HazMat kemi katastrofe

Foto: Beredskabsstyrelsen

Danmark rammes med mellemrum af kriser og ulykker, der er så alvorlige eller omfattende, at der er behov for krisestyring på tværs af mange forskellige myndigheder. Når det sker, koordineres indsatsen inden for rammerne af det nationale krisestyringssystem.

 

Det nationale krisestyringssystem er bygget op omkring en række tværgående krisestabe, hvor koordination finder sted på fire niveauer:

Sektoransvar

Det overordnede princip for beredskabet i Danmark er sektoransvarsprincippet. Det betyder, at alle myndigheder hver har ansvaret for beredskabet i deres egen sektor. Især de myndigheder, som har ansvaret for samfundets kritiske infrastruktur, arbejder meget fokuseret og systematisk med beredskab. Den kritiske infrastruktur er fx veje, jernbaner, teleforbindelser, sundhedsvæsnet og andre anlæg og funktioner, som er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Sektoransvarsprincippet og bestemmelserne om staten og kommunernes planlægningsforpligtelser findes i beredskabslovens kapitel 5 (§§ 24-28).

 

Læs mere her

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet følgende seks principper for sektoransvaret, der tager udgangspunkt i beredskabslovens § 24, stk. 1.

 

  1. Alle ministre skal sikre et forsvarligt beredskab inden for deres eget ressortområde.
  2. Sektoransvaret omfatter alle kritiske funktioner og opgaver, som er pålagt lovgivningsmæssigt, politisk eller administrativt.
  3. Myndighedernes beredskabsplanlægning skal bygge på en løbende og systematisk risikostyringsproces, som er forankret i ledelsen.
  4. Myndighederne skal forebygge større ulykker og katastrofer, hvor det er muligt, håndtere dem, når det er nødvendigt, og genoprette samfundets funktioner så hurtigt som muligt.
  5. Myndighederne skal løbende overvåge risikobilledet inden for egen sektor.
  6. Myndighederne skal sammen med forsvaret fastlægge behovet for civil støtte til forsvaret.

I Danmark er krisestyringssystemet opbygget som en generel og fleksibel kapacitet. Det betyder, at krisestyringssystemet kan anvendes ved alle former for større ulykker og katastrofer eller ved større planlagte begivenheder, fx politiske topmøder.

 

Det nationale krisestyringssystem bidrager til, at samfundets samlede ressourcer bliver inddraget og anvendt hurtigt og effektivt under en krise. Det overordnede mål er, at konsekvenserne af større ulykker og katastrofer begrænses mest muligt, så samfundet hurtigst muligt kan vende tilbage til en ny normalsituation.

 

Krisestyringssystemet i Danmark er baseret på, at både statslige myndigheder, regioner og kommuner har forberedt sig og er fortrolige med deres roller og ansvar. Det fremgår af Beredskabslovens kapitel 5, at myndighederne inden for eget område skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner. 

 

Myndighederne skal således planlægge for at kunne:

  • Varetage krisestyringen inden for eget ansvarsområde.
  • Bistå andre myndigheder under større ulykker og katastrofer, der involverer flere sektorer.
  • Indgå i tværgående krisestyringsfora.

 

Få mere viden om krisestyringssystemet i Danmark 

I publikationen "Retningslinjer for Krisestyring" kan du læse mere om hvordan det offentlige krisestyringssystem er struktureret, og de principper der arbejdes efter.

Sidst opdateret 11. maj, 2020 - Kl. 14.55