Forbered dig på kriser.
Forberedt på kriser

Forbered dig på kriser, så du kan klare dig selv i tre døgn.

Tre døgn

Hvis du kan klare dig i tre døgn under en krise, kan myndighederne fokusere på at hjælpe udsatte og at genoprette normalen.

 

Mange faktorer kan udløse en krise. Ekstreme vejrhændelser står til at blive hyppigere og voldsommere, hvilket kan påvirke hele eller dele af landet. Truslen fra menneskeskabte hændelser som cyberangreb og sabotage er alvorlig som følge af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa. Endelig kan der opstå ulykker, tekniske problemer eller andre hændelser med bredere indvirkning på samfundet.

 

Som privatperson kan den mest direkte konsekvens af en krise være forsyningssvigt. Forestil dig, at der ikke er strøm i kontakten eller vand i hanen. Køleskab og komfur virker ikke. Du kan måske ikke købe ind, ringe eller gå på nettet i en periode.

 

Ved at følge nogle simple råd, kan du klare dig på egen hånd, hvis der opstår krisesituationer. Det er anbefalingen, at du og din husstand skal kunne klare jer i tre døgn. Det giver myndighederne tid til at arbejde på at normalisere situationen og hjælpe der, hvor behovet er størst.

Sådan opbevarer du vand i længere tid

Køb drikkevand på flaske, opbevar det køligt og mørkt og kun så længe, som det fremgår af holdbarhedsdatoen på flasken. Udskift det løbende.

 

Drikkevand fra vandhanen bør være så frisk som muligt, men kan opbevares i flere måneder i lukket flaske/beholder, hvis vandet opbevares køligt og mørkt.

 

Brug kun beholdere til drikkevand, som er godkendt til fødevarer, og rengør dem efter producentens vejledning før brug.

 

Du bør jævnligt skifte vandet i beholdere ud. Brug det fx til at vande blomster, vask så beholderne og fyld dem op igen.

 

Se mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Se mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Holdbarhed og tilberedning

  • Du behøver ikke købe stort ind på én gang. Du kan købe lidt ekstra langtidsholdbare varer, når du alligevel køber dagligvarer. Sørg for løbende at bruge af dit forråd og fylde op igen, så varerne ikke bliver for gamle. Opbevar maden tørt, mørkt og køligt.
  • Hvis du har mad, der kræver tilberedning (fx ris, pasta), skal du sørge for at have mulighed for at koge vand – også uden adgang til strøm eller bygas. Det kan fx ske på en grill eller stormkøkken. Brug aldrig grill o.l. indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum. Der er risiko for røg- og/eller kulilteforgiftning.

 

Du kan læse mere om råd til opbevaring, hygiejne m.v. på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Tre døgn og en førstehjælpskasse

En førstehjælpskasse kan fx indeholde plastre, forbindinger (kompresser, elastikbind og gazebind m.v.) og produkter til sårrens og desinfektion.

I tilfælde af nukleare ulykker er det vigtigste råd at opholde sig indendørs. Det anbefales, at jodtabletter er til rådighed for personer under 40 år samt gravide og ammende. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. I tilfælde af en nuklear ulykke skal du følge myndighedernes anbefalinger.

 

Andre nyttige ting

I de fleste krisesituationer er en mobiltelefon et vigtigt værktøj. Du kan komme i kontakt med fx familiemedlemmer, og du kan finde information om hændelsen. Med en powerbank/batteripakke kan du holde strøm på bl.a. mobilen i tilfælde af lokale strømafbrydelser. Ved større eller længerevarende strømafbrydelser kan telefonnetværk og internet blive påvirket eller gå ned.

 

Andre nyttige ting at have ved hånden er en lommelygte, stearinlys, tændstikker og batterier. Hav et eller flere fysiske betalingskort til brug, hvis internettet er nede, eller du ikke kan betale med din telefon. Sørg for, at du kan huske pinkoderne. Overvej derudover at have et mindre beløb i mønter og små sedler.

 

Læs mere om betalinger på Danmark Nationalbanks hjemmeside

Overvej din situation og særlige behov

Er der småbørn, ældre eller syge i husstanden med særlige behov for fx modermælkserstatning, bleer eller plejeartikler? Så kan det være en god idé at have ekstra forsyninger i hjemmet. Det kan også være, du har kæledyr, der har brug for bl.a. mad og vand.

Du kan være mere eller mindre udsat, alt efter hvor du bor. Bor du for eksempel tæt på kysten eller i et lavtliggende område, kan du blive ramt af oversvømmelse. Det vil være en god idé at undersøge, hvor du kan få fat i fx sandsække.

Dan dig et overblik over de transportformer, du er afhængig af, og overvej alternativer. Vær opmærksom på kommunikation via fx Rejseplanen og Vejdirektoratets trafikinformation. Hvis du bor afsides og/eller har brug for hjælp til transport, så lav aftaler med naboer, familiemedlemmer og venner, som kan hjælpe, hvis der skulle være brug for det.

Vær opmærksom på, om mennesker i dit nabolag eller omgangskreds har behov for hjælp. Overvej at skrive vigtige telefonnumre ned på en seddel, som du fx kan hænge på køleskabet.

Akutte situationer

Varsling

I akutte situationer kan myndighederne advare via de fysiske varslingssirener, S!RENEN og beredskabsmeddelelser. Hvis du hører en varslingssirene, skal du gå indenfor og opsøge information fra myndighederne gennem DR eller TV 2. Skulle andre systemer være nede, bringer DR beredskabsmeddelelser fra myndighederne i radioen. Med en FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller, kan du holde dig opdateret, hvis andre informationskanaler svigter. Mange har en FM-radio i deres bil.

 

Alarmering

Hvis du har brug for ambulance, politi eller brandvæsen, skal du ringe 1-1-2. Du skal kun ringe 1-1-2, hvis det er en akut nødsituation. Ellers kan du blokere telefonlinjen for livsvigtige opkald. Hvis der er problemer med 1-1-2, vil myndighederne melde alternativ kontaktinformation ud.

Opbyg dit hjemmeberedskab

Du kan stille og roligt opbygge dit hjemmeberedskab over tid. Køb lidt ekstra, når du alligevel er ude at handle.

 

Tænk, før du deler

Hold øje med myndigheders sociale medier og hjemmesider. Det er en stor hjælp, hvis du deler bekræftede oplysninger under en krise og er opmærksom på at forhindre rygtespredning og desinformation eller misinformation. Undersøg derfor altid en ekstra gang, om kilden er troværdig, inden du deler oplysninger i dit netværk.

 

Læs mere her - Tænk, før du deler (brs.dk)

 

Om rådene

Hvis du kan klare dig selv i tre døgn, kan myndighederne fokusere på at hjælpe de mest udsatte og normalisere situationen. Du og din familie er også bedre stillet i krisesituationer, hvis du har forberedt dig. Har du lyst og mulighed – tid, plads, ressourcer – er der ikke noget i vejen for at opbygge et mindre forråd til længere tid – særligt hvis du bor fx i et geografisk udsat område eller har særlige behov for eksempelvis livsvigtig medicin.

Anbefalingen om at kunne klare sig i tre døgn i krisesituationer og de konkrete råd er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med en række myndigheder. Der er tale om en vurdering, der bl.a. bygger på Nationalt Risikobillede og øvrige myndighedsvurderinger om trusler, sikkerhed og sårbarhed samt en faglig gennemgang af realistiske og relevante mulige situationer, deres varighed og mulige konsekvenser.

Ikke alle har samme forudsætninger for at forberede sig – og nogle gange giver det bedre mening at forberede sig sammen med familie, venner eller naboer. Det kan være, at du bor på begrænset plads, har en snæver økonomi eller fx er gangbesværet. Gør, hvad du kan, og hvad der giver mening for dig i din situation og i din husstand. Nogen forberedelse er bedre end ingen forberedelse.

Rådene er vejledende og kan tilpasses den enkelte husstands behov og forhold.

Det er en lang række af Danmarks nationale myndigheder, der i fællesskab står bag anbefalingen om at kunne klare sig i tre døgn under kriser og de vejledende råd.

Bag Forberedt på kriser

Bag Forberedt på kriser står:

 

Beredskabsstyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Digitaliseringsstyrelsen, Energistyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Fødevarestyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Miljøstyrelsen, Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Trafikstyrelsen og Danmark Nationalbank.