rygende cigaret i askebæger

Foto: Pixabay

Formålet er fortsat at styrke vidensgrundlaget for arbejdet med at forebygge menneskers omkommen i brand. Udgivelsen indeholder en årsstatistik om dødsbrande i Danmark og en temaanalyse. Temaet for denne rapport er hjælpemidlers potentiale i forhold til forebyggelse af rygningsforårsagede dødsbrande.

Fokus er på udvikling i antallet af dødsbrande og omkomne i brand, de omkomnes alder, køn, helbred og boligforhold og årsagerne til dødsbrande. Halvdelen af utilsigtede dødsbrande opstår på grund af rygning. Derfor sætter temaanalysen fokus på muligheder for at forebygge rygningsforårsagede dødsbrande med hjælpemidler: brandhæmmende sengetøj, rygeforklæde og -tæppe, brandhæmmende gulvbelægning og mobile sprinkleranlæg.

Datagrundlaget er Beredskabsstyrelsens Dødsbrandsdatabase, oplysninger fra Danmarks Statistikbank og interviews med videnspersoner på området.


Rapporten er udgivet som led i en samarbejdsaftale mellem Beredskabsstyrelsen og TrygFonden.


Der er også udarbejdet en folder, der på fire sider forklarer de vigtigste konklusioner i rapporten og samtidig kommer med gode råd og ideer til forebyggelse af dødsbrande, hvor rygning er årsagen.

  • Udgiver

    Beredskabsstyrelsen og TrygFonden

  • Udgivelsesdato

    5. marts, 2020

Hent publikation

Definitioner

En dødsbrand er en brand, som fører til, at en eller flere personer omkommer.

En omkommen ved brand, også kaldet en branddød, er en person, der omkommer under en brand eller senest 30 dage efter branden som følge af brandpåvirkning - typisk røgforgiftning eller forbrænding.