Nationale assistancer

Når Beredskabsstyrelsen rykker ud til kriser, ulykker og katastrofer, sker det som assistance til øvrige myndigheder. Beredskabsstyrelsen bliver tilkaldt, når der er behov for særlige kompetencer, specialmateriel eller ekstra meget mandskab.

Beredskabsstyrelsens mandskab og materiel kan bruges til løsningen af en lang række forskelligartede opgaver. Set på forbruget af mandetimer går ca. 60 % af Beredskabsstyrelsens assistancer til de kommunale redningsberedskaber, mens ca. 40 % går til politiet og andre myndigheder.

Assistancer til de kommunale redningsberedskaber

Når der opstår f.eks. brand, trafikuheld eller miljøforureninger, rykker de kommunale redningsberedskaber - også kaldet brandvæsnet - ud.

Ved særligt store, komplicerede eller mandskabskrævende hændelser kan de tilkalde de assistance fra Beredskabsstyrelsen. Det kan f.eks. handle om større brande eller voldsomt vejr som storm, skybrud eller oversvømmelse fra havet.

Beredskabsstyrelsens assistancer til de kommunale redningsberedskaber er som regel længerevarende.

På en gennemsnitlig indsats ved en reel alarm i 2019 brugte de kommunale redningsberedskaber lidt over 10 mandetimer. For Beredskabsstyrelsen var antallet af mandetimer pr. indsats til assistance for de kommunale redningsberedskaber samme år 89.

Assistancer til politi

Beredskabsstyrelsens personel og materiel kan indsættes til en lang række af opgaver for politiet og andre myndigheder. For politiet omfatter opgaverne bl.a.:

• Eftersøgning af forsvunde personer

• Lys og øvrige faciliteter ved f.eks. undersøgelser af gerningssteder

• Støtte til mandskabskrævende opgaver som f.eks. rydning af skunklaboratorier

Assistancer til øvrige myndigheder

Beredskabsstyrelsen støtter en række myndigheder, når de har brug for ekstra ressourcer til deres opgaveløsning. Opgaverne omfatter f.eks.:

• Støtte til Fødevarestyrelsen med bl.a. logistik og personel ved udbrud af fugleinfluenza

• Støtte til Udlændingestyrelsen med etablering af asylfaciliteter fra 2015 og frem

• Støtte til Forsvaret til opgaver i Rigsfællesskabet - f.eks. ved fjeldskred i Grønland i 2017

Under coronakrisen i 2020 assisterede Beredskabsstyrelsen bl.a. sundhedsmyndigheder med at opstille og drive faciliteter til test for COVID-19.

Typer af indsatser

Gennem de seneste år har knap en tredjedel af Beredskabsstyrelsens indsatser været i forbindelse med brand. Knap en fjerdedel har været assistancer ved biologisk smittefare, f.eks. fugleinfluenza. Der er dog udsving fra år til år.

Beredskabsstyrelsens mandskab

Beredskabsstyrelsens mandskab består af værnepligtige, befalingsmænd, frivillige og reserver.

Grundstammen i Beredskabsstyrelsens mandskab er værnepligtige. De indsættes under ledelse af befalingsmænd. Beredskabsstyrelsen har omkring 200 befalingsmænd og over 400 værnepligtige til tjeneste.

Der er vagtsat mindst 57 værnepligtige og 26 befalingsmænd, officerer og specialister døgnet rundt. Dertil kommer en bagvagt på samme antal.

Beredskabsstyrelsen råder også over omkring 550 frivillige, hvoraf hovedparten er tidligere værnepligtige. De frivillige supplerer og afløser beredskabscentrenes udrykningsvagt. De frivillige løser også planlagte assistance- og beredskabsopgaver.

Endelig råder Beredskabsstyrelsen over en operativ personelreserve, som bemandes af 500 færdiguddannede værnepligtige og sergenter, der er hjemsendt inden for de sidste tre år, samt en række reserveofficerer.

Den operative personelreserve kan indsættes ved helt særligt mandskabskrævende hændelser. Det kræver en regeringsbeslutning.

Beredskabsstyrelsen har samlet en personelkapacitet på op til 1.550 mand.