Andet
Alle udgåede emner og overskrifter er placeret nederst i listen under ”Udgået”. Det betyder, at man fortsat kan trække statistik med data, som allerede er blevet registreret under disse overskrifter.

(Billedtekst: ODIN er en forkortelse for Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem. ODIN er udviklet og drives af Beredskabsstyrelsen)