Nyheder
Publikationer
Sociale medier
Presse
Grill er sommer og hyggelige stunder udendørs. Men brug af grill kan også medføre brand eller personskade. Brandvæsenet rykker i snit hvert år ud til 290 brande i Danmark forårsaget af grill, bål og bortkastet aske.
Brande i forbindelse med brugen af kulgrill opstår typisk ved, at der er grillet for tæt på brændbart materiale, forkert optænding eller hvis aske og gløder fra grillen ikke er slukket, når det bliver smidt ud.
Kulgrill - Fem gode grillråd
I løbet af de seneste fem år er brandvæsenet i gennemsnit rykket ud til over 270 grill-relaterede brande om året, som for alvor tager fart i april frem til og med august. Den helt store synder, der tegner sig for 63 pct. af den formodede årsag til brandene, er bortkastet aske. Få gode råd til brug af kulgrill her på siden.
Undersøg altid hvilke regler der gælder, før du benytter din grill, i fx din bolig- eller grundejerforening og i din kommune. Kommunen kan fastsætte regler, der forbyder eller begrænser brug af ild i eksempelvis tørre perioder, hvilket du kan tjekke på www.brandfare.dk.
Vær opmærksom og udvis forsigtighed, når du griller. Her får du nogle gode råd til at undgå, at du eller andre kommer galt af sted.
Brug aldrig brandfarlige væsker, når du griller
Placer grillen udendørs, på et stabilt underlag og i sikker afstand fra brændbart materiale
Aske og kulrester skal være helt kolde, før du smider dem ud eller forlader stedet
Hav altid vand i nærheden
Ring 1-1-2 ved brand, som du ikke selv kan slukke
Engangsgrill
Foruden de tre grillråd her på siden, skal du være opmærksom på følgende, hvis du bruger en engangsgrill:
Griller du på en altan, skal du være opmærksom på følgende:
Regler
I vejledningen til bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. er der beskrevet en række anbefalede afstande for placering af grill mv.:
I Danmark omkommer 50-80 personer i forbindelse med brand hvert år. Risikoen for at komme til skade eller omkomme stiger med alderen og er særlig stor for de mest udsatte og sårbare borgere. Det har fået Beredskabsstyrelsen, TrygFonden, Kommunernes Landsforening og Danske Beredskaber til at gå sammen om Brandsikker Bolig. Initiativet udspringer af et ønske om at nedbringe antallet af dødsbrande og skabe et bedre sikkerhedsnet for mennesker, der har svært ved at tage vare på deres egen brandsikkerhed.