kørestol og hjælp til gangbesværet

Foto: Colourbox.

Folderen opsummerer på fire sider de vigtigste konklusioner fra den årlige rapport om dødsbrande. 

Der er fakta om:

  • Antal omkomne i 2019
  • Udviklingen i antal omkomne i brand siden 2004
  • De omkomnes alder, køn og kritiske helbredsfaktorer
  • Tilstedeværelsen af personale i de boliger, hvor der opstår dødsbrande
  • Formodede brandårsager

Rapportens tema er forebyggelse af dødsbrande, hvor rygning er årsagen, med hjælpemidler. Potentialet i hjælpemidlerne fremgår af folderen: brandhæmmende sengetøj, rygeforklæde/-tæppe, brandhæmmende gulvbelægning og mobile sprinklere. 


Datagrundlag for fakta i rapporten er Beredskabsstyrelsens Dødsbrandsdatabase og interviews med videnspersoner på området. Se mere i rapporten.

Der er gode råd til forebyggelse af dødsbrande:

  • Forskellige typer røgalarmer
  • Andre hjælpemidler
  • Ideer til tilpasning af fx boligen

På folderens sidste side er der en introduktion til forebyggelseskonceptet, Brandsikker Bolig, samt seks gode råd til forebyggelse af brand for alle borgere.

  • Udgiver

    Beredskabsstyrelsen og TrygFonden

  • Udgivelsesdato

    5. marts, 2020

Hent publikation

Definitioner

En dødsbrand er en brand, som fører til, at en eller flere personer omkommer.

En omkommen ved brand, også kaldet en branddød, er en person, der omkommer under en brand eller senest 30 dage efter branden som følge af brandpåvirkning - typisk røgforgiftning eller forbrænding.