Sygeplejersker på arbejde i Slovakiet

 

Baggrund

Slovakiet var hårdt ramt af COVID-19, og havde nogle af de højeste smittetal i Europa målt pr. indbygger. Som følge af dette oplevede landet en akut mangel på sundhedsfagligt personale, og den Slovakiske regering anmodede derfor om hjælp via EU’s civilbeskyttelsesmekanisme til at forstærke den nationale kapacitet ifm. COVID-19.

 


Materielstøtte fra Danmark

Danmark imødekom anmodningen og sendte i alt 4 læger, 12 sygeplejersker, en stabslæge og 2 forbindelsesofficerer til Slovakiet, hvor de indgik i intensivberedskabet på en nyoprettet intensiv COVID-19-afdeling i byen Banska Bystrica.



Taskforce for koordinering af civile bidrag i internationale sundhedskriser

Støtten til Slovakiet skete under den tværministerielle taskforce for koordinering af civile bidrag i internationale sundhedskriser, bestående af bl.a. Udenrigsministeriet, Sundheds og Ældreministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Taskforcen blev sat i verden af regeringen grundet et ønske om i højere grad at kunne udsende sundhedspersonale til internationale sundhedskriser. Udsendelsen af medicinsk personale var den første af sin slags under taskforcen. 

 

 

Finansiering
Udsendelsen blev finansieret af Taskforcen for koordinering af civile bidrag i internationale sundhedskriser.

  • Områder

    Slovakiet
  • Ramme

    EU
  • Tidsinterval

    2021 - 2021
  • Aktuel

    Nej