Krisekommunikation og varsling

Når der sker en større ulykke eller katastrofe, opstår der et akut behov for viden. Berørte, pårørende, medier, politikere og den brede offentlighed efterspørger alle hurtig information om det skete, hvad de selv kan gøre, og hvad myndighederne gør ved det.

Der opstår også hurtigt et meget stort udbud af information, som formidles via eksempelvis sociale medier, pressen, myndigheder og gennem talspersoner.

Den store mængde information kan gøre det svært at finde rundt, hvad der er bekræftet information, og hvad der er rygter eller ubekræftet information.

Det er myndighedernes opgave at formidle hurtig og korrekt information til borgere og medier under større ulykker og katastrofer, herunder at gøre denne information så klar og forståelig som muligt.

Spredning af information fra myndighederne

Medierne spiller en særdeles væsentlig rolle under kriser, da disse hurtigt kan videreformidle information til en stor del af befolkningen. Myndighederne kan få hurtig adgang til offentligheden via interviews, eller ved at myndighedernes opslag på sociale medier formidles videre af medierne. Sociale medier er en vigtig kommunikationskanal for myndighederne, fordi de er fleksible i brug og hurtigt kan opdateres løbende.

Beredskabsmeddelelser er også et effektivt værktøj for myndighederne, fordi meddelelserne med det samme videreformidles uredigeret via DR og TV2’s platforme i medfør af varslingsbekendtgørelsen og varslingsaftalen. Alle myndigheder i Danmark kan inden for eget ansvarsområde via politiet udsende en beredskabsmeddelelse i forbindelse med akutte situationer af livstruende karakter for et større antal mennesker. Om nødvendigt kan beredskabsmeddelelsen suppleres med sirenevarsling i det berørte område.

Herudover kommunikerer myndighederne inden for egne ansvarsområder via eksempelvis hjemmesider, sms-varslingsordninger og applikationer til mobile platforme. Politiet har til opgave at koordinere myndighedernes kommunikation, hvis flere myndigheder kommunikerer på en gang i forbindelse med en hændelse.

Myndighedernes informationsindhentning og rygtekontrol

En af de væsentligste opgaver for myndighederne under en krise er at arbejde på at skabe overblik over beredskabssituationen, som er udgangspunktet for myndighedernes krisestyring. En anden vigtig opgave er at kommunikere i den opfattelse af situationen, der opstår i offentligheden. Mangel på faktuelle informationer – uanset om den er reel eller oplevet – og spredning af forkerte informationer kan koste liv og store samfundsressourcer.

Sociale medier er normalt den hurtigste informationskanal under kriser, efterfulgt af pressen. En del input fra disse kilder er rigtige, en del er forkerte. Oplysningerne er under alle omstændigheder vigtige i myndighedernes arbejde. De rigtige oplysninger bidrager til at skabe overblik over situationen, mens spredning af forkerte oplysninger kan føre til, at myndighederne må søge at korrigere dem.

Borgerne er en del af kommunikationsberedskabet

Borgernes krisekommunikation har også stor betydning for samfundets samlede krisestyring. Hver borger er med sine handlinger en del af beredskabet og kan, ved at sprede bekræftede oplysninger til sin omgangskreds og undgå at videreformidle rygter, medvirke til at minimere konsekvenserne af større ulykker.